Dag 50, 51 og 52.

Dag 50.
Da vi skulle køre kl. 7, stod jeg allerede op kl. 0530 for at løbe. Der var bælgravende mørkt på dette tidspunkt, hvilket kom som en stor overraskelse for mig, da jeg to dage forinde havde løbet på samme tidspunkt, hvor det havde været lyst. Når jeg tænkte over det, kunne jeg godt regne ud, hvorfor der pludselig var mørkt på dette tidspunkt. Vi havde nemlig i løbet af de sidste to dage krydset en tidslinje uden at vi havde bevæget os særlig mange kilometer, og derfor havde vi stillet uret en time frem. Efter 30 minutters løb stod solen heldigvis op, og jeg kunne endelg løbe væk fra de oplyste og kedelige hovedveje.:-)

Da jeg kom tilbage fra løbeturen 65 minutter senere var Carina og hendes gruppe igang med at lave morgenmad. Jeg måtte derfor pakke teltet ned alene, mens hun gjorde maden færdig. Da det havde regnet i løbet af natten, skulle teltet dog først tørre inden jeg kunne putte det i posen. Det blev derfor hængt op over et hegn, hvor det fik lov at hænge indtil det var tørt ca. 60 minutter senere. Mens teltet tørrede spiste jeg morgenmad og gik i bad. Da teltet endelig var tørt kørte vi mod Paraty, som var vores sidste stop inden Rio.

Det var en køretur på ca. 9 timer ad små snoede bjergveje. Da vi havde kørt i ca. 6 timer nåede vi ud til kysten, og for første gang i meget lang tid så vi strand og havvand:-) Vi troede vi var fremme ved Paraty, da vi nåede kysten, og blev derfor lidt skuffet, da vi fandt ud af, at vi stadigvæk manglede 3 timers kørsel langs kysten:-(

Under køreturen gjorde vi holdt på en tankstation, hvor vi spiste turens sidste truck måltid, og selvfølgelg bestod måltidet af sandwich. :-) På tankstationer købte jeg noget slik, mens Carina pludselig havde fået en rygrad, og hun nægtede derfor at købe slik. :-)Jeg var faktisk lidt bekymret for om hun var blevet syg, men hun forsikrede mig om, at hun havde det fint:-) Inde i butikken kiggede vi på alle de mærkelige ting, som de solgte, og på et tidspunkt fandt vi en lille trækasse, hvorpå der var malet en slange. Der var også lavet lufthuller i kassens låg, og på forsiden var der en lille skydelåge. Vi diskuterede længe, hvad den mon skulle bruges til, og tilslut, blev vi enige om, at det måtte være en fælde, som man skulle bruge til at fange slanger med. Mens vi stod og diskuterede dette lykkedes det mig at få åbnet den lille skydelem ved et uheld, og ud af lemmen kom et stor slangehoved. Vi blev begge så forskrækket, at vi begge skreg så højt, at alle i butikken vendte sig om og så på os. Det gjorde det ikke mindre pinligt, at jeg på grund af forskrækkelsen valgte at smide kassen fra mig, så den landede på reolen med et højt brag. :- Det viste sig selvfølgelig, at slangen var lavet af træ, og at kassen åbenbart bare var et stykke legetøj:-)

Da vi ankom til Paraty, blev vi tjekket ind på vores hostel. Vi fik igen et to personers værelse, hvilket var rigtigt lækkert. Vores hostel lå kun 30 meter fra vandkanten, og var udstyret med bar, restaurant, poolbord og wifi internet. Vi kunne bestemt ikke forlange mere:-).

Da vi havde fået pakket vores ting ud, gik vi en tur på stranden, hvor vi dyppede vores tæer i det varme havvand:-). Det var en rigtig lækker strand med palmetræer, og lækkert strandsand, samt flere små restauranter langs strandkanten:-)

Aftensmaden blev spist på hostlet, hvor de serverede All you Can Eat pizza. Det var ikke som en buffet, men med jævne mellemrum kom de forbi og tilbød forskellige stykker pizza. Det smagte vildt godt, og vi fik vist spist et par stykker mere end vi havde behøves:-).

Efter maden sad vi udenfor på hostlet og hyggede med de andre, mens vi nød den lune aften. Kl. 23 gik vi i seng, og der gik ikke mange minutter før vi sov. Efter 3 dage i telt var det dejligt igen at være tilbage i en blød seng:-)

Dag 51.
Kl. 8 stod vi op, og mens jeg løb, bruge Carina tiden på cirkeltræning sammen med Kate. Carina fortalte efterfølgende, at det havde været vildt fedt at lave styrkeøvelser nede på stranden til lyden af bølgeskulp. Selvom klokken kun var 8 var der allerede bagende varmt, og jeg løb derfor i bar mave. (Det bliver sku svært at komme hjem til den danske vinter).

På min løbetur løb jeg forbi flere små øde strande, og ved vendepunktet løb jeg ned på en af disse strande for at nyde udsigten ud over vandet. På stranden var der en aggresiv schäfer i den ene ende, og det gik hurtigt op for mig, at det nok var klogest at jeg forblev i den modsatte ende. Den så bestemt ikke venlig ud, og da jeg alligevel forsøgte at gå forbi den viste den tænder og rejste pels, og gjorde klar til at angribe. Jeg var derfor hurtig til at vende omkring, og måtte derfor nøjes med den dårlig udsigt fra denne strand. Men hellere en dårlig udsigt, end en god udsigt med en hund fastbidt til sit ben:-)

På vej hjem lykkedes det mig at løbe forbi den lille jordvej, som jeg var kommet af, og jeg endte derfor i den modsatte ende af byen, før jeg vidste hvor jeg var. Jeg endte derfor med at løbe ca. 20 km inden jeg endelig kom hjem til hostlet:-(

Jeg kunne derfor kun lige nå at spise morgenmad og tage et lyn bad inden vi skulle forlade hostlet og gå mod den gamle bydel, hvor vi skulle borde et skib, som skulle sejle os rundt til de små øer og øde strande:-) Det var en gåtur på ca. 20 min inden vi nåede ind til den gamle bydel. Her var rigtigt hyggeligt, med brostensbelagte gader med gamle hvide kolonibygninger, som havde kulørte døre og vinduer.

Det var en rigtig smukt bydel og vi brugte ca. 30 minutter på at slentre rundt i bydelen og kigge på butikker, inden vi gik ned til havnen, hvor vores træskib lå klar. Selv om vi kun var 18 personer havde vi hyret et stort skib, som var beregnet til 99 passagerer. Der var derfor rigeligt med plads på dette kæmpe skib. Carina og jeg fandt nogle gode pladser på nogle lækre liggestole på øverste etage. Vi ankom ellers sidst til skibet, og havde derfor frygtet, at alle de gode pladser ville være optaget, men vi rejste jo stort set kun med englændere, og de kunne jo ikke tåle at være for meget i solen. Deres opfattelse af gode pladser var defor heldigvis helt anderledes end vores:-)

På bådturen, som varede i ca. 5 timer, besøgte vi 4 forskellige små øer. Den første ø havde en rigtig lækker sandstrand, som vi svømmede ind til fra båden. Vandet var desværre ikke krystaltklart, ellers havde det været en rigtig bounty ø.

Ved næste ø var vandet mere klart og her kunne man snorkle. Der var ingen sandstrand på denne ø, men istedet var der nogle klipper, som man kunne kravle op ad. Klipperne var under vandet fyldt med muslinger og andre skaldyr, så det var meget svært at komme op uden at skære sig. Det lykkedes dog mig at klatre op ved hjælp af ankertovet, og efterfølgende kunne jeg hjælpe de andre op på klipperne. Carina blev på båden, fordi hun ikke ville gå glip af en solstråle;-)

Da jeg skulle ned af klippen gled jeg på den glatte klippe, og endte med at glide hen over de skarpe muslinger med mine fødder og højre side af min hofte. Jeg kunne godt mærke, at jeg nok ikke kun havde fået overfladiske ridser, men vandet var heldigvis ikke rødt bagved mig, så helt slemt kunne det heller ikke være. Derfor svømmede jeg tilbage til båden, og kunne konstatere, at jeg blødte kraftigt fra 5 flænger under min højre fod. Helsigvis var båden fyldt med sygeplejersker, og Ann fik renset sårene og fik standset blødningerne:-( Resten af turen måtte jeg derfor holde mig på båden, og humpe rundt på et ben. :-(

Mens vi lå for anker ved denne ø, blev der serveret et lækkert måltid med kylling, ris, kartofler og grøntsager:-) Til dessert blev der serveret romkugler:-) Det hele smagte vildt godt og det eneste jeg levende var gulerødderne. Ikke fordi jeg ikke kunne lide dem, men fordi efterfølgende skulle bruge dem til at fiske med. :-) Det lykkedes mig at fange 6 fisk på ca. 30 minutter. Alle fiskene blev smidt ud igen, hvilket jeg tror folk fandt underholdende, for det var altid en kamp at få krogen ud af fisken uden at røre ved fisken. De havde nemlig nogle giftige pigge på ryggen, som jeg ikke ønskede at røre ved. Derfor blev det ordnet vej hjælp af mine klipklapper, som jeg brugte til at holde fisken fast mod dækket, mens jeg tog krogen ud. :-)

Den sidste ø, hvor vi standsede boede der aber og store øgler. De søde aber kom frem på klipperne for at spise det frugt, som besætningen smed ind til dem. De fik dog ikke lov til at spise meget frugt inden en stor øgle kom og jagede den væk fra frugten:-) På øen så vi også en sød schæferhund, som på forunderligvis havde fået kæmpet sig ud og op på en klippe, som stak op ad vandet ca. 10 meter fra lande. Her lå den og solede sig, mens den dovent gloede på os turister, som tog billeder af den, mens de sejlede forbi den:-) Den var så doven, at den end ikke gad løfte hovedet, mens vi var der:-) Den så nu ud til at nyde livet:-)

Da vi endelig nåede hjem, havde vi fået rigelig med sol, og var begge blevet små forbrændte. Utroligt nok var flere af englænderne også blevet forbrændte ,trods de havde opholdt sig i skyggen hele turen. Gåturen var lidt hård og smertefuld på grund af min skadede fod, men vi kom da heldigvis hjem uden at skulle bruge penge på en taxi. Jeg var nemlig ret sikker på at lommesmerterne ved at spilde penge på en taxi, helt sikkert ville overgå de smerter jeg havde i foden ved at humpe, så derfor blev taxien hurtigt fravalgt:-)

Da vi nåede hjem til hostlet var vi blevet søvnige af al den friske havluft, og den megen sol. Vi endte derfor med at tage en lur på værelset inden vi spiste aftensmad på hostlet. Vores oprindelg plan havde været, at vi ville spise aftensmad i den gamle bydel, men på grund af foden, og det faktum, at Carina elskede pizza, var det ikke svært at blive enige om at spise All You Can Eat Pizza på hostlet for anden dag i træk ;-)

Efter maden blev vi siddende udenfor og hyggesnakkede med de andre. Der var stadigvæk dejligt lunt, og det var derfor dejligt at sidde udenfor og snakke. Vi brugte bla. tiden på at planlægge den følgende dag. Vi havde ikke gjort os de store tanker om, hvad vi ville bruge dagen på, men Josh fortalte om et vandfald, hvor man kunne glide på røven ned af vandfaldet. Det lød som en sjov oplevelse, så vi lagde planer om at besøge dette sted den følgende dag. Kl. 23 gik vi i seng, og heldigvis lå vores værelse på bagsiden af hostlet, for senere på natten startede der en fest på hostlet, som gjorde, at de andre fra vores gruppe havde meget svært ved at sove. Vi hørte heldigvis ikke noget til festen:-)

Dag 52.
Carina stod op kl. 0830 og lavede cirkeltræning på stranden sammen med Kate. Jeg kunne desværre ikke løbe denne morgen, da min fod var for medtaget af skaderne fra dagen før:-( I stedet kunne jeg spise morgenmad, mens jeg kiggede på Carina og Kate, som hoppede rundt nede på stranden. På et tidspunkt kom der en hund hen til dem, som åbenbart havde kløe i underlivet, for den gnubbede sit underliv mod græsset, mens den kravlede på forbenene. Det så sjovt ud, fordi dens bevægelser mindede utroligt meget om de armbøjninger, som Carina og Kate lavede, og man kunne derfor godt få indtrykket af, at hunden deltog i træningen. :-)

Da Carina var færdig med træningen sluttede hun sig til mig på terassen, og sammen spiste vi morgenmad, mens vi nød solen, og udsigten ud over havet. :-) Jeg ved godt, at jeg allerede havde spist morgenmad en gang, men når man er skadet, er det vel ok at trøste spise :-)

Efter maden gik vi i bad, og gjorde os klar til endnu en dag i solen:-) kl 10 begav vi os sammen med Emma, Kate og Ilse ind til den gamle bydel, hvor vi brugte lidt tid på at kigge på butikker. Det vi gad eje var dog lige så dyrt som i Danmark, og det eneste vi købte var derfor en flaske solcreme. Kate og Emma og Ilse havde planer om at shoppe hele formiddagen, hvilket vi ikke rigtig gad. Derfor gik vi alene til busstationen, hvor vi ville tage en bus til det vandfald, som Josh havde fortalt om aftenen før.

Det var dog ikke helt så let, at finde den rigtige bus, som vi havde håbet på. Efter et par forgæves forsøg, hvor vi ved hjælp af fagter og pegen på et kort, prøvede at forklare, at vi ønskede at komme til vandfaldet, som kunne bruges som rutchebane, lykkedes det os endelig at finde en person, som kunn udpege den rigtige bus. Kort efter var vi på vej mod bjergene i en lokal skrammel bus :-) Det var en kort køretur på 8 km, men den førte os væk fra byen og op i de jungle beklædte bjerge, ad små kringlede bjergveje.

Vi stod af ved en kirke, som var bygget oven på en stor klippe. Det så lidt specielt ud, fordi det så ud som om kirken stod og ballancerede på toppen af klippen. Fra kirken førte en lille 5 minutters lang vandredsti ind gennem junglen og hen til vandfaldet. Selve vandfaldet bestod af en ca. 50 meter lang klippe, som vandet langsomt gled ned af. Klippen var beklædt med alger, og var derfor spejglat. Neden for klippen var der en mindre sø, som var ca. 1 meter dyb. Da vi ankom så vi nogle personer som brugte klippen som en vandrutchebane. Det så ret morsomt ud, men også lidt vildt, da de virkelig fik meget fart på ned over klipperne.

Jeg kunne alligevel ikke modstå fristelsen, og måtte på trods af min dårlige fod prøve rutcheturen. Det var mindst lige så vildt, som det havde set ud, og man havde ingen mulighedder for at bremse.:-( Det var da heller ikke helt smertefrit at ramme vandet med så høj fart, men den hårde landing afskrækkede mig dog ikke fra at prøve endnu en gang :-) Problemet var bare, at jeg skulle klatre op ad den spejlglatte klippe for at prøve endnu en tur. Opturen var ikke sjov, og var helt sikkert mere farlig end nedturen. Derfor turde jeg heller ikke prøve flere ture, da jeg igen lå i bunden efter endnu en sjov nedtur. Det gælder jo om at stoppe, mens det stadigvæk er sjovt:-)

Oven for "rutchebanen" var der endnu et vandfald. Dette kunne man dog ikke rutche ned af, så det var ikke helt så spændende:-) Oven for vandfaldet kunne man krydse floden på 4 stålvejre, som var hængt ud over floden. Carian nægtede at tage et foto af mig ude på broen, idet hun havde håbet på, at det ville afholde mig fra at kravle ud på broen. Hun indså dog hurtigt, at hun alligevel ikke kunne standse mig, og indvilligede derfor i at tage et foto, hvor jeg stod ude midt på broen ca. 10 meter over floden:-)

Da vi var færdig med at kigge på vandfald, begav vi os tilbage til busstoppestedet, hvor vi mødte en guide, der snakkede engelsk. Han forklarede, at han Idag var guide for en btaziliansk skoleklasse, og at han sikkert godt kunne sørge for at vi fik et lift tilbage til byen. Dette ville vi frygtelig gerne, da vi ikke vidste hvor tit den lokale bus kørte på denne strækning. :-) Han forklarede, at skoleklassen var nede og se et rombryggeri, og at vi også kunne nå at se det inden bussen med skole eleverne kørte retur til byen. Vi gik derfor ned til brygeriet, og så hvordan de producerede Rom af sukkerrør. :-) Da klassen gik tilbage til bussen fulgte vi med, og fik efterfølgende et gratis lift tilbage til byen:-)

Inde i byen standsede vi ved et supermarked, hvor vi købte ind, så vi kunne lave sandwich til frokost og aften. Nu da vejret var så godt, syntes vi at det var passende at få en is, og derfor købte nød vi en softice på hjemturen. Det var en ret lang gå tur, og den blev ikke kortere af at vi på vejen hjem gik en omvej for at se et gammel fort, som lå på en bakketop midt i byen. Fortet var bygget til at beskytte byens guld mod sørøvere. Fra fortet var der en god udsigt over kystlinjen, så det var helt sikkert omvejen værd. Carina var dog ikke helt enig, for mens vi stod og nød udsigten skulle hun pludselig på toilettet og lave stort. Det blev derfor en meget lang hjemtur for hende, og flere gange måtte vi standse op, så hun kunne stramme ballerne yderligere sammen, og derved forhindre at hun sked i bukserne:-). Hun var heller ikke andet end lige nået ind på værelset, før hun ikke længere kunne holde sig, og hun kastede sig derfor ud på toilettet, og afleverede den første portion diarevæske:-(

Resten af dagen tilbragte hun på værelset, da hun ganske enkelt ikke turde bevæge sig ret langt væk fra toilettet. Jeg følte mig heller ikke på topen, så hele eftermiddagen brugte jeg også på værelset sammen med hende. Omkring kl. 20 gik jeg ud til de andre og spiste aftensmad, mens Carina forblev på værelset og læste. Hun havde hverken kvalme eller febre, så det var kun maven der drillede lidt, og vi håbede derfor at et par timers hvile ville kurere hende:-)

Der var livemusik på hostlet denne aften, og det var ret hyggeligt at sidde og snakke med de andre, mens vi lyttede til musikken. Dette var jo sidste aften, at gruppen ville være samlet. Det var derfor rigtig ærgeligt, at Carina ikke kunne være med. Kl. 23 gik jeg i seng, og jeg faldt hurtigt i søvn. :-)

Vi vågnede dog begge kl. 04:00 ved larmen fra 10 unge Brazilianere, som åbenbart havde valgt at flytte festen fra baren og ind på deres værelse, som uheldigvis lå i tilknytning til vores værelse. De to værelser var kun adskilt af en tynd væg, hvori der var en dør, som kun var låst fra vores side. Jeg går ud fra at de to værelser kan slåes sammen til et stort, hvis gruppen er stor nok. Vi kunne derfor hører alt hvad de sagde og råbte, og de gjorde bestemt ikke noget forsøg på at være stille. :-( Da de efter en time stadigvæk råbte, skreg og sang havde jeg fået nok, og jeg tog defor en lille kommode og kastede ind i væggen. Da det ikke hjalp flåede jeg døren op ind til deres værelse og råbte at de skulle holde kæft eller smutte ned på stranden og feste videre. De 10 personer i værelset så ret skræmte ud, og en af dem lovede på gebrokken engelsk, at de nok skulle være stille. Herefter listede jeg tilbage til sengen og nød stilheden. Der gik dog ikke mange minutter før de snakkede igen, men denne gang var det meget mere afdæmpet, og Carina og jeg var igen i stand til at falde i søvn:-)