Profile
Blog
Photos
Videos
Formiddagen gik primært med at være en smule praktiske. - Det skal jo desværre til en gang imellem.
Efter vi havde fået styr på de fleste småhaltende ting, satte vi kurs mod Sydney Akvarium.
Sydney Akvarium siges, at være et af verdens største, så vi var spændte på, hvad der ventede.
Bag glassene svømmede de farvestrålende fisk frem og tilbage, og vi var et par minutter i tvivl om, hvorfor vi ikke bare havde gemt pengene til en tur i Fjord og Bælt i stedet.
De mange pile ledte os rundt og vi så efterhånden ikke kun farvestrålende fisk, men også svømmende slanger, skildpadder og gigant krabber. Pilene ledte os ned i en tunnel, 5 meter under vandoverfladen og nu var fiskene dobbelt så store. Vi havde nær fået et lille chok, da der over vores hoveder svømmede hajer og andre store fisk, som Fjord og Bælt i hvert fald ikke har plads til. Desuden fik vi også set nogle af de fisk, som vi forhåbentligt støder på oppe i Cairns ved Great Barrier Reef. Det var i sidste ende nok alligevel penge værd med sådan en akvarium-tur!
På vej hjemad gik vi igennem ChinaTown, for at få en Angry-Birds kage.
To kager, der med hver sin grøn og røde farve lignede de kendte Angry-Birds vældig godt, men til gengæld smagte de ikke særlig godt.
Mandag og onsdag siges at være de bedste festdage på hostellets kælderbar "Side Bar".
I fællesskab med Mads, (vel at mærke) bestemte vi os for at teste "Side Bar". Mange australiere drikker en slags boks-vin, som kaldes for "Goon", så vi bestemte os for at prøve kræfter med den.
Efter et par glas af den lidt syrlige vin, var vi klar til at fyre den af i kælderen på "Side Bar"
- Vores første rigtige bytur i Australien var ikke kedelig!
- comments