I Perm hentede Olga mig paa stationen, vi fik min store taske i opbevaringsrummet og var derefter paa vej til Kungur, for at udforske en is-grotte - at det viste sig at de havde forvandlet den ind til en meget daarlig turist attraktion var aergeligt, men vi havde en rigtig hyggelig dag trods alt.

Naeste dag skule Olga paa arbejde, men hendes ven Vasha hentede mig og tog mig med rundt i byen. Foerste stop var et af byens museer indrettet i en stor smuk gul kirke. Egentlig var der lukket, men Vashas veninde arbejdede der og fik os sneget ind ad bagindgangen og befandt mig dermed som den eneste gaest med de to bedste guider man kunne oenske sig. Oeverst oppe var museets helt sikre perle; en samling kristus figurer i trae fra 1600/1700 tallet og missionaerenes moede med lokalt haandvaerk og kunstnerisk udfoldelse.

Herefter gik vi igennem byen og snakkede, fjollede og grinede - helt ikgennem underholdende fyr, der ikke lagde skjul paa sin homoseksualitet og facination af Lady Gaga.

Vi tog hen paa den skole han arbejder paa, da jeg var blevet overtalt til at deltage i et par af hans engelsk lektioner - egentlig mest fordi jeg gerne ville opleve det i Rusland for at kunne sammenligne med Mongoliet og faa verificeret at de til stadigvaek haenger fast i ufattelig meget fra det gamle Sovjet - altsaa i Mongoliet. og verificeret blev det, hvilket een gang for alle fik mig overbevidst om at det jeg har foretaget mig det sidste halve aar er noget jeg kan staa inde for, da jeg laenge har vaeret ret splittet omkring alt det her med at komme og praedike i et andet land. Selvfoelgelig er der kaempe forskel paa hvordan forskellige organisationer goer det og fra person til person, og vi har ikke tvunget noget ned over hovedet paa folk eller bebrejdet dem for tingenes tilstand - alt er foregaaet mere eller mindre gennem dialog, stor mulighed for indflydelse fra lokal samfundet og med retten til at vaelge om de vil og hvordan de vil bruge den nye viden og nye vaerktoejer. Jeg maa dermed ogsaa tilstaa at jeg er imod deres nuvaerende undervisnings metoder og diciplinering.

Naamen tilbage til Rusland; her gjorde det mig en smule glad at se at de proever at komme ud af sovjets sorte haand og strenge dicipling. Paa skolen stod jeg model til hele 3 lektioner, hvor jeg fik fyret spoergsmaal i hovedet fra eleverne, der ikke saa ud til at fatte saerlig meget af mine svar, men det har nu nok vaeret spaendende nok i sig selv at faa lov til at 'tale' med fra et andet land. I mellem to af lektionerne fik jeg ogsaa besoegt rektor med hendes sprog geni af en datter, Katja, der snakkede flydende og perfekt engelsk, tysk og spansk - udover russisk selvfoelgelig. Her fik vi os en god og lang snak om det russiske og danske skolesystem.

Bagefter havde Vasha andet arbejde at se til, saa Katja og 3 afgangselever: Dasha, Anton og Vlad gjorde mig selskab. Vi tog indtil centrum og de hjalp mig med at faa kopieret mit pas - da politiet eftersigende er ret strikse i Skt Petersbirg og tjekker tourister meget, ikke saa meget derfor at jeg skulle have en kope men mere fordi en del ogsaa klaeder sig ud som politi og stikker af med dit pas.

Herefter koebte vi coffee to go og russisk bagvaerk, satte os i en park og snakken gik - det var skoent og eg blev utrolig meget klogere omkring livet som ung i Rusland - ikke at der er de store forskelle.