Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag d. 27/1 2012
Jeannie var vist lidt træt efter i går - hun sov i hvert fald næsten til kl. 12 og Line og Louise var faktisk en smule bekymret, da hun ikke så meget som rørte på sig. Ingen af dem turde vække hende, da dette førhen ikke har været nogen stor succes ;-) I mens de ventede, fik de klaret lidt vasketøj og spist morgenmad og Louise havde endda også nået en løbetur og startet på at se film.
Da Jeannie endelig så dagens lys, kunne dagen rigtig starte - vi skulle nemlig ind til byen igen og shoppe på en af de mange gader, vi havde set i går. Vi gik i dejlig solskinsvejr og nød lidt frisk frugt fra markedet. Vi besluttede at gå i det store shoppingcenter på Lonsdale (hovedgaden for shopping!!) Louise var på jagt efter Converse sko og tøj og sko kan man jo altid kigge på. Det var et kæmpe center! Alt fra lækre sportsforretninger til fede skrammelbutikker og dyrt dyrt dyrt tøj. Efter en times tid blev det der shopping lidt for meget for Louise, så hun gik på udkig efter en bog, mens Line og Jeannie tog et smut forbi The Body Shop, hvor Jeannie fik en håndkur. Her fik vi at vide, at der lå en dansk butik i centret og af sted gik de. Butikken hedder Olrik - et dansk brand, ikke så kendt for vores vedkommende, men dyrt var det i hvert fald. Louise fandt endelig sin bog i en gammel engelsk-eget bookshop, som lå et ret skummet sted, så det var vist godt Line og Jeannie ikke var med. Der stod et gammelt ødelagt skilt ude ved gaden, som viste en ind i en baggård, som var ret øde, hvori man så skulle finde en dør ned til en kælder. Rimlig spooky! Men den gamle bookshop, var ret hyggelig indvendig og lå inde med 3 bøger fra Joy Fielding. Heldigvis havde Louise kun læst de to af dem, så hun fik endelig købt en bog. Skønt!
Sulten meldte sig hurtigt, da vi var omgivet af lækker mad, kager og sushi og da vi jo allerede har købt ind til frokost, besluttede vi at tage hjem. På vejen gik vi i Aldi og fandt de sidste ting og Jeannie fik langt om længe investeret i en body lotion til dry skin, da hun skaller - ja, over det hele. Louise havde købt en vandmelon til os alle, så vi havde lidt dessert til i aften. Dejligt.
Vi kom hjem og bestilte vores overnatninger til når vi kommer til Sydney. Frokosten stod på tun og salat med ristet franskbrød og diverse efterladte tomatsaucer som dressing. Jep, vi nyder det primitive liv og lækkert var det. Vi undersøgte herefter, hvad vi gerne vil se, når vi ankommer til Sydney og turen videre. Vi har en masse på programmet og kan ikke vente med at tage hul på de næste to måneder!
Efter en lang tænkepause tog Louise og Jeannie til byen for at købe de Converse sko Louise havde udset sig. Desværre var der lukket og vi måtte gå tomhændet hjem. I mens lagde Line tøj sammen. Louise nød en lille lur på sofaen og Line og Jeannie gik i gang med aftensmaden, som bestod af resterne af salaten og en gang hakkebøf og mere ristet franskbrød - vi havde endda fundet nogle ris og mere tomat- og barbecuesauce, som vi lige tilføjede retten.
Vi havde snakket med Johnny om at mødes i aften efter han havde set tennis (jep, han er inde at se tennis til Australia Open), men desværre blev dette alt for sent og vi sås derfor ikke. Vi pakkede i stedet tasker, nød vandmelonen og gik i seng. I morgen er det op kl. 5.30 og touren fra Melbourne til Sydney er snart i gang.
- comments