Hej derhjemme
Nu er vi endnu engang klar til at fortælle jer om et nyt land :-) Vi er jo i Vietnam nu, og det er helt anderledes end Laos! Vi skal nu til at vænne os til en uhyggelig mængde scootere, alt for meget dytteri og folk der råber efter os for at få os til at købe noget. Men der er heldigvis også mange gode ting :-)

19. april: Vi vidste at vores tid i den spændende by Hué ville være knap så vi hoppede en byrundtur. Hué var hovedstad for Vietnam fra 1802 til 1945 og er derfor en kongeby med dertilhørende slotte og grave. Kongerne byggede selv deres gravsted et sted udenfor byen, et stort område der var harmonisk og som passede til kongens smag. Her blev bygget både sommerpalads og gravsted så kongen også kunne bruge stedet indtil han døde. Efter kongens død kom undersåtterne dertil for at tilbede kongens sjæl. Gravstederne var altså vigtige og fyldt med symboler. Vi så to forskellige grave, opbygningen var den samme men selve bygningerne og omgivelserne afspejlede kongens ønsker. På vej ud til gravene stoppede vi ved nogle boder hvor vi kunne se hvordan man laver røgelsespinde og de karakteristiske trekantede hatte de er så glade for her i området. Vi tog tilbage til Hué for frokost og for herefter at se det tidligere slotsområde. Kongens slot var en hel by med tre mure omkring. Den yderste mur havde 10 porte og den inderste kun fire. Bag den inderste mur var den forbudte by hvor kun kongen, dronnigen og deres tjenestefolk måtte være. Hele den forbudte by var blevet bombet af amerikanerne i 1960erne, det er nu ved at blive genopbygget og vil være klar i 2020. Vi kunne se den ydre del af området, med templer, de gamle murer, haver og elefanter. Det hele var, ligesom gravene, i et trist forfald. Sidste stop på turen var en syvetagers pagode fra 1600tallet. Den stod foran et gammelt tempel. Vi må indrømme at vores koncentration på dette tidspunkt ikke var på toppen for vi var ved at blive kogt. Det var en af de varmeste dage vi endnu har oplevet og sveden løb af os selv når vi bare sad helt stille. Fra pagoden blev vi sejlet tilbage til centrum i en dragebåd. Det første vi gjorde efter turen var at gå tilbage til hotellet for at køle ned og gå i bad. Dagen var næsten gået så vi oplevede ikke mere end en dejjlig aftensmad.

20. april: For første gang siden Vientiane havde vi muligheden for at sove længe, så det udnyttede vi. Vi tog bussen til Hoi An, en dejlig kort tur på kun 4 timer. Vi havde fået os en liggestolsbus med enkeltsæder. Meget sjovt først med irriterende senere idet lange ben ikke kunne være der og man ikke kunne sidde op. Hoi An er en meget kendt turistatraktion i Vietnam. Det er en gammel handelsby som allerede for 1000 år siden handlede med store dele af verden. Mange gamle huse og templer er stadig bevarede. Man kan se indflydelse fra forskellige lande fordi mange handelshuse byggede huse, templer eller broer. Efter en varm bustur nød vi hotellets swimmingpool, nærmest en nødvendighed i denne hede, og en god gang aftensmad inden vi kravlede i seng.

21. april: Det var tid til at se den spændende by Hoi An. Vi købte en all-round-billet og gik så bare rundt i byen og kiggede på det vi kom forbi. Vi var inde i en assembly-hall som nogle kinesiske købmænd havde bygget. De havde endda deres eget tempel. Vi var også inde i et gammelt hus med en masse flotte træudskæringer. Men det mest spændende var nu at se hvordan familien i huset bor i dag. Det ville høre hjemme på et museum i Danmark. Enden på byområdet var den japanske bro. En overdækket bro med et indbygget tempel midt på broen. Vi gik tilbage langs floden og kiggede på de gamle huse, nogle bedre velholdte end andre, og en grusom masse skræderbutikker. Byen er (desværre) blevet indtaget af souvenirbutikker, skræddere og scootere, som ødelægger den hyggelige atmosfære. Det var igen uhyggeligt varm så vi gik tilbage til swimmingpoolen i middagsheden, for så at komme igen og nyde den "kølige" aften.