Nu er der gået lidt tid siden sidst jeg har fået skrevet, hvilket delvist kan tilskrives Utila's vilde natteliv og det næsten totale mangel på internet der er på øen.

Vi ankom i lørdags og har siden nydt den afslappede atmosfære der hersker overalt, og udnyttet de mange barer der ligger som perler på en snor omkring hovedgaden. Utila er i sig selv ikke specielt imponerende, med sine slidte træhuse og den hullede hovedgade der gør det ud for øens eneste færselsårer. Charmen og det kammeratskab hele øen tilsyneladende har sammen, har derimod overbevist mig om, at Utila virkelig er et helt unikt og fantastisk minisamfund. Man kan ikke lade være med at trække på smilebåndet over den afslappethed og den simple tilværelse der har skabt rammen for den sidste uge af rejsen. Vi bor på Cross Creek divecenter, der er en stribe huse og barakker beliggende på en platform midt i en lavtvands/sumpområde. En lille bar, et halvtag og en stribe hængekøjer har dannet rammen om en meget afslappende hverdag der primært har budt på en kombination af dykning og tømmermænd. Størtedelen af gruppen har gennemført deres PADI open water certification og nogle (inklusiv undertegnede) har valgt at tage næste skridt op ad stigen i form af Advanced kurset. Advanced giver mulighed for at dykke ned til 30 meter plus en hel stribe af andre ting.

Et af de tilbud vi fik var natdykning. I praksis vil det sige, at hver dykker bliver udstyret med en lille lommelygte, og så ellers hopper i vandet efter, at solen er gået ned. Det var en genial og enormt syret oplvelse, at være under vand hvor det eneste vi kunne se, var hvad lyskegle oplyste. Til gengæld kom detaljerne og de små ting der skete omkring korallerne til at stå langt tydeligere frem i lyset. Får jeg muligheden for at gøre det igen, skal succes klart gentages.

På en af vores andre dykkerture var vi så heldige, at der blev spottet delfiner i nærheden af båden. Alle ombord skiftede hurtigt til snokel og finner, og da vi var i nærheden af dyrene hoppede vi forsigtigt i og nærmede os. Hurtigt dukkede delfinerne op et stykke under overfladen, og stille og roligt kom de op mod overfladen og virkede meget nysgerige. De svømmede helt tæt forbi og på under en meters afstand kunne vi beundre de smukke og elegante dyr. Det var virkelig en magisk oplevelse af dem man aldrig glemmer. At få lov til at svømme med vilde delfiner i deres eget miljø har uden sammenligning været den største enkeltstånede oplevelse på turen - indtil nu.

Dagen efter delfinerne var vi endnu engang heldige, da vi blev kaldt ud til et område hvor der var observeret en hvalhaj - verdens største fisk. Pludselig råber vores kaptajn, at den er lige ved siden af båden og vi springe i vandet. Det første jeg ser da jeg får hovedet under, er ryggen på et ca. 10 meter langt dyr, der svømmede under mig. Vi fulgte hvalhajen indtil den forsvandt i dybet - en helt igennem syrrealistisk oplevelse at svømme med et så enormt dyr.

Hvalhajer, delfiner, rom og en masse andre ting som endten ikke kan huskes eller skal nævnes her - Utila har været et uforglemmeligt kapitel på vores episke rejse og jeg er overbevist om, at jeg nok skal komme tilbage til øen før eller siden...