Ivan, Illyas og Sasha som jeg couchsurfede hos i Syatel lidt uden for Novosibirsk, var alletiders! Saa afslappede og nede paa jorden. Selvom de mente at der ingenting var at lave eller se i Novosibirsk havde jeg nogle fantastiske dage. Foerst hjalp Ivan mig med at finde steder i Novosibirsk centrum, hvor jeg havde en hel dag til bare at gaa rundt og vaere forvirret i storbyens vivar. Her fik jeg mig en god frokost, fundet en internet cafe og en laekker smoothie paa en lille hyggelig lokal cafe. Om aftenen var jeg til klaver koncert - Choping arrangementer, meget smukt! Da jeg stod af toget sent i Seyatel, overraskede Ivan og Illyas mig ved at samle mig op, hvilket nok var meget heldig, da min stedsans svigter en del for tiden.

Paa de sene nattetimer fandt jeg pludselig mig selv til kinesisk telselskab, med store filosofiske snakke indtilGerogia ankom og satte gang i lattermusklerne; med hans kartoffelhistorier, oenske om at lave et fedt beat og sammen fik vi udviklet sproget bakterish!

Min sidste aften i dette formidable selskab endte ud i at jeg mistede mit haar. Maa nok hellere starte fra begyndelsen; vaagnede sent, saa baade Ivan og Illyas var allerede taget afsted. Sasha sad og laeste, serverede mig morgenmad - rugbroed med honning, mmh. Fandt ud af at hun var syg - ikke hvad eller hvordan, hun tog til laegen og jeg blev og laeste i Josteins Gaarder's Maya, som jeg fik af Rebeca og har svaert ved at loesrive mig fra for tiden. Da hun vendte tilbage ret nedtrykt og med mange serioese telefon samtaler, besluttede jeg mig for at liste ud og tage til stationen for at samle min billet op som skulle tage mig fra Novosibirsk til Perm. Lettere sagt end gjort - foerst og fremmest fordi mit russiske ikke rigtig raekker laengere end ja og nej. Fra Danmark havde jeg faaet af vide at jeg bare skulle give dem mit pas og saa ville de finde mig i systemet og udlevere min billet. I og med jeg befandt mig i en lille bitte by, var det vidst foerste gang de proevede det, men mange telefonsamtaler, minipaloer, fakter og 3 damers fulde opmaerksomhed senere, stod jeg endelig med min togbillet i haanedende, glad over at det rent faktisk lykkedes!

Ivan og jeg havde planlagt en cykeltur, som blev udskudt en del, da det aabenbart var rimelig serioest med Sasha og Ivan var noedt til at tage med hende et eller andet sted hen. Det er baade det ubehagelige men ogsaa spaendende med couchsurfing, at man pludselig bliver involveret mere eller mindre saa meget i andre folks liv.

I mellem tiden fik jeg dog provianteret til naeste dagens tog tur og stiftet bekendtskab med det russiske bureaukrati's mindre behjaelplige ansatte og den yderst hjaelpsomme lokal befolkning paa posthuset - alt jeg skulle var at have nogle firmaerker og sendt et par postkort afsted. Efter at vaere blevet henvist fra kasse til kasse og ikke rigtig foelge trop med den manglende forstaaelse for koe-kultur, fik en aeldre russisk dame haevet sin stemme for mig og banet min vej up front!:)

Da jeg kom tilbage klokken 17 som aftalt, var Ivan stadigvaek fast besluttet paa at vi skulle paa cykeltur. Koent syn har det nok ikke vaeret at se mig paa en cykel igen for foerste gang i 6maaneder - og saa en mountain bike! I starten var jeg meget utilpas baade pga cyklen og alle dens fire gear, stillingen og ingen fodbremser, desuden biler, ujaevnt underlag, boern, voksne og dyr. Let og elegant paa asfalt veje gik det dog, men lige saa snart vi kom off road i skovene, var det godt nok ubhageligt! Ikke desto mindre havde vi os en 40km smuk og herlig tur gennem det smukke landskab.

TIlbage i lejligheden havde Ilyas lavet mad og paa vejen havde vi koebt laekker moerk russisk oel.

Hvordan det skete at Ivan og jeg kun sov 1time den nat er lidt af et mysterieum - men vi fik snakket, koert projekt iTunes paa hans computer, Illyas vist mig sine smukke billeder, foreviget mig paa hans gamle kamera, skypet med en veninde i Italien, fortalt couchsurfing roever historier og ikke mindst og langt om laenge roeg mine farvede lokker, da vi klokken 3 om natten besluttede at Ivan skulle have sin debut som frisoer. Pludselig var klokken 5.30, i seng og op igen 6.30. Imens jeg fik pakket det sidste, ristede Ivan broed, jeg sluttede mig til madlavningen og smurte smoer paa, en daase fiskelever blev aabene og staerk tiltraengt kaffe brygget!

Roeverhistorier fortalt paa vej til stationen og klokken 8 var jeg paa vej fra Novosibirsk vinkende farvel og paa helt sikkert gensyn til mit fantastiske nye bekendtskab Ivan i den lime groenne skjorte jeg havde valgt fra skabet.