Hej igen, tiden flyver saa nu er sorme kommet bagud igen...

19. februar: Da vi forlod jer sidst sad vi i Kaikoura og ventede paa vores bus mod Christchurch. Det er ved at vaere laenge siden men vi haaber vi kan huske hvad der er sket i mellemtiden. Busturen mod Christchurch var ligesom alle vores andre busture, en masse flot landskab at kigge paa og en buschauffor der snakkede hele tiden (vi har fundet ud af at mange af passagererne godt kan lide disse snakkende og platte buschaufforer). Vi ankom midt i Christchuch, hvor de smart nok har placeret en stor katedral. Vi fandt os et hostel saa centralt som muligt, Det bedste ved dette hostel (kaldet Frienz) var den hyggelige, sjove fyr der sad i receptionen og drillede os med jellingestensmanden i vores pas, resten af stedet var ikke noget at prale af. Vi skulle kobe Railpass til Japan inden vi ankommer og det kan kun gores faa steder saa vi besluttede at faa det ordnet. Det blev en laengere ekspedition for da vi endelig fandt stedet skulle de bruge vores pas som vi saa maatte gaa tilbage efter. Vi fik dog endelig vores Railpass saa nu kunne Ian slappe af og vaere glad :-) Da vores hostel kun raadede over at meget lille kokken til et meget stort hostel besluttede vi for kun 2. gang i New Zealand at spise ude. Vi havde faaet lyst til pizza saa vi gik det meste af byen rundt, uden at finde et eneste pizzeria. I New Zealand har de aabentbart asiatisk mad i stedet og det vil vi gerne gemme lidt endnu. Til sidst opgav vi og gik ind paa den naeste restaurant vi kom til. Det var dyrt men super laekkert og vi kunne naermest trille hjem.

20. februar: Vi maatte (naermest som saedvanligt) tidligt op for vi skulle med toget (og der er jo kun 1 tog om dagen!). Heldigvis er de saa venlige at have gratis shuttlebusser fra centrum til togstationen saa det tog vi glade imod. Vi kom i god tid til toget og fik tildelt vores pladser. Togturen fra Christchurch til Greymouth skulle vaere en af de flotteste togture i verden, da den gaar hen over et bjergpas. Dette er ogsaa den eneste grund til at kore i tog i New Zealand for det er baade dyrere og langsommere end andre transportmidler. Desvaerre var det blevet daarligt vejr, med lavthaengende skyer og regn saa turen var meget meget graa! Vi hyggede os dog og nod at kore i tog i stedet for bus. Da vi ankom til Greymouth regnede det stadig da vi skulle finde et sted at sove. Vi fandt os dog en ny ven paa turistkontoret. Hun fandt os et sted at sove og fik os endda hentet i bil. Vores nye hostel var ret sjovt, det hed Noahs Ark og hver vaerelse havde et dyr som tema og udsmykning - vi boede paa leoparden og havde nogle super smarte leopardprikkede gardiner og puder :-) Det regnede hele resten af dagen saa der var ikke det store vi kunne lave. Vi maatte dog ud i vejret for at kobe ind til aftensmad og besoge vores ven paa turistkontoret igen for at arrangere vores videre rejse. Vi blev enige med hende om at tage til Fox Glacier naeste dag.

21. februar: Desvaerre var vejret stadigt meget kedeligt og GREYmouth levede utroligt godt op til sit navn. Vi hoppede paa bussen til Fox Glacier og fik da ogsaa tid til lidt seightseeing paa vejen. Vi stoppede nemlig i jadehovedstaden i New Zealand hvor vi fik tid til at kigge paa alt hvad man kan lave af jade. Det er ogsaa en gammel guldgraverby saa der var ogsaa guldbutikker, og en cafe med en udstilling af 300 tepotter. Der var mange flotte og sjove ting at kigge paa men ikke noget vi fik lyst til at kobe. Fox Glacier Township er en lille bitte by der naermest kun bestaar af turistvirksomhed i form af gletsjerture og overnatningsteder. Deres eneste butik er saa lille at vi knap nok kunne kobe ind til aftensmad. Det regnede stadig da vi gik i seng saa vi krydsede fingre og bad til bedre vejr naeste dag til vores gletsjertur.

22. februar: Vi vaagnede til lyden af regnvejr og straks sank humoret. Vi kom dog op og kravlede i alt vores varme toj inden vi gik ned mod gletsjerturen. Mens vi sad og ventede blev vi helt nervose for om vores dyrtbetalte gletsjertur ville vaere det hele vaerd i osende regnvejr. Men saa stilnede regnen af og vi blev puttet i regntoj inden vi tog afsted. Vi fik ogsaa udleveret nogle pigge vi kunne spaende paa vores sko. Forst korte vi i bus ud til gletsjeren. Her maatte vores guide ud og lukke os ind, omraadet var nemlig afspaeret for almindelige mennesker p.g.a. fare for stenskred foresaget af regnen. Efter parkeringspladsen begyndte vores lange vandretur mod gletsjeren. Forst gik vi i flodsaenken foran gletsjeren hvor vi maatte gaa igennem smaa vandlob der kom ned fra bjergene. Vi havde bjerge med regnskove til begge sider saa det var utroligt flot. Fox Glacier og Franz Josef Glacier lige i naerheden er de eneste gletsjere i verden der gaar ned til regnskov. Da vi kom hen til gletsjeren maatte vi gaa gennem regnskoven op af bjergsiden for at komme op paa gletsjeren. Det var en spaendende vandretur, super flot og vi glaedede os saa meget af selv regnen (som i perioder vaeltede ned) ikke kunne odelaegge vores humor. Da vi kom op til gletsjeren opdagede vi at der var hugget trin i isen vi kunne gaa paa. Det er aabenbart et job at hugge trin i isen hver eneste dag til turisterne. Vi gik et lille stykke ind paa isen, vi kunne se store spraekker i isen og dybe huller. Og alligevel vidste vi at vi gik paa i hvert fald 30 meter is. Det var super flot og en anderledes oplevelse selvom vi kun alt for hurtigt vendte om og gik tilbage igen. Det vidste sig at vaere p.g.a. regnen der gjorde det farligt at faerdes paa gletsjeren og i naerheden af den. Med alt regnen kommer der en masse stenskred og floden stiger saa vi kunne risikere at blive lukket inde. Paa vejen tilbage saa vi da ogsaa et stenskred. Vi gik samme vej tilbage, der hvor vi kunne for vandlobene var blevet dybere. Igen mange tak for de fantastiske stovler, vi var de eneste i gruppen der havde torre fodder paa trods af vandlob og regnvejr :-) Da vi kom tilbage var vi traette og vaade og alt vores varme toj var vaadt, saa vi tog et varmt bad og slappede af indendors resten af dagen. Det var hyggeligt nok for vi kunne se og hore regnen vaelte ned udenfor.

23. februar: Tidligt naeste morgen tog vi med bussen videre til Wanaka. Det var en af de laengste busture vi endnu har haft. Vi holdt dog pauser, bl.a. ved at laksedambrug hvor de ogsaa en cafe. Selvom det var midt paa formiddagen var Ian nod til at smage deres laksesandwich. Fantastisk! Da vi var blevet indkvarteret i Wanaka gik vi ned til den store so det ligger ved og er kendt for, for finde ud af hvad vi kunne lave naeste dag og maaske bestille tid til jetboating. Men da skulle til at bestille blev vi stoppet af en dansk familie der gerne ville lokke os med paa jetboat tur lige nu. Med os kunne faren og deres lille dreng nemlig faa startet en tur. Det var jo svaert at sige nej til saa vi slog til. Vi maatte lobe tilbage til vores hostel for at hente ekstra toj og vores kameraer. Vi kom paa en times jetboattur ud paa soen og lidt op af en flod. Det var rigtigt sjovt for vi sejlede rigtigt hurtigt og lavede skarpe sving og spins. Ian havde glaedet sig til saadan en jetboattur lige siden vi ankom til New Zealand. Nu var dagen pludselig gaaet saa vi maatte kobe ind til aftensmad og smutte tilbage. Efter aftensmaden gik vi en tur ned til soen og beundrede udsigten til bjergen omkring den. Langs med soen opdagede vi en sjov sti. Indbyggerne lavede nemlig et millenium projekt hvor de lavede en tidslinie paa fliser. Hvert aar siden aar 0 havde en flise eller to hvor der var skrevet vigtige begivenheder fra det aar paa. Nogle fliser var selvfolgelig tomme og nogle havde underlige facts paa, men det var ret sjovt at laese. Der var baade lokale, nationale og internationale begivenheder naevnt.

24. februar: Da vi nu havde provet jetboating var der ikke helt vildt meget at lave i Wanaka saa vi besluttede at tage en slags fridag. Fridag betod at vi sov saa laenge vi kunne (ca en halv time laengere end normalt) og i stedet for at staa op gik vi med vores dyner ind i opholdstuen og saa film :-) Omkring kl. 12 var vi klar til at tage afsted (vi kunne jo ikke holde fri en hel dag). Vi begav os paa en 2 km gaatur ud til PuzzleWorld. PuzzleWorld er en lille forlystelsespark med en kaempelabyrint, illusionsrum og andre sjove puzzleting. Forst gik vi ind i labyrinten. Labyrinten havde 4 taarne i hjornene, den nemme udfordring var at finde alle tarnene og derefter komme ud, mens den svaere var at finde dem i en bestemt raekkefolge. Vi provede selvfolgelig den svaere og det var vildt sjovt. Vi brugte en time og et kvarter inde i labyrinten inden vi kom ud, Et kvarter under den tid de havde sagt man skulle bruge ;-) Efter labyrinten gik vi ind i deres illusionsrum. Det var vildt underligt og sjovt! Der var hologrammer, sjove billeder og de virkelige illusionsrum som forvirrede hjerne fuldstaendig og som vi ikke kan forklare (det maa vente til vi finder en computer der vil oploade vores billeder). Da vi kom ud var vi helt forvirrede og traette i hovederne saa maatte saette os ned og spise en is inden vi kunne komme videre. Herefter legede vi med deres mange drillepinde og puzzlespil. Udenfor har de bygget sjove huse for at man laegger maerke til stedet saa dem maatte vi ogsaa lige tage et par billeder af. Stadig helt traette og ore i hovederne gik vi tilbage mod soen. Om aftenen hyggede vi os og spillede kort.

25. februar: Vi havde spurgt paa turistkontoret hvor de ville anbefale os at tage hen som naeste stop. Saa vi tog bussen videre mod Lake Tekapo denne morgen. Det var en dejlig kort bustur (kun 2,5 timer) og for en gangs skyld med en stille buschauffor. Lake Tekapo er kendt for sin flotte blaa farve. Gletsjerne maler stenene til fint pulver som saa kommer med floderne ned til soen, pulveret laegger sig paa bunden og reflekterer solskinnet paa en helt speciel maade der giver den flotte blaa farve. Soen havde netop denne flotte farve da vi ankom. Omgivelserne er ogsaa flotte med bjerge og sne, saa vi snytes at denne so er mindst ligesaa flot som Atitlan soen i Guatemala som er kendt som en af verdens flotteste soer. Vi havde paa forhaand reserveret et hostel hvor vi klemte os alle tre ind paa et dobbeltvaerelse da alt var optaget i denne by. Vi havde set en minigolfbane da vi inkom med bussen saa vi besluttede at have lidt sjov og gaa derned og spille. Minigolfbanen var meget kunstfaerdig og forhindringerne og omgivelserne var steder og attraktinoer i omraadet. Historien bag stod forklaret ved starten af hver bane, saa vi fik paa en maade set alt hvad der var at se i omraadet. Da vejret var saa flot besluttede vi at kigge lidt mere paa soen go tage billeder. Vi gik ud til en lille kirke "The Good Shepherd's Church" som er must see ved soen. Det er en meget lille kirke, bygget af sten fisket op fra soen. Vi kiggede ogsaa paa deres statue af en collie-hyrde-hund som gaardmaendene i omraadet har rejst til aere for de hyrdehunde de ikke kan klare sig uden. Der var ikke meget mere at se saa vi gik tilbage og lavede aftensmad.

26. februar: Lige udenfor byen ligger der et spasted, hvor man kan tage ind og bade en enkelt dag. Saa efter morgenmaden gik vi langs soen op til spastedet. Om vinteren har de ogsaa en skojtebane men den var ikke aaben. Vi brugte et par timer i de varme soer, de tre bassiner havde nemlig navn efter soerne i omraadet. Til frokost gik vi tilbage til bye for at spise Fish'n'Chips, det bliver betragtet som New Zealands nationalret saa det var vi nod til at prove. Det smagte lidt for meget af fisk men pomfritterne var gode. Vores tur var ved at naerme sig enden saa vi besluttede at vi hellere maatte faa kobt et par souvenirs. Selvom vi var inde i alle souvenirbutikkerne i byen tog det ikke lang tid. Tilbage paa vores hostel besluttede vi at afprove byens tennisbane. Banen var af asfalt og meget spraekket og vi var heller ikke saerligt gode til det, men vi havde det sjovt. Til sidst lykkedse det os endda at faa lidt spil igang. Da vi havde spillet en times tid lavede vi aftensmad. Vi spiste tidligt for at vi kunne gaa op til spabadene igen og nyde aftenen der. Da vi kom tilbage var vi meget traette efter de afslappende bade saa vi faldt hurtigt i sovn.

Nu har vi ikke mere tid, i maa hygge jer derhjemme
Kaerlige hilsner Tennae og Ian