Profile
Blog
Photos
Videos
Vi tog i dag tidligt afsted fra Carlsbad da der ventede en 10 timers lang køretur for at komme til San Antonio. På vejen gjorde vi stop for at handle mad ind til gruppen. Vi ledte desperat efter rugbrød, men fandt desværre ikke noget, der nærmede sig et lækkert lækkert fuldkornsrugbrød, øv!! Videre på turen fik vi endnu en lille historietime omkring Texas. Texas vil gerne være uafhængig fra resten af USA. De har deres eget flag og staten kalder de for The Lone Star State. Texas er den næststørste stat i USA så stor at Storbritannien kan være inde i staten 5 gange (Danmark kan derfor være der omkring 28 gange). Da vi ankom til campingpladsen var det straks afsted til poolen. Vi flottede os allesammen og betalte én dollar så vi kunne få lov at sove i små hytter med aircondition. Vi har intet imod vores lille telt, men det var nu meget rart med en kølig nat. Det endte dog med at vi kun fik sovet i tre timer i den lille hytte, da natten var ung og barerne i San Antonio skulle afprøves. Vi var mest imponeret over coyote ugly baren hvor der blev danset på baren (ja vi skulle da også lige op at prøve). Af en eller anden mærkelig årsag kunne vi ikke sove længere end til kl 8, hvilket de andre piger ikke var særlig glade for. Da vi havde ligget og snakket i et stykke tid blev vi draget af den dejlige pool. Det var lækkert at blive kvikket op af lidt klorvand. Kl 11.30 tog vi afsted mod Austin og en af de mest fantastiske dage nogensinde (selv med tømmermænd), på dette tidspunkt var vi dog stadig uvisse om hvad der ventede os... To be continued
- comments