Dag 4.
Den 29. januar 2013. Naivasha, Kenya.

I løbet af natte blev jeg vækket af lydende af flodheste, som brølede. Det lød som om, at de havde påbegyndt en paringsleg lige uden for teltet :-( Jeg turde ikke kigge ud af telte, og valgte istedet at sætte min lid, til at det elektiske hegn kunne klare opgaven, og holde de farlige dyr væk fra teltet :-)

Jeg havde dog lidt svært ved at falde i søvn igen, da jeg ikke kunne lade være med at tænke på, hvad der ville ske, hvis en flodheste trampede mit telt ned. Det hjal nok helle ikke på mine tanker, at ejeren af campingpladsen aftenen før havde fortalt, at de inde de fik sat hegn op, havde haft to episoder, hvor en flodhest havde trampet telte ned. Den ene gang var det resulteret i, at en turist fik knust det meste af ansigtet :-( Han beroligede mig dog med, at der ikke havde været episoder siden hegnet var kommet op :-)

Jeg nåede stort set ikke at falde i søvn før vækkeuret ringede kl. 0645. Vi havde aftenen før planlagt en større vandretur til toppen af en vulkan, og havde derfor aftalt, at vi skulle forlade campingpladsen tidligt, hvorfor jeg havde sat alarmen på dette sindsyge tidspunkt :-(

Uden for teltet mødtes jeg med det danske par Troels, og Helene(begge ca. 22 år), Ravid(isreal), Anika fra sverige(31 år), og Brianne fra Canada(26 år). Sammen gik vi til vejen, som førte rundt om søen. Her lykkedes det os, at skaffe en af de små busser, som efterfølgende kørte os til byen Narvaisha. Under køreturen så vi flere giraffer som stod ca. 100 meter fra vejen. Det var dog ikke muligt at få fotos af dem, da vi kørte alt for stærkt :-(

I Narvaisha skulle vi skifte bus, da vi skulle med en anden bus, for at komme til byen med vulkanen. Inden busskiftet tog vi os tid til at handle kalorier til den store vandretur. Det lykkedes mig dog aldrig at finden et bageri, så morgenmaden bestod af en juice, og 2 stk marsbar(dejlig sund morgenmad). Efter indkøbene fandt vi den rette bus, og kørte efterfølgende mod bjerget, som skulle bestiges.

Da vi ankom til den by, som lå tættest på bjerget, blev vi bedt om at forlade bussen, hvorefter chaufføren pegede på bjerget, som lå ca. 4 km væk fra byen. Han forklarede efterfølgende at vi kunne tage en motorcykel til bjergets fod. Vi blev dog ret hurtige enige om, at vi sagtens kunne gå de 4 km, og derved spare det svimlende beløb af 5 kr. hver.

Kenyanerne med mortorcyklerne gjorde ellers hvad de kunne for at overtale os til at tage motorcyklerne, istedet for at gå. De forsøgte flere gange at bilde os ind, at der var mindst 15 km tii foden af bjerget. Ravid mente at han havde læst at der var ca. 4 km, og jeg bedømte afstanden til at være ca, den samme. Det var derfor ikke svært at overtale de andre til at vi skulle stå fast ved vores beslutning om at gå:-)

Det viste sig også at der ikke var mere end ca. 3-4 km. Det tog ca. 30 min at nå indgangen til nationalparken, som lå ved foden af bjerget. Her betalte vi 20 $ i entre, og efterfølgende påbegyndte vi bjergbestigningen af mt. Longonot

Vulkanen som skulle bestiges var ca. 2850 meter høj, og vi startede vores vandring i ca. 1850 meters højde. Vulkanen havde sidst været aktiv i ca. 1850, hvor et stort udbrud havde sprængt toppen væk, og skabt et kæmpe krater midt i bjerget. Dette krater var ca. 3 km bredt og 500 meter dybt. Bunden af krateret havde efter vulkanudbrudet udviklede sig til en lille beskyttet grøn oase med træer og busker. Vandreturen var på ialt 21 km.

På det meste af turen gik jeg med Troels og Helene. Det var vældigt hyggeligt igen at snakke dansk :-) Trols var ligge blevet færdig på gymnasiet, og havde valgt at tage et sabbat år inden, han skulle begynde på universitetet. Helene arbejde som socialrådgiver, men havde pt. orlov, så de sammen kunne rejse i ca. 2 mdr.

Vi brugte ca. 2 timer på at nå til kanten af krateret. Turen var flere steder stej og krævende. Efter en lille pause valgte vi at gå rundt om krateret langs kanten af vulkanen. Dette var en tur på ca. 7,2 km, som var meget kuperet. Flere steder skulle man kravle for at forcerer de stejel klippestykker. Det var dog på intet tidspunkt farligt:-)(Havde jo lovet Carina, at jeg ikke ville gøre farlige ting)

Det tog ca. 2,5 time, at gå rundt om krateret. Helevejen rundt var der en fantastisk udsigt over de omkringliggende grønne områder. Da vi havde sundet os, og nydt den sidste udsigt påbegyndte vi vores nedtur. På vej ned af bjerget fik vi øje på en stor flok zebras og hjorte, som græssede for foden af bjerget. Troels og jeg forsøgte at komme frem til græsningsarealet, men det krævede, at vi skulle krydsede en mark med højt græs, hvilket vi ikke turde, af frygt for slanger :-)

Slanger var dog ikke det eneste dyr vi havde været bange for, mens vi var på bjerget. Vi var ellers blevet eninge om, at vi ikke behøvede at frygte giftige ederkopper, da de sikkert ikke fandts i 2800 meter højde. Kort efter jeg havde sagt dette så vi den første ederkop:-( Efter dette syn, valgte jeg at lade Troels gå forrest, når vi skulle gennem noget tæt buskads:-) Tror aldrig han fandt ud af hvorfor han pludselig skulle gå forrest :-)

Da vi nåede ned til foden af bjerget brugte vi 20 minutter på en velfortjent pause, mens vi drak Coca Cola, og snakkede om vandreturen. Efter dette gik vi videre med retning mod byen, hvor vi skulle forsøge at fange en bus. Lige da vi nåede Hovedvejen ved byen, begyndte det at regne vildt. Vejert havde ellers været fantastisk indtil da. :-( Regnvejr og en trafikeret hovedvej, var ikke den bedste kombination, når man ikke kunne finde læ, og kun var iført shorts og T-shirt. :-( Specielt ikke når vi var tvunget til at stå i vejsiden for at få en bus til at standse.

Efter 10 min lykkedes det os heldigvis at få en bus til at standse. Tror måske chaufføren fik ondt af os, for bussen var i forvejen helt fyldt. Det lykkedes os dog, at få vores store kroppe presset ind i den lille overfyldte bus. Ravid endte med at havde røven hængende ud af sidedøren, mens hans hoved lå i mit og Helenas skød. Troels måtte sidde på skødet af Anika, da hun var den eneste som fik et sæde i bussen. Det ville sikkert have været mere hensigtsmæssigt, at de havde siddet omvendt, men den manglende plads i bussen gjorde det umuligt at bytte om. Det gjorde nu ikke så meget, at vi sad lidt trangt, da vi blot var lykkelige over at være blevet redet fra regnen :-)

I Narvasia skiftede vi igen bus, inden vi endelig ankom til campingpladsen omkring kl. 16. Vejret var heldigvis igen blevet godt. Anikan og jeg valgte derfor at leje kajakker og sejle en tur på søen. Ejeren af stedet havde lovet, at det var relativt sikkert at sejle kajak på søen, da flodhestene altid holdt sig i nærheden af kanten. Vi skulle derfor blot sejle direkte mod midten af søen. Nysgerigheden fik os dog hurtigt til at søge tættere mod kanten. vi turde dog ikke sejle tættere på en 15 meter. Fra denne afstand kunne vi høre flodhestende, men kunne desværre/heldigvis ikke se dem. Vi sejlede ialt ca. en time, inden vi sejlede tilbage. Under sejlturen fik jeg bekræftet, at jeg havde mavemuskler. Ikke fordi Anika komplimenterede mig for at have pæne mavemuskler, men fordi jeg fik de sygeste kramper i de øverste mavemuskler. Mine forsøg på at lave udstræk af disse muskler var flere gange ved at kæntre min kajak :-(

På Campingpladsen nåede jeg et bad inden mørket faldt på. Aftensmaden blev spist på Campingspladsen restaurant, samme med min vandre venner :-)

Mens vi sad og spiste kom en flodhest op ad vandet og begyndte at græsse lige ved siden af restauranten. Dette stykke græd var oplyst, så det lykkedes mig endda at få et nogenlunde fotos af en flodhest. Fik et sjovt FOTo af flodhesten, hvor man i forgrunden kan se et advarsels skilt, hvor der står "flodheste er pæne at kigge på fra afstand, men utrolig farlige tæt på" lige ved siden af skiltet stod flodhesten, og jeg befandt mig kun ca. 5 meter fra flodhesten:-)

Efter maden lykkedes det mig at finde internet forbindelse i ca. 2 min. Desværre brød det hurtigt bed igen. Nåede dog at uploaded de sidste tre dages dagbøger, samt skrive en skrå eskes til Carina. Forbindelsen var slet ikke god nok til at gennemfører en samtale. :-(

Det havde været en rigtig hård dag, så allerede kl. 22 fortrak jeg til teltet. Inden jeg lagde mig til at sove blev alt gennemgået for kryb og kravl:-) Dagens fangst: 1 stk bille(ca. 3 cm lang) 1 stk edderkop(ca. 1 cm lang) og 3 myg. Billen fik lov at blive boende, da det altid er trist at sove alene:-). Myggene blev kvast og ederkoppen blev meget forsigtig sendt på skovtur ved hjælp af en bog:-).

Til slut får i lige en Update på mine to løbeturen i Kenya, som jeg har glemt at give jeg de andre dage. Løb ialt. 24 km. Antal overhalede Kenyanere= 2 stk. Antal Kenyanere som har overhalet mig=. 0. :-)