Dag 3.
Den 28. januar 2013. Nairobi-Naivasha

Kl. 0715 ringede vækkeuret, og jeg hoppede glad og udhvilet i løbetøjet. Herefter begav jeg mig ud på en 12 km lang løbetur. I min dagbog fra dagen før, havde jeg beskrevet de kæmpe storke, jeg havde set i parken i Nairobi. Desværre havde jeg ikke mit kamera med mig den dag, så derfor blev jeg jo nødt til at løbe tilbage til den samme park, for at sikre mig i foto, så i ved selvsyn kunne se hvor kæmpe store og grimme de var :-)

Det lykkedes mig også at finde et par gode eksemplare af de store fugle i parken. De var dog ikke helt så fotogene, som jeg havde håbet på. Jeg havde forestillet mig, at jeg kunne tage et foto, af mig selv ved siden af de kæmpe fugle, så i kunne se, at de stort set havde samme højde som mig:-)

Hver gang jeg havde fået sat kamerat op på trefoden, havde fuglene desværre flytte sig. Jeg kunne så begynde forfra med at opstille og indstille kameraet. :-( Efter 3 foto, hvor man kun kune se mine fødder, eller halespidsen på en stork gav jeg op. I får derfor kun et foto af fulglene uden min tilstedeværelse på fotoet. :-)

Da jeg kom hjem på hostlet, blev der efter badet spist morgenmad på terrassen. Igen stod menuen på Pandekager, Frugssalt og juice. Havde ellers sat mig for, at jeg ville droppe pandekagerne idag, men den lille sukker djævel på min ene skulder vandt helt klart kampen, men min sunde engel :-)

Efter maden fik jeg pakket alle mine ting. Jeg valgte at dele mine ting op i to rygsække. Den lille "skoletaske" blev pakket med 2 skjorter, et par bukser og 2 par underbukser og et par strømper. Resten røg i den store taske. Den store taske blev efterfølgende deponeret på hostlet, mens jeg ville medbringe den lille rygsæk til mit 3 dages ophold i nationalparken Lake Naivasha.

Under morgenmanden var det lykkedes mig, at overtale min Israelske ven til at følges med mig til Nationalparken. Vi forlod derfor hostlet til fods og gik de ca. 7 km til busstationen. Jeg var ret glad for at jeg ikke skulle rejse alene, da de rejse beskrivelser jeg havde fået, havde virket lidt indviklet.

Hvor Nairobi dagen før havde virket død og kedelig, var gaderne pludselig fyldt med mennesker og liv over alt. Trafikken var meget tæt, og det var næsten umulligt at krydse gaderne. Flere stedet måtte vi vente i flere minutter, før der endelig kom et lille hul i trafikken, hvorefter vi med livet som indsats krydsede vejen.

At finde hullerne i trafikke blev ekstra vanskeliggjort af, at der var venstre kørsel i landet. Flere gange var jeg overbevist, om at nu kunne jeg komme over, indtil det gik op for mig, at jeg skulle kigge til den anden side :-( Heldigvis nåede vi frem til busstationen med livet i behold :-)

På bustationen var det total kaos, og endnu engang var jeg glad for at jeg ikke stod i dette helvede med mennesker og busser over alt. Det var umuligt, at oversku hvilken bus vi skulle med. der var nok ca. 300 små busser, og flere tusinde negere på et område på størrelse med en fodbold bane.

De mange mennesker gjorde det bestemt ikke lettere, da de alle forsøgte at sælge os et eller andet. Jeg kunne mærke, at det var en stor stressfaktor, at vi hele tiden blev kontaktet af nærgåeden sælgere, som hev og sled i vores tøj, mens de prøvede at overtale os til at købe deres bras. :-( Dette sammenholdt med, at vi gik som sild i en tønde gjorde, at jeg ikke følte, at jeg kunne holde styr på om nogen stjal noget fra min rygsæk. Det var helle ikke muligt for mig, at få rygsækken om på forsiden, da der simpelthen ikke var plads til at flytte den. Jeg måtte derfor bare lukke øjnene og håbe på det bedste. :-(

Jeg var derfor en meget lettet mand, da vi endelig fandt den rigtige Matato(bus). At vi skulle side som sild i en tønde under hele bus turen gjorde ikke så meget, da jeg bare var glad for at være sluppet væk fra busstationen :-)

Køreturen som førte os ca. 100 km mod nord til den lille by Naivasha, blev brugt på at læse bøger, og nyde udsigten. Til at starte med kørte vi gennem Nairobis slumkvarter, hvor der blev sorteret affald, og solgt de mærkligste ting i vejkanten. Utroligt, hvad man kan leve af at sælge i dette land :-( På den sidste del af busturen nåede vi ud til den rigtige natur, med et område som mindede om en savana. De eneste eksotiske dyr som jeg så var dog æsler og får :-)

Da vi nåede frem til Naivasha, endte vi igen på en helveds busstation, og igen blev vi overfaldet af folk, som forsøgte at sælge ubrugelige effekter. :-( Utrolig nok mødte vi en enkelt neger mand, som var så venlig at vise os vej til den næste bus vi skulle med. Jeg ved ikke om, han gjorde det fordi, han håbede på at han ville få drikke penge, men hans hjælpsomhed virkede faktisk helt oprigtig :-)Han fik dog ingen penge, da min pung var gemt langt væk af frygt for at nogen skulle stjæle den i mylderet :-)

Igen endte vi i en lille over fyldt bus, som var udstyret med verdens mindste sæder. Jeg havde seriøst problemer med at holde min "lille" røv på et enkelt sæde. Måske jeg skulle tage det som et vink med en vognstang, og påbegynde den lovede kur .-)

Omkring kl. 14 nåede vi frem til Fishermans camp, hvor vi skulle bo. Stedet var en campingplads, som lå helt ned til søen Naivasha. Fantastisk placering til en campingplads :-) Ved vandkanten er der opsat elektisk hegn for at holde flodhestene ude.

Jeg fik lejet et telt som efterfølgende blev sat op, af en lille kenyaner :-) Luxus. telte blev sat op ca. 15 meter fra vandkanten ved et lille hyggeligt bålsted med bord og bænke.

På Campingpladsens område var der et fantastisk dyrliv. Inden for de første 30 min havde vi allerede set 3 flodheste, 2 forskellige slags aber, en odder, og et hav af fugle. Der i blandt så mange storke, at vi til sidst ikke gad se på dem. :-(

Havde jeg vist, at storken åbenbart var lige så normal her, som gråspurve er i danmark, havde jeg nok ikke gidet løbe helt ned til parken tidligere på dagen, blot for at få et foto af en dum fugl .-(

Da teltene var sat op, begyndte det at små regne. Vi valgte derfor at sætte, os på Campingpladsens rastaurant, hvor vi mødte Annika fra Tyskland, samt et dansk par (Troels og Anne) De skulle alle 3 være på campingpladsen de samme dage som os. Vi begyndte derfor straks at ligge planer for fælles aktiviteter.

Vi fik bla,. aftalt, at vi ville sejle kayak senere på eftermiddagen, hvis vejeret elleres blev bedre. Det blev det desværre ikke før det blev mørkt. Trords regnen var det heldigvis ikke koldt.

Eftermiddagen og aftenen blev istedet brugt på restaurantens terrasse, hvor vi udvekslede rejse erfaringer, samt planlagde de følgende dage.

Da der blev mørkt kom flodhestende op af vandet. Deres rødebånd galt åbenbart kun indtil der blev mørkt i svømmehallen. De begyndte efterfølgende at græsse ca. 15 meter fra mit telt. Desværre lykkedes det mig ikke at få taget et ordenligt foto af dyrene på grund af mørket. Men jeg har da nogle gode sorte fotos nu :-) Blitzen turde jeg ikke bruge, af frygt for at gøre den aggresiv. Det er jo trods alt det dyr i Afrika, der dræber flest folk. :-(

For første gang på denne tur behøvede jeg ikke, at bekymre mig for om mine værdier kunne blive stjålet. Det burde give lidt sikkerhed, at man har Afrikas farligstede dyr som vagthund :-)

Desværre havde der ikke været internet forbindelse de seneste dage, hvilket betød, at jeg ikke havde snakket med Carina i flerde dage. .-( Derfor begav jeg mig i kulsort mørke ud på en større gå tur til en nærliggende campingplads i håb, om at finde noget internet,

Det lykkedes mig også at finde en campingplads med Wifi, men desværre virkede deres internet ikke:-( Jeg håber ikke, at internettet i hele Afrika er så ustabilt :-(

Istedet gik jeg tilbage til mit telt, hvor jeg fortsatte skriveriet af denne dagbog :-)

Jeg glemte helt at skrive, at jeg idag endelig fandt ud af hvad min israelske ven hed( Ravid). Heldigvis spurgte tyskeren om hans navn, unden jeg behøvede at udstille min dårlige hukommelse:-)

Dagens brusebad blev forresten taget i en udendørs bruser, hvor vandet blev opvarmet ved hjælp af et bål. Brusseren lå under en stor bananpalme, som var med til at give det varme bad et eksotisk snit. :-) Det var første gang på denne tur, at jeg havde oplevet varmt vand, og det gjorde derfor knap så meget, at det foregik i et træskur med direkte udsyn til bananer, og åben himmel. :-)

Mens jeg skriver dette ligger jeg i teltet og lytter til lyden af flodheste der græsser. De larmer faktisk ret meget, så jeg er lidt bekymret for om, jeg vil være istand til at falde isøvn.