Profile
Blog
Photos
Videos
25.11.10
I dag går turen tilbage til Krabi for at vi kan komme videre til Langkawi i morgen. Vi stod op og gik ned på vores favorit sted på Phi Phi for at få morgenmad. Det var ligesom sidste gang, rigtigt godt.Derefter skulle vi sejle i 2 timer for at komme til Krabi, en dejlig lille sejltur, hvor vi bare lå oppe på dækket og slappede af.
Ikke langt fra Krabi ligger der en af de smukkeste strande i Thailand Railey Beach, som vi havde planlagt at tage ud til. Men til vores store skuffelse regner det i Krabi, så vi ender med at gå rundt i et lille center ikke langt fra hvor vi bor, som minder meget om bilka, udover det kun var nonfood varer.
Ellers slapper vi bare af, lidt for meget og glæder os til at opleve Malaysia i morgen.
Konklusion for Thailand
Vi har oplevet den noget så hektiske by Bangkok. Hvor vi rigtig har været på sightseeing og shopping. Vi har fundet ud af at det billigste sted helt klart er koh San Road, denne fik vi dog ikke oplevet om aftenen, som var lidt ærgerligt.
Så har vi været i junglen, hvor vi fik lov til at bo som de indfødte, ride elefanter og se nogle dyr man ellers ikke ser i Danmark.
Øerne havde nogle helt fantastiske strande, som vi også fik mulighed for at udforske nærmere da vi tog vores dykkercertifikat. Den smukkeste strand var dog Maya Bay. En sikker vinder med sit hvide sand og klare vand. Den ø vi bedst kunne lide var Phi Phi, da den var så hyggelig, afslappet, og der var ikke køretøjerover det hele. Dog var den desværre også noget dyre ift. De andre steder vi har været.
Yndlings butikken er gået blive 7 eleven, det er den billigste kiosk der er, og den har hvad man lige står og mangler.
Maden er såmænd god, men Indien er bedre. Den bedste karry er gul karry, og den kan man desværre ikke få så mange steder.
Sidste aften i Thailand:
Vi går ud at spiser. Da vi finder en restaurant vi gerne vil ind på, kommer der en mand og viser os et bor. Det viser sig at han er dansker og en ven af ham der ejer restauranten. Han starter med at sige at maden kan blive lidt forsinket da det er lavet helt fra bunden og er økologisk. Han fortsætter med at fortælle om navnet pårestauranten, der hedder Maya and Mark. Det er navnene på de to ældste børn af ejeren. Den yngste, for vi en lang forklaring om, skal arbejde sig op på skiltet ved at hjælpe i restauranten. Det driller manden ham meget med og gjort det siden han var lille. Derefter får vi hans livs historie. Han har rejst siden 1979, har to døtre på 28 og 31, som han mener vi er på alder med. Derudover har han to børnebørn. Vi fik da også at vide at døtrene til deres konfirmation havde live bands, stor fest og fik en rejse i gave. Manden giver os mange gode råd fx ikke sove med a/c da manbliver syg af det, have fanen på det laveste niveau når man læser, da man ellers får vind i øjnene, og ikke bruge myggelotion eller spray hellere tage B-vitaminer, da det andet er gift for kroppen. Hellere blive bidt af myg fordi B-vitaminerne ikke virker end at forgifte kroppen. Så er det så vi tænker at vi er i høj risiko zone for at få dengue feber af myggestik - vi holder os til lotionen. Han går meget op i global opvarmning og økologisk mad. Han bruger kun net og ikke plastikposer, og genbrugspapir. For at maden erøkologisk er det absolut vigtigt med rene toiletter, og han har selv været ude at gøre dem rene, og sørge for der er toiletpapir og desinficerende middel. Hans eget toilet er for øvrigt også meget rent, ifølge ham selv. Hvis vi nogensinde kommer til Krabi igen har vi helt sikkert gratis overnatning hos ham.
Han har aldrig været sammen med en Thaikvinde i de 21 år han har været her, og han er en old boy, helt sikkert ikke en old man på 53. Han er stadig ung inden i. Han har kræft og ingen tænder fordi han har taget for meget medicin, derfor råder han os til ikke at tager mere end 1 panodil af gangen og kun i nødstilfælde. Da vi skal til at gå siger han pas på jer selv og trafikken, den passer ikke på jer. Hvilket er hans afslutningsreplik til alleder forlader restauranten.
Vi var overbevist om at vi blev optaget med skjult kamera!
- comments