26.11.10

Vi vågner med et kæmpe chok da vores frygtelige alarmtone ringer, og det tager faktisk ret lang tid for os finde ud af hvor vi er og få slukket vækkeuret, da der er helt mørkt på værelset. Altså som i kulsort! Åh nej, ikke endnu - bare fem minutter mere. Klokken var 6.30 og vi skulle med bussen kl 7 så der var ikke noget at gøre, men det var bare længe siden vi havde sovet så godt, da der altid er både larm og lys der hvor vi sover.
Louise, som harværet syg de sidste par dage, trængte åbenbart til en god nattesøvn for nu var feberen væk og kun lidt snot tilbage i næsen.

Da klokken bliver 7.15, og vi stadigsidder og venter på bussen bliverNinnaurolig og frustreret, og er helt sikker på, at de har glemt os og vi må vente til dagen efter når den næste bus går. Men bussen kommer da og vi springer lystigt ind i den og sætter kursen mod den Malaysiske ø Langkawi.

Det viser sig at bussen er en minibus, og da der allerede er fyldt på bagsædet springer vi ind på forsædet. Uheldigvis kommer Ninna til at sidde i midten som faktisk ikke rigtig er et sæde, så hun sidder utrolig dårligt hele vejen og kan ikke sove da der ikke er noget hovedstøtte. Denne bus kører vi i i 3½ time, og herefter skal vi skifte. Detbliver det ikke meget bedre af da Ninna her kommer til at sidde i solen. Denne bus kører vi så 1 time mere i, og i al denne tid hvor Ninna har haft det elendigt har Louise sovet, sovet og sovet.

Endelig når vi til Satun i Sydthailand, hvorfra vi skal sejle til Langkawi. Sejlturen tager ca. 2 timer, og her finder Ninna sig en god plads på dækket hvor hun kan sove, hele vejen - i mens står Louise og nyder udsigten. Vi kommer forbi mange små øer som alle hører til Malaysia.

Indtil nu må vi sige at Langkawi har overrasket os meget. Vi kan ikke rigtig huske hvad vi læste om øen, hjemme i Danmark for mange måneder siden, men det er en meget smuk ø. Efter vi har bevæget os udenfor Indien er der kun blevet renere og renere, og man må sige at der er meget rent her.
Der er rigtig mange flotte bygninger og skulpturer, og åbenbart er det også etsted hvor der kommer mange sejlende til med lystbåde.

Vi får hjælp i en turistinformation hvor vi skal bo og den meget venlige dame fortæller os om øen og hvad vi skal tage ud at se. Derfor er vi taget til byen Pantai Cenang og har indlogeret os på et udmærket hotel.

Efter at have pakket lidt ud, går vi en tur på stranden, og vi skal da lige love for at der er gang i den her! Asiatiske turister, overalt, som hygger sig med familien, og det er ikke helt små familier. Så kan man ellers parasaile og sidde på bananbåd.

Til aftensmad finder vi et billigt sted at spise, men det var så godt, så maden er ikke dårlig her. Mmh.