Profile
Blog
Photos
Videos
Dag. 21. Las Vegas.
Vi stod tidligt op og fik talt ud om aftenen før. Vi blev hurtigt gode venner igen og var derfor klar til at opleve Las Vegas. Vi gik først ned til The Stip, hvor vi købte noget morgenmad ved en 7/11. Da vi havde spist, gik vi i gang med at se de fantastiske hoteller. Det første vi så var Escaliber, som var et hotel udført som et middelalderslot. Det hele var gennemf0rt med ridder, sværd og lanser. Det var super flot og fedt. Der var 4500 værelser pa dette kæmpe hotel.
Det næste hotel vi så var New York, som var en mini udgave af Manhatten. Hotellet var lavet som højhuse, og foran hotellet stod en mini udgave af frihedsguinden. Rundt om hotellet var der en rutchebane. Det var super flot at se på, og vi genkendte mange af bygningerne fra vores tur i New York. Inde i hotellet var der selvfølgelig et kæmpe kasino, som bla. indeholdt den berømte bar Cauty Ugly, som var kendt fra en film af samme navn. Baren var desværre lukket.
Luxor var det næste kæmpe hotel vi så. Dette egyptiske hotel var bare totalt gennemført, og man følte virkelig, at man gik rundt i Egypten. Der var også en kopi af Tut Amons grav i naturlig størrelse.
Efterfølgende så vi MGM som engang var verdens største hotel. Det havde 5000 værelser. Der var også en stor sal, hvor nogle af de store boksekamp blev afholdt. Pa hotellet så vi nogle dyrepassere, der legede med løver. Det så lidt farligt ud.
Næste hotel var Monto Carlo, som også var et stort flot hotel opført i Fransk stil. Man følte lidt, at man var ved den franske middelhavs kyst. Efter at have set dette hotel, blev der tid til noget frokost. Vi fandt en mexicansk fastfood restaurant, hvor vi fik noget godt at spise. Vi købte også en T-shirt til Louise, fordi hun frøs. Vi fandt en billig T-shirt til 3 $. Faktisk var den slet ikke så grim endda, og den gav varmen.
Herefter så vi Bellagio. Louise kunne slet ikke huske, at det var det samme hotel, som vi havde besøgt aftenen før. Denne gang fik vi set det fantastiske vand, og lysshow, og det var super flot.
Paris var det næste kæmpehotel vi så. Det var klart det smukkeste hotel vi havde set. Det var indrettet som en mini udgave af Paris, og indeholdt både et Eifeltårn(140 meter højt) og en Triumfbue. Selve kasinoet var indenfor indrettet, som små franske gader med cafe'er og små butikker og hyggelige brostens belagte torve. Loftet inden i kasinoet var malet som en blå himmel med hvide skyer, og det var så godt lavet. at man følte, at man gik under åben himmel. Vi fik taget nogle gode fotos.
Derefter så vi Cæsars Palace, som var et kæmpe hotel bygget i romersk stil. Der var bl.a. en hal. som var bygget som Colluserum. I denne hal blev alle de store shows Opført. Selve kasinoet var også udført i romersk stil med marmor over det hele. Det var virkelig flot og overvældende. I dette kasino fandt vi også en kæmpe enarmet tyveknægt som fyldte en hel væg. Jeg prøvede den., men vandt desværre ikke noget.
Det sidste hotel vi så var Venedig. som var en mini udgave af Venedig. Uden for hotellet var der en kopi af Marcuspladsen, med kanaler og gondoler. Inde i kasinoet var loftet dekoreret med smukke loftsmalerier og smukt interiør. Vi fik dog ikke set så meget af hotellet, da vi mødte John, Dean og Marius. Vi bestemte os for at følges med dem til vores eget hotel. Da vi havde gået lidt sammen med dem, bestemte Louise og jeg os dog for at tage Moonrailen hjem mod hotellet, i stedet for at gå med de andre. Dette skyldtes, at Louise havde fået nogle kæmpe vabler på sine fødder. Det havde hun selvfølgelig fået, fordi hun havde taget noget upraktisk fodtøj på igen igen igen. :-( Da vi skulle gå det sidste stykke vej hjem til hotellet fra moonrailen, gjorde det så ondt i Louises fod, at hun haltede for at undgå smerten. Det så ud som om hun havde skidt i bukserne, fordi hun gik så underligt. Men vi kom dog hjem og Louise fik smidt sine sko.
Så var der tid til en lur, vi havde også gået rundt i 8 timer, så vi trængte vist også til et lille hvil. Efter luren blev der tid til en tur i jacusien, inden vi mødtes med de andre. Vi spiste alle samme aftensmad pa Hard Rock Cafe Hotel. Louise fik en kanon god salat (Høstak salat), mens jeg fik en god gang pasta.
Efter maden tog Louise. Jeg. Emily. John, Dean, Calunm og Shrerin en taxi til Stratusfort Tower, som var et 330 meter højt tårn. Vi kørte alle op til tårnets top, hvorfra vi en god udsigten ud over lyshavet Las Vegas.
Da vi havde nydt udsigten, prøvede John, Dean, Calum, Shreen og jeg 2 forlystelser, som var placeret på toppen af tårnet. Den ene af forlystelserne, var et omvendt gyldent tårn, hvor man blev skudt op i luften og efterfø1gende fik frit fald oplevelsen, da vognen returnerede ned af tårnet igen. Den var ikke så slem, som den så ud, da man var så højt oppe, at man ikke rigtig kunne se forskel, da man blev skudt yderligere 50 meter op. Den anden forlystelse, som vi prøvede var meget værre. Her sad man i en vogn, der kørte ud over kanten pa tårnet og direkte mod jorden 330 meter under en. Den standsede så heldigvis efter et kort fald, og man blev så trukket op igen. Dette gentog sig selv 6-8 gange, og hver gang var man sikker på, at man faldt til jorden. Efter forlystelserne mødtes vi med de andre i toppen af tårnet, inden vi tog elevatoren ned igen.
Herefter tog vi en taxi tilbage til The Stip, hvor vi ville skulle se et pirat show ved hotellet Tresaur Island. Desværre var det aflyst på grund af storm. I stedet gik vi videre til Hotel Mirage, hvor der var en stor kunstig vulkan som gik i udbryd hver 30. minut. Det så vildt flot og realistisk ud. Supert show og så var det endda gratis.
Efterfølgende gik vi ind p et kasino og spillede roulette. Jegkøbte chips for 20 $. Jegspille kun 5 $ af gangen, og var utrolig heldig at vinde 8 gange i træk. Så pludselig havde jeg 60 $. Da jeg tabte første gang stoppede jeg med at spille dette spil. Louise spillede lidt på en enarmettyveknægt, men vandt desværre ikke den store gevinst. Jeg prøvede efterfølgende lykken ved blacjack bordene, men efter 5 min havde jeg tabt alle mine 60 $. Vi havde det da sjovt så længe det varede.
Louise, Emily, Marius og jeg gik efterfølgende tilbage til vores hotel, da vi var blevet godt trætte. Vi gik langs The Strip og nød lyshavet og livet omkring de store hoteller. Vi kom forbi en kæmpe lysreklame, hvor det var Mads Mikkelsen der reklamerede for H og M. Lidt sjovt at støde pa ham helt over i Las Vegas.
Da vi kom hjem til hotellet brugte vi 30 min pa at finde en slik automat, fordi jeg var meget slik sulten. Desværre matte vi opgive at finde en, og jeg matte gå sliksulten i seng. Da vi endelig kom i seng var klokken 2, og vi var begge totalt smadret. Vi havde jo også gået rundt i byen hele dagen stort set.
- comments