Hej hej!
Nu kommer det sidste fra Laos, for lige nu sidder vi faktisk midt i Vietnam :-)

16. april: Vi ankom til Pakse allerede kl. 6 om morgenen. Derfor havde vi reseerrveret et hotel og heldigvis heldigivis kunne vi tjekke ind med det samme. Der er ikke så meget at lave på den tid af dagen og vi var ikke særligt friske så vi lagde os til at se fjernsyno og halvsove på vores værelse. Vores hotel var et gammelt palads der senere var blevet lavet om til hotel, så det var fint og flot. Efter vi havde hvilet lidt begav vi os uden i byen efter morgenmad og for at finde deres turistinformation. Det var stadig nytårshelligdage så det var faktisk svært at finde en åben restaurant. Det lykkedes dog og turistinformationen var også åben. Det var en interessant oplevelse. Vi prøvede at finde information om hvad vi kunne lave i området og hvorrdan vi skulle komme videre. Den alt for venlige mand fortalte os at på grund af helligdagene kunne vi faktisk ikke komme videre i hvert fald ikke i den retning vi gerne ville. Der var heller ikke rigtigt nogle ture, for kun det dyreste turbureau havde åbent. Han tilbød at vi kunne leje en bil med privatchauffør, men det var også ret dyrt. Så vi gik meget skuffede tilbage til vores hotoel. Men hvor er det godt at bo på et "dyrt" hotel - de kunne nemlig give os en privat tur meget billigere. Vi havde været det meste af byen rundt og var megets kuffede over hvor lukket og kedeligt det hele var. Så efter vi havde slappet lidt mere af skrev vi en masse blog og oploadede en masse billeder til jer.

17. april: Vi blev hentet på vores hotel for at tage på tur til Bolaven Plateauet, der ligger højere end det resten af det sydlige Laos og derfor er meget frodig og har en masse fine vandfald. Vi havde ikke bestilt guide, men pludselig var der alligevel en engelsktalende gut der tog med på turen som guide. Første stop var en tefarm hvor vi så deres teplanter og hvordan de med meget primitive midler laver te. Eller gik turen ud på at se tre rigtigt flotte og meget forskellige vandfald. Den første var 120 meter høj og faldt ned i en vulkandal. Det andet vandfald var et populært picniksted så der var fyldt med folk der fejrede nytår ved at holde picnik med familien. Også til ære for nytåret var der indrettet et lille buddhistisk alter hvor folk kunne bede og til gengæld få et lykkearmbånd. Vores guide syntes vi skulle prøve og guidede os igennem så nu har vi begge lykkearmbånd fra Pimai Laos (Laos Nytår). Ian fik et pink armbånd hehe!. Ved det sidste vandfald var der bygget en restaurant og en "turistlandsby" - huse fra forskellige stammefolk man kunne bo i som turist og en lille by hvor stammefolkene selv boede. Der var også et lille museum så vi gik lidt rundt og kiggede. Vores guide mødte en ven der var munk, og han kørte med os tilbage. Det var en rigtig fin tur, hvor vi fik set en del til det lokale liv og svar på en masse spørgsmål. Om eftermiddagen gik vi gennem byen for at finde busbilletter til Cambodia, som efter sigende var den eneste retning man kunne komme. Men på vejen kom vi forbi en lille biks med billetter mod Vietnam. Det var vores oprindelige plan, så vi fandt hermedud af at vores lykkearmbånd virkede J. Vi kiggede også efter et marked, men markedet i byen var ret trist. På en lille café fik vi aftensdrik (vi spiser ikke så meget for tiden, det er nok varmen), Tennaes lemon.mint-te smagte lidt af tyggegummi. Ganske sjovt men ikke noget man bestiller to gange. Om aftenen var vi så heldige at der faktisk var en god film i fjernsynet.

18. april: Vi var meget spændte på vores bustur for vi havde jo bare købt billetterne i en lille biks og der var åbenbart ikke andre som kendte den bus. Vi gik hen til biksen, klokken meget tidligt om morgenen, og derfra blev overført via tuk-tuk til noget som lignede et privat hjem. Nervøse? Yes sir! Til vores lettelse kom der vietnamesisk tourbus som gerne ville tage os med. Dette var starten på en 10 timer lang bustur, uden rigtig A/C eller benplads (hvis man man ikke var asiat eller dværg). Det eneste rigtig interessante at fortælle er om grænseovergangen. Vi stod alle ud af bussen på Laos siden og gik i kæmpeflok til paskontrollen. Køkultur er ikke eksisterende så det tog en krig at komme igennem! Så gik vi over grænsen, jo der var langt, hvorefter vi igen klumpede sammen for at få et fint indgangsstempel. Selvom vi havde visa skulle vi alligevel udfylde irriterende immigrationspapirer (så tag dog en kopi af det pas for pokker!). Efter at vores var blevet kigget igennem de 5-8 gange det skulle til, tøffede vi ind i bussen igen. Det tog os en hel time at krydse grænsen, ikke noget vi har oplevet før. Vi ankom til Hue klokken 19, og fandt hurtigt en taxa til et hotel hvor vi væltede om.

Slut på Laos. Det var et dejligt land, meget naturligt og afslappet. Folk behandler dig som et almindeligt menneske og ikke som en turist. Landet var ikke så udviklet og mange levede et meget simpelt liv, men der var ingen sure miner. Alle mennesker var glade for deres liv og det var opmuntrende at se. Et sted man skal tage hen!

Kærlige hilsner Tennae og Ian