Profile
Blog
Photos
Videos
Endelig er dagen kommet hvor vi skal afsted mod vores livs hårdeste udfordring. Vi skulle med nattoget fra Hjørring kl. 23:30 for at være i Kastrup omkring kl. 7 næte morgen. Togturen var lang, da der er sporarbejde på Fyn, og man derfor skal skifte over til togbus og senere hen tilbage til tog, vi fik sovet en smule i toget, men det var ikke meget, nok mest fordi vi var så spændte på at komme afsted.
Fra Kastrup skulle vi flyve til Istanbul og derefter videre til Kilimanjaro lufthavn (meget lille lufthavn). I Istanbul viste det sig, at seks af os kun havde standby pladser og derfor ikke var sikre på at komme med flyet, hvilket ville sige, at vi skulle vente indtil næste dag, da der kun flyver ét fly om dagen. Heldigvis fik vores leder fra Topas fikset det, og vi kunne alle komme med det samme fly, hvilket var rimelig vigtgit, da vi allerede om to dage skal starte bestigningen af Kilimanjaro, og det var vigtigt at komme frem og få udhvilet inden.
Da vi ankom til Kilimanjaro Lufthavn var klokken omkring 1, men der gik heldigvis ikke lang tid med at få søgt visa og få bagagen, desværre var der en af deltagernes bagage der ikke kom, så det tog lidt ekstra tid. Hun fik snakket med en masse vigtige mennesker og udfyldt nogle papirer, og håbede dermed på, at det kom med flyet hertil i morgen.
Vi fik læsset alt vores bagage op på taget af en lille bus og fik sat os til rette, der var mørkt da vi kørte, så vi kunne ikke rigtig fornemme naturen og hvor vi kørte, men den meget hullede vej kunne vi nemt fornemme.
Da vi efter ca. 1 times kørsel endelig ankom til hotellet i Moshi fik vi udleveret nøgler til hotellet om kom hurtigt op i seng, så vi var klar til næste morgens morgenmad, intromøde og forberedelsee til Kilimanjaro trekket. Moshi ligger i knap 900 meters højde for foden af Kilimanjaro, så allerede her begynder akklimatiseringen.
Vi glæder os til det starter. :D
- comments