Vi havde booket en endags tur til Blue Mountains, så klokken 7.20 blev vi hentet af en guid i en lille bus.
Sammen med 20 andre kørte vi afsted mod Blue Mountains i en lille bumlende bus.
Blue Mountains er opkaldt sådan, fordi dampen fra olien i eukalyptus-træernes blade giver bjergsiderne et blåligt skær. Rygterne lyder, at Blue Mountains altid har regnvejr, så derfor var vi lidt spændt på vejret.
Efter omkring 65 km kørsel vestpå kom vi endelig til Blue Mountains, som med sit areal på ca. 270.000 ha byder på forskellige muligheder for klippevandring, udsigt over eukalyptusskove og massevis af vandfald.
Til vores store frygt var der massevis af tåge og lidt småregn, så vi frygtede at vi skulle være blandt dem, der skulle opleve Blue Mountains i regnvejr.
Vi havde 2.5 timers klippevandring foran os, om det så skulle regne eller ej. Da vi kom længere op i bjergerne lettede tågen heldigvis og vi endte med at have en fremragende udsigt med solskin. Undervejs så vi mindst 8 vandfald, som alle var utrolige flotte. Vi er faktisk lige ved at mene, at det største var flottere end vandfaldene i Kakadue National Park, og der skal ellers meget til at overgå disse vandfald.
Vi spiste frokost på en flot udkigspost nær byen Katoomba, hvorefter vi kørte videre til "Echo Point". Herfra havde vi en fantastisk udsigt ud over bjergerne. Samtidig kunne vi også se "Three Sisters ", som er tre slanke klipper, der ifølge aboriginal legende er tre søstre, som en ånd har forvandlet til klipper.
Vores tur sluttede ved 17 tiden, og vi blev sat af tæt ved hostelet. Aftnen brugte vi i selskab med Mads, hvor vi gik en flot aftentur over Harbour Bridge, hvor vi kunne se lyset fra Operahuset og højhusene, samt stjerne på den mørke himmel.