Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 8. New Orleans.
Igen stod vi op og udførte de sædvanlige morgenritualer, med mad, nedtagning af telte og pakning af bilen. Vi kørte herefter mod New Orleans.
Undervejs gjorde vi holdt ved en sump, hvor vi var på en fantastisk sump sejltur. På turen så vi bl.a. en masse aligatore. Den største af dem var en han aligator på over 5 meter. Dens mund var mindst 70 cm bred. Vi fodrede den med pølser på en pind og marsmellos, og disse dyr elsker åbenbart pølser og slik, for de kæmpede gevaldigt for at få fat på pølserne. En af dem forsøgte endda at kravle op i vores båd, for at få mere mad :-)Vi så også forskellige fugle og andre dyr, der levede i sumpen.
I sumpen kunne man stadigvæk se skaderne af orkanen Katrina 2 år tidligere. Nogle af husene i sumpen var totalt ødelagte og træerne var væltet. Det var en guidet tur og guiden fortalte en massen om sumpen. Alt i alt var det en super oplevelse. Han forklarede bl.a. at den sump, som vi var i, var en del af Everglades sumpen i Florida.
Efter sump turen spiste vi frokost og kørte efterfølgende videre mod New Orleans. Da vi nærmede os centrum af byen, kunne vi se at byen stadigvæk ikke var genopbygget totalt. Der var mange huse, der manglede tag eller på anden måde så ødelagte ud. Vores guide forklarede, at i de fattige kvarterer, var der ikke rigtig forgået nogen genopbygning, men at de fattige bare var flyttet til Florida i stedet, og aldrig havde vendt tilbage for at deltaget i genopbygningen.
Da vi kom til hotellet, blev vi indlogeret i en kæmpe lejlighed. Desværre skulle vi dele værelse med Marius. Dette var Louise lidt ked af, fordi hun havde glædet sig til lidt tid alene med mig. Hun kom dog hurtigt i godt humør igen. Det hjalp også at vi fik et dejligt varmt bad.
Jeg nåede lige en kort løbetur inden vi skulle mødes med de andre. På turen løb jeg gennem det Franske Kvarter, som var 7-8 gader, hvor husene var 200-300 år gamle og opført i gammel fransk stil. Løbeturen førte mig også ned til Missisipifloden. Dette var en kæmpe flod, som mindst var 1 km bred. På floden sejlede nogle kæmpe hjuldampere. Det var alt sammen spændende og smukt, og jeg glædede mig til at se nærmere på det dagen efter sammen med Louise. Mens jeg løb sørgede Louise for at vi havde rent tøj til resten af turen.
Da jeg kom hjem nåede vi et bad, inden vimødtes med de andre. Sammen gik vi ned i det Franske Kvarter, hvor vi spiste aftensmad på en Cajun Restaurant. Det var super mad og utroligt billigt. Vi fik også en del at drikke, mens vi sad der. En øl kostede kun 1 $. Så da vi var færdige med at spise var vi alle små beruset.
Vi gik derfor op i Burbon Street, som var en gade der mindede lidt om Jomfru Ane Gade, bare større. Louise fik desværre hovedpine og jeg måtte følge hende hjem i en taxi, og efterfølgende tage en taxi retur til baren, hvor de andre var. New Oralens var nemlig ikke et sted, hvor man selv kunne gå rundt midt om natten. I store dele af byen måtte vi slet ikke komme, fordi det var for farligt. Men jeg følte mig nu alligevel altid tryg.
Tilbage på baren fik vi en del at drikke, og Andrea meldte sig til en "ryst din rev konkurrence", som hun vandt. Hun vandt dog kun fordi vi var så gode til at larme, da der skulle findes en vinder. Men hun gjorde det sku meget godt med hendes kæmpe røv, som hun rystede så meget, at lamperne begyndte at gynge frem og tilbage. :-) Overdrivelse fremmer forståelsen.
Marius blev små forelsket i en bartender der solgte shots, og han brugte alle sine penge på drinks. Hun serverede dem på den måde, at hun holdt glasset i sin mund, og hældte så shoten over i hans mund. Dean og jeg blev også lidt fulde og fik os en hyggelig snak. John brugte det meste af aftenen på at bage på Tina, men uden held. De andre hygge sig også gevaldigt. Der blev danset og sunget med på sangene.
Vi sluttede aftenen af med at synge karaoke "New York, New York" med Sinatra. Efter dette nummer gik vi alle hjem. Hjemme i vores lejlighed fik vi lige en godnat øl inden vi lagde os til at sove. Vi ville egentlig have været i hotellets pool, men den var desværre aflåst. :-(
- comments