Hej igen, vi sidder nu på et super fint hotel med internet så nu får I en ordentlig stak både billeder og blog. Der er flere billeder fra Thailand, så husk at kigge på dem og ikke kun Laos.

10. april: Vores mødre havde fødselsdag så vi startede dagen med at skrive lykønskninger til dem! Som nævnt havde vi valgt en kajaktur for at se lidt nærmere på naturen og livet i Laos. Livet i Laos koncentrerer sig naturligt om vandet og langt de fleste landsbyer ligger langs floden. Så det virkede som en god måde at se mere til livet i landsbyerne og samtidig nyde naturen. Vi var kun 4 på vores tur - os,vores guide Tak og Randy, som har et stort firma der laver adventuretyre for unge. Vi kørte et godt stykke inden vi satte kajakerne i vandet. Kajakerne var beregnet til meget stille vand, hvilket viste sig at få stor betydning! På den første del af turen sejlede vi igennem et par rapids. En af dem kom vi forkert ind i og en stor bølge væltede os rundt. Vi tumlede lidt rundt i vandet mens vi prøvede at holde fødderne oppe for at undgå sten i vandet. Det var svært for vi var stadig midt i meget livligt vand. Vi endte ved siden af den anden kajak og vores guide vendte vores kajak rigtigt igen og hev os op. De næste rapids kom vi succesfuldt igennem. Frokosten blev holdt på flodbredden, meget kreativt med en kajak som bord og en anden som bænk. Vi fik "sticky rice" (en meget klistret slags ris som man klemmer sammen til kugler og spiser med fingrene), to slags tilbehør med kød, sovs og grøntsager og friturestegte grøntsager. Det var alt sammen anrettet på blade og blev spist med fingerene. Det var ret sjovt og nok den lækreste madpakke vi endnu har fået. Da vi havde spist og snakket sejlede vi videre. Den sidste del af turen var meget stille og rolig. Vi kom forbi en masse landsbyer og mødte en hel del lokale. Der var flere der vaskede guld, en del der fiskede, nogen der passede deres marker helt nede ved floden, et par stykker vaskede tøj og en masse nøgnede børn badede. Turen endte ved en landsby hvor en minibus ventede på os. Vi gik gennem landsbyen der var meget primitiv og fyldt med glade børn der råbte "bye, bye" og vinkede. Da vi kom tilbage til Luang Prabang ville Randy ud til det nærliggende og meget berømte vandfald. Så han lejede en bil og inviterede os med. Det var fantastisk flot sted med et stort og flere små vandfald. Det var flere små pools man kunne bade i, så det måtte vi benytte os af. Vi prøvede også det svingtov der hang fra et træ ud over vandet. På vej tilbage besøgte vi endnu en landsby. De var vandt til at få besøg af alle turistturene, men vi kom så sent at der var meget stille og fredeligt. Tilbage i Luang Prabang var vi helt smadrede efter den lange dag så vi fandt det nærmeste aftensmad og kravlede i seng.

11. april. Det var allerede blevet til 3 nætter i Luang Prabang så vi tog videre sydpå til Vang Vieng. Til busstationen kørte vi med en meget hjemmelavet tuk-tuk der tydeligvis bestod af en gammen motorcykelt og et lad. Vi skiftede over til en VIP-bus, der skulle være både hurtigere og mere komfortable. Vi troede at vi forkælede os selv,men bussen viste sig at være hverken værre eller bedre end helt normale danske busser og turen tog en time længere end planlagt. Så kan I jo gætte jer til hvordan de dårligere busser så ud. Efter at have tosset rundt fra gæstehus til gæstehus fandt vi endelig et sted med plads. Det var ikke noget fantastisk sted men det var et sted at overnatte. Vang Vieng er blevet en backpacker by hvor folk tager hen for at prøve de mange aktiviteter naturen giver mulighed for f.eks. kajaktur, tubing, trekking, klatring og cykling. Selve byen er ikke noget særligt spændende, men fyldt med feststemning og "sofarestauranter" hvor folk ligger henslængte og ser fjernsyn. Vi gik rundt i byen for at finde ud af hvilke aktiviteter vi ville bruge den næste dag på. Og vi endte da også med at måtte afprøve deres sofarestauranter. Vi var begge ømme i skuldrene efter kajakturen så på vejen hjem besluttede vi at det måtte være på tide at afprøve deres lokale massage. Det er ikke altid sjovt at rejse for der er mange atraktioner man bare skal se/prøve også selvom det ikke er sjovt, så vi bed i det sure æble og fik massagen overstået ;-) Det var faktisk ikke kun nydelse for de var bestemt ikke bange for at tage fat.

12. april: Vi endte med at vælge en klatretur som vores aktivitet og tog afsted sammen med to andre om morgenen. Vi måtte krydse floden i en lille trækano inden vi kom til vores kløft. Det var en lille smal kløft hvor vi klatrede på begge sider. Det var rigtigt sjovt at prøve og vi nød det rigtigt meget. Vi kom op i omkring 12 meters højde og prøvede forskellige sværhedsgrader. Til sidst klatrede vores guide op af den allersværeste, bare for at vise os det. Det så vildt ud og han faldt da også ned et par gange. Voreshalvdagstur var alt for hurtigt ovre og vi måtte tilbage. Vang Vieng er specielt kendt for tubing, men da vi så hvor lidt vand der var i floden og hvor langsomt det ville gå opgav vi det. Vi hang lidt mere ud i deres sofarestauranter og planlagde den videre rejse. Dagens sjoveste oplevelse var at Ian gerne ville klippes og det første sted vi fandt var en "barber shop", eller rettere et spejl og en stol i en garage!

13. april: Turen gik videre mod hovedstaden Vientiane, denne gang i en minibus da det eftersigende skulle gå hurtigere (det gør det bare ikke). På turen fik vi ubehagelige nyheder. De fleste andre var nemlig på vej mod Thailand og meget bekymrede over rygter om at Thailand ville lukke grænsen senere samme dag. Det hele havde noget at gøre med optøjer i Bangkok mellem demonstranter og militæret. Men det ved I sikkert ligeså meget om. Efter en lang og ubehagelig tur ankom vi endelig til Vientiane. På grund af problemerne i Thailand måtte vi lægge en helt ny rejseplan, da vi egentlig var på vej tilbage til Bangkok. Vi havde nemlig en flybillet fra Bangkok til Ho Chi Minh City i Vietnam som vi nu har opgivet. Så dagen gik med planlægning og afslapning.

14. april: I Danmark betyder denne dato ikke det store men her sætter den gang i en kæmpe fest, som på sin vis lammer landet. Det er tiden for Laos nytår (også Thailands), Pimai! Det er vist en buddhistisk skik hvor man giver hinanden hel og lykke i det kommende år ved at sprøjte vand på hinanden. Naturligvis fører det til en kæmpe vandkrig hvor alle kaster vand på ALLE. Festen er størst ved templerne rundt omkring i byen, hvor der er fyldt med glade mennesker. Mange kommer sammen med familien for at sprøjte vand på buddhastatuerne og på venner og bekendte. Her er det nogenlunde roligt med små kopper eller grene de dypper i vand. Som altid er der nogle der øjner muligheden for at tjene penge så der er masseraf boder der sælger mad lavet på bål, blomsterkranse eller vand med blomster i. Nogle steder kan man også købe vand og armbånd af munkene. Ude på gaden går det noget voldsommere for sig med ladbiler der kører rundt med op til 10 mennesker på ladet bevæbnet med store vandbaljer og vandballoner med farve i. Desprøjter vand på alle de kommer i nærheden af. Men de får kamp til stregen af alle dem der står på fortovene bevæbnede med vandslanger eller endnu større baljer. Overalt er der store højtalere med højt musik som folk danser til men stor entusiasme, når de ikke lige sprøjter med vand. Man skulle tro at disse grupper havde nok i at sprøjte vand på hinanden, men næ nej - lige meget hvor mange tasker, computere, kameraer eller andre vigtige ting man slæber rundt på er man IKKE fredet! Det gjorde os en kende irriterede den første dag, men man må jo bare lære at tage sine forholdsregler for festen bliver ved i mindst tre dage. Vi siger mindst fordi at festivalen så småt var begyndt flere dagen i forvejen og sikkert nok fortsætter udover de tre officielle helligdage. Så det er ca. En uges fest, ALT er lukket i mindst tre dage - også transport. Men tilbage til den 14. Det lykkedes os at snige os hen til et shoppingcenter uden at blive alt for våde, da vi var tidligt på den. Når vi siger shoppingcenter skal i ikke forvente jer alt for meget, et stort indendørs marked med små boder med skrammel er nok en bedre betegnelse. Men vi fik da lidt tid til at gå med at kigge på sjove ting. Herfra gik vi ned til floden - og her skal I igen ikke have for høje forventninger, for selvom Mekongfloden normalt er en stor flod, var den så indtørret at selvom vi stod ved "flodbredden" kunne vi kun lige skimte vandet langt ude. Her var fuld af aktivitet med et lille tivoli (med radiobiler vi helt sikkert ikke følte os trygge ved at køre i), boder og en stor scene. Vi så noget vi troede var et stort flot sandslot, men måske var der sten indenunder. Vi fik sticky rice på en café ved "flodbredden" men det var langt fra så godt som vores madpakke på kajakturen. Helt tilfældigt løb vi ind i Randy der også var taget til hovedstaden. Hen på eftermiddagen sad vi på en restaurant og fik lidt at spise og grinte af at personalet drugte mere tid på at hente isterninger fra fryseren og smide iskoldt vand på alle de lastbiler med folk der kørte forbi end på at servicere os. Men det gjorde ikke noget for vi blev godt underholdt, man kunne både høre og se på folk når de blev ramt af det pludseligt iskolde vand. Vi havde troet at en sådan fest ville fortsætte ud på natten, men ligeså snart mørket faldt på blev der meget stille og tomt i gaderne. De mennesker vi fandt sad foran scenen og kiggede på noget der lignede en skønhedskonkurrence.

15. april: Vi startede ud som dagen før med vores kamera i en plastikpose for at kigge rundt op festlighederne og tage noglesjove billeder af det hele. Men vi blev som nævnt sprøjtet til alligevel så vi besluttede at ændre taktik. Vi gik tilbage med kameraet og begav os ud for at være med. Flere steder stod der store baljer med vand og massevis af spande og vand pistoler vi bare kunne låne. De lokale blev ældevilde når vi lånte deres spande og sprøjtede igen så det var meget sjovt. Flere steder fik vi hvidt pulver smurt i hovedet eller tilbudt en drink. Da vi blev trætte af vandpjaskeriet (vi fatter ikke hvordan de kan blive ved i 3 dage), gik vi tilbage til vores hotel for at slappe af og gøre klar til at tage natbussen sydpå til Pakse. Det var en okay natbus med ca. Halvandenpersonsbredde senge. For os var det ganske fint for vi er vandt til at sove tæt, men vi var lykkelige for ikke at rejse selv og skulle dele med en fremmed! Uheldigvis havde vi fået en buschauffør der dyttede sig gennem trafikken og gjorde det lidt svært at sove.

Lige nu prøvet vi at udtænke hvordan vi kommer videre for nu er vi blevet stoppet af helligdage... Og tiden er knap hvis vi vil nå at se det hele. Det er svært at planlægge i de her lande. Håber i har haft en god påske mens vi har fejret nytår :-) kærlige hilsner fra Tennae og Ian