Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag d. 31/1 2012
Dagen i dag startede kl. 9.30 og havregrød stod igen på menuen - ikke særlig stor begejstring fra Line. Vi mødtes med pigerne, Anika og Nanna, kl. 11 og af sted gik det mod den berømte strand Bondi Beach. Vejret var ikke helt perfekt og skyerne blev desværre hængende, men vi fik solet os og prøvet kræfter med strømmen og bølgerne i vandet. Efter et par timer kom solen ikke så tit frem og vi besluttede derfor at få lidt frokost på en lille café langs stranden. Herefter vendte vi næsen hjemad og handlede ind til aftensmad i dag og i morgen med pigerne. Da vi kom hjem, nød vi et langt bad og senere kom Nanna igen for at hjælpe til med aftensmaden. Menuen var pasta med kylling og pesto med cherrytomater til - så lækkert. Vi havde også købt lidt fredagsguf ind, da det nu var tirsdag, så efter en gang opvask, gik vi op på værelset og spillede yatzy. Det gik rigtig fint og der var bestem ingen dårlige tabere og slet ingen, som kastede raflebægeret mod nogen. Det har været en stille og rolig dag i dejligt selskab og vi ser frem til at nyde endnu en dag med pigerne i morgen inden de desværre rejser videre.
- comments