Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag d. 1/2 2012
Denne morgen skulle det være slut med havregrød fra Lines side af, så hun fandt noget toastbrød fra Free Food-skabet og på med Nutella. Vi mødtes med pigerne igen og Anika viste os så vej til det meget berømte og kæmpe marked Paddy's Market. Markedet er en masse boder med souvenirs, tøj, smykker og alt hvad der findes af skrammel. Udover det er der en masse boder med nødder, frugt og grønt og man kan også vælge at få thai massage - eller rettere blive overfaldet og tvunget i stolen til en omgang massage. Vi fik en masse timer til at gå og fik da også købt lidt. Line fik omsider købt nogle nye solbriller, dog lavede vi sjov med, at hun ikke kommer til at bruge dem (det regner nemlig her i Sydney). Vi gik til food-court og prøvede endnu engang kræfter med indisk mad. Herefter smuttede vi tilbage til markedet og købte grøntsager ind til aftensmaden, men dette blev for meget for Louise, da hun syntes, der var for mange mennesker, og måtte pænt vente udenfor. Vi vendte hjemad efter en lang dag, men først et stop ved Greyhound - vores nye rejsebus, troede vi. Vi kom ind for at booke vores tur og for at høre, hvornår og hvordan det hele foregår. Det viste sig så, at vi slet ikke skulle rejse med Greyhound men med OZExperience (det selskab vi ellers troede ikke eksisterede), men bare rolig, vi fik styr på det hele og vi tager fra Sydney d. 6/2.
Vi kom tilbage til receptionen på vores hostel for at booke de ekstra nætter med vores klippekort, men fik så at vide, at det ikke var muligt. Vi var nødt til fysisk at forlade hostel, da vi allerede har brugt tre nætter, hvilket er limit og derfor skal vi finde et andet sted for én nat, for så at kunne komme tilbage og bruge tre klip for tre overnatninger. (De ville ikke engang tage i mod penge, da vi tilbød at betale for den ene overnatning, inden vi igen kunne bruge klippekortet!).
Nanna og Anika kom og vi hyggede på vores værelse et par timer. Bagefter gik vi i køkkenet og gav den gas med kød og grøntsager til aftenens ret: mexicanske tacos. Da vi havde spist, var det desværre blevet tid til at sige farvel til pigerne og de fik et ordentligt farvelkram! Men vi skal jo ses igen!
Nu var det endelig blevet tid til at afprøve vores hostel's bade- samt saunafaciliteter - oh jo, på 8. sal har de skam et lille bassin og en sauna, så vi tog os en dukkert og fik hurtigt varmen i saunaen. Dette blev gentaget en hel del gange for Line og Jeannies vedkommende, mens Louise var smuttet ned i bad. Inden vi sagde godnat, skulle der lige uploades lidt billeder og blog og desværre skulle vi også pakke taske, da vi i morgen flytter til nabohostellet Wake-Up.
- comments