Dag 45 og 46. Bonito-Pantanal

Dag 45.
Da det ikke var lykkedes mig at hæve penge aftenen før, var jeg tvunget til at stå tidligt op, og besøge bankerne igen. Heldigvis kunne jeg kombinere bankbesøgene med min morgen løbetur. Under løbeturen løb jeg forbi et træ, hvori der sad ca. 20 stk. grønne papegøjer. :-) Selv om jeg altid træner hårdt og seriøst, kunne jeg alligevel ikke lade være med at standse op og nyde synet af de mange fugle:-) I de første to hæveautomater, jeg prøvede lykkedes det mig ikke at få penge ud. 3 gang var dog lykkens gang, og jeg kunne glad, og med lommen fuld af penge, løbe hjem og vække Carina.

Sammen spiste vi morgenmad på hostlet, inden vi pakkede alle vores ting, og tjekkede ud af værelset. Det viste sig, at jeg kunne betale regningen med visakort, og at jeg derfor ikke havde behøvet at bruge så meget tid og mange kræfter på at finde hæveautomaten:-(

Kl. 10 kørte vi fra hostlet med retning mod Pantanal i Brazilien. Pantanal er et kæmpe lavlands område, som er omringet af bjerge. Om sommeren er det meste af området oversvømmet på grund af regntiden. Om vinteren er der derimod knas tørt, og de fleste floder er derfor udtørret. Det meste af området består af store marker med græssede kvæg. Markerne er dog gennemskåret af store og små floder. På begge sider af floderne er der et ca 30-50 meter bredt bælte af jungel. Det er i, og omkring disse jungelbælter, at der er størst chance for at se en Jaguar. :-)

Steve havde sagt at vi på den 4 timers køretur skulle holde vores øjne åbne, da der var store chancer for at se noget Wildlife på køreturen. Jeg havde dog ikke mulighed for at kigge ud af vinduet, da jeg var kommet lidt bagud med denne dagbog. Jeg brugte derfor køreturen på at skrive dagbog, mens Carina sad og spejdede efter dyr. Hun så dog ikke rigtig noget.

Lige inden vi kom frem til farmen, hvor vi skulle bo, drejede vi væk fra hovedvejen, og kørte i stedet ind på en mindre grusvej. Da vi var kommet ind på grusvejen, gjorde vi holdt og truckens sæder på taget, blev monteret. Carina og jeg fik efterfølgende lov til at sidde på taget resten af turen (ca . 15 minutter") Mens vi sad på taget så vi et par strudser, som vandrede rundt om en sø. Vi så også en tucanfugl, som sad i et træ lige ved siden af vejen. Desværre gemte den sig mellem bladene, og vi fik derfor ikke taget et godt foto af den, inden den fløj væk:-(

Da vi nåede frem, stod frokosten på bordet. Det var en kæmpe buffet fyldt med lækkerier:-) Vi spiste begge indtil vores maver var udspilet til bristepunktet:-). Efter maden, blev vi indlogeret på nogle rigtig lækre værelser, som lå i tilknytning til selve hovedbygningen. Stedet hvor vi skulle bo, var en kvægrance, som desuden var indrettet, som hotel. Det var et super lækkert hotel, som havde svømmepool, bar, og hængekøjer:-) Vejret var helt perfekt, 35 grader og skyfrit. Vi slog derfor mave ved poolen. Godt nok må man normalt ikke svømme før en time efter man har spist, men i denne hede var det kølige vand alt for fristende, og desuden tror jeg også kun, at reglen er en skrøne skabt af forældre, som inderligt ønsker en times "fred og ro" inden de igen skal holde øje med børnene:-) Nu da jeg ikke havde mine forældre med på turen, så jeg ingen grund til at overholde denne regl:-)

Kl. 3, blev vi inddelt i 2 grupper. Vores gruppe skulle sejle kano, mens den anden gruppe skulle ride. Vi begyndte efterfølgende at vandre ned til floden. Det var en gåtur ad en lille grusvej, som tog ca. 20 min. Da vi var nået ca. halvejs gik Emma og jeg og snakkede om hvor træls det var at gå i varmen, og at vi håbede vi snart ville være ved floden:-( I det samme hviskede guiden :"Jaguar" mens hun pegede lige frem ad grusvejen. Emma og jeg syntes pludselig ikke det var så kedeligt at vandre mere:-) Der var ikke andre fra gruppen, der kunne se jaguaren, og jeg tænkte først, at hun tog pis på os, men hendes kropssprog overbeviste mig hurtigt om at hun talte sandt. Derfor var Carina og jeg de første som løb, da hun begyndte at løbe. Nu skulle man tro at det mest naturlige at gøre, når man ser en Jaguar ville være at løbe væk fra den, men guiden løb direkte imod det sted, hvor hun havde set den. Havde jeg været alene var jeg sikkert løbet væk, men jeg stolede på at guiden vidste hvad hun gjorde, så jeg løb derfor hele tiden ved siden af hende, mens Carina løb lige bagved mig. På et tidspunkt løb vi skråt ind over en høj græsmark, og selvom jeg normalt ikke ville turde gøre dette på grund af frygten for slanger, tøvede jeg ikke et sekund før jeg løb direkte igennem det knæhøje græs. Vi jagtede Jaguaren i ca. 500 meter, og 4-5 gange under denne løbetur råbte guiden :"Jaguar", mens hun pegede fremad. Selvom jeg løb lige ved siden af hende kunne jeg ikke se den store kat, men jeg betvivlede ikke at hun havde set den, for hendes ansigt var fyldt med begejstning og frygt. :-) Da vi var ca. 50 meter fra en mindre skov råbte hun igen jaguar, mens hun pegede på hjørnet af skoven, og endelig lykkedes det mig at se den kæmpe missekat. Den befandt sig på det tidspunkt ca. 2 meter fra skovkanten, og havde retning direkte mod skoven. Den forsvandt derfor hurtigt, og jeg nåede derfor kun at nyde synet af den i kort tid.

Mens jeg så på Jaguaren lykkedes det mig at få fisket mit kamera frem og tage et foto af skoven. Jeg tror muligvis, at man kan se røven af jaguaren lige inden den forsvinder helt ind i skoven, det kræver dog, at jeg får set fotoet på en pc, da det er alt for utydeligt på mit kamera, men man kan se en skygge som muligvis godt kunne være missekaten. :-) Selvom Carina havde løbet lige bagved mig så hun desværre ikke Jaguaren, og der var heller ikke andre fra gruppen som så den. Jeg har efterfølgende fundet ud af at det er super sjældent, at man får mulighed for at se en Jaguar i det fri. På hotellet førte de regnskab med hvor tit der blev set en jaguar i området, og normalt skete det kun 20-30 gange om året. Det på trods af at der hver dag befinder sig ca. 100 personer på hotellet 500 hektar store område. Det var derfor en helt enestående oplevelse jeg havde fået, og alle de andre var meget misundelige:-). Selvom Carina ikke havde set Jaguaren havde løbeturen efter den været super spændende, og vi var begge helt" oppe og køre" bagefter.

Da guiden indså, at den ikke ville komme ud af skoven igen, løb hun i stedet ned til kanoerne, som kun lå 75 meter fra det sted jeg havde set Jaguaren. Vi andre løb straks efter hende, og forstod hurtigt, at hun mente at der ville være en rigtig god chance for at se den fra floden. Carina og jeg var derfor de første som hoppede ned i en kano og padlede mod det sted, hvor Jaguaren sidst var set. Steve råbte godt nok, at vi skulle vente, men vi lod bare som om vi ikke hørte ham, for vi ville ikke gå glip af en mulighed for at se det fantastiske dyr.:-)

Vi padlede derfor langs breden mens vi spejede ind mod træerne på breden. Man kunne virkelig mærke adrenalinen pumpe i blodet, for vi sejlede så tæt på breden, at Jaguaren sagtens kunne hoppe ned i båden, hvis den ville. Carina sad i fronten af kanoen, så jeg følte mig ret sikker på at den ville spise hende først:-) Derfor så jeg ikke noget problem i at sejle så tæt på kanten:-) Carina var også så fokuseret, at hun heller ikke følte frygt, desuden var vi begge overbevist om at den ville flygte hvis den så os. Vi var derfor mere bange for de store Krokkediller, som lå på breden og solede sig.( ved godt de hedder Kaimens, og ikke krokediller i denne del af verden, men fremover vil de kun blive benævnt som krokediller, fordi det er lettere at skrive og forstå).
Når vi padlede forbi dem gled de ned i vandet og svømmere direkte under båden. På et tidspunkt var der 4 store som svømmede under båden på en gang. Det gjaldt derfor om at holde hænderne inden for kanten:-). Under normale omstændighedder ville vi sikkert have skidt i bukserne af skræk, men fordi vi var så fokuserede på at se jaguaren, bemærkede vi stort set ikke krokodillerne. :-)

Det lykkedes os desværre ikke at se Jaguaren, men den løber sikkert også endnu, da det må have været en skræmmende oplevelse at blive jagtet af 10 kornfede turister:-) På kanoturen så vi tilgengæld et hav af fugle. Vi så bla. ørne, falke, storke, kæmpe ænder, flamingoer, fiskehejrer og masser af papegøjer og krokediller:-). Det var vildt fedt at seljle rundt på floden, og være omgivet af tæt jungel. Carina og jeg elskede det, og var begge enige om, at denne dag havde været højdepunktet på turen indtil nu. :-)

På et tidspunkt kom vi til et lavvandet stykke af floden, og alle kanoerne endte med at sidde fast på bunden. Det lykkedes dog Carina og jeg at få vendt kanoen og komme uden om det lave område. Josh og Rachel var dog ikke i stand til selv at komme fri, og guiden måtte derfor hoppe ud af sin kano og skubbe deres fri af sandet:( Hun var sku godt nok en modig dame, først løb hun efter en Jaguar, og bagefter hoppede hun ned i en flod, som var fyldt med krokodiller og pirat fisk:-) De er sku skøre de Brazilianere.:-)

Da kanoturen var færdig gik vi tilbage til hotellet. Denne gang var gåturen ikke så kedelig, da vi hele tiden håbede at få et glimt af en Jaguar:-). Det lykkedes desværre ikke at se jaguaren igen, men vi fik dog set 4 stk. vilde strudse, som krydsede vores grusvej ca. 2 meter foran os:-)

Da vi kom hjem til hotellet, blev der serveret saft, kage og popkorn i skyggen fra mangotræerne:-). De mange mangotræer tiltrak papegøjer i hundredevis. Der var gule og blå kæmpe papegøjer, (ca. 90 cm lange) og forskellige slags grønne papegøjer. ( ca. 30 cm lange). De grønne var ret frække, og flere gange hoppede de op på folk, som holdt kage i hænderne. Her blev de så ved med at kravle rundt og hakke med næbet indtil folk smed kagen fra sig:-). 1 af papegøjerne gjorde dette ved mig mens Carina filmede det med videokameraet:-) Vi fik også taget nogle rigtig gode fotos af de mange papegøjer, og til sidst fik vi set så mange papegøjer, at vi ikke engang ville gide at dreje vores hoveder, hvis der landede en papegøje bagved os. lige nu:-)

Resten af eftermiddagen brugte vi ved poolen, og i hængekøjerne under mangotræerne. Det var for øvrigt ret farligt at opholde sig under mango træerne, for papegøjerne tabte tit de store tunge frugter, når de forsøgte at spise dem højt oppe i træerne. :-( Heldigvis var der ingen der blev ramt, men mens jeg lå i en hængekøje så jeg 3 store mangofrugter, som faldt ned fra træet og ramte under 5 meter fra mig. Det må derfor bare være et spørgsmål om tid inden en eller anden er uheldig og bliver ramt i hovedet:-(

Kl. 18 mødtes vi i et undervisningslokale, hvor vores tyske guide Ulli forklarede hvordan området var blevet skabt. Han forklarede, at samtidig med at andesbjergene var blevet skabt, var der blevet dannet en dal på størrelse med Frankrig. Denne dal, blev oversvømmet af vandet fra de omkringliggende bjerge i regntiden. Selve foredraget var ret interessant, men fordi dagen havde været så spændende, og at vi havde været så aktive, havde vi begge svært ved at holde os vågne, og jeg kan derfor ikke forklare mere om området:-(

Efter foredraget var der aftensmad på en lille bakketop i nærheden af farmen. Her havde de dækket op til stor grillfest. Det var rigtigt hyggeligt med bål og fakler. Inden maden gav de lokale cowboys og cowgirls en danseopvisning. Efterfølgende blev folk inviteret/tvunget med ud på dansegulvet, men det lykkedes heldigvis Carina og jeg at slippe:-)

Inden selve måltidet bød Ulli på noget kød, som han ikke ville afsløre hvad var. Det smagte ok, men var lidt sejt. Bagefter fortalte han at det var kohjerte. :-( Selv efter at Carina viste at det var kohjerte spiste hun mere af kødet, hvorimod min appetit straks sluttede da jeg hørte ordet hjerte:-(

Resten af maden var heldigvis mere normal, og bestod af okse steaks og grillet grissekød. Dertil var der et stort udvalg af salat og pastaretter:-). Konge måltid, og endnu engang spiste vi til vi ikke kunne klemme mere ned:-) Jeg havde specielt forelsket mig i deres dessert, risbudding med karamelsovs:-). Jeg havde en teori om, at den tynde budding kunne glide forbi den fyldte mavesæk, og finde plads i de små ubenyttede huller i mavesækken. Den teori bygger på det faktum, at lige meget hvor meget jeg havde spist, og lige meget hvor overmæt jeg følte mig, var der altid plads til en stor portion risbudding:-)

Mens vi spiste kom der 3 vilde ræve ind i vores "lejr". Af kropsbygning lignede de meget de danske ræve, men de var grå, og kun ca. halvt så store som en fuldvoksen dansk ræv. De var nu ret søde, men på ranchen havde man en politik om at man ikke fodrede vilde dyr, da de ikke ville gøre dyrene afhængige af mennesker:-) Trods mørket lykkedes det mig at få taget et par ok fotos af de små søde dyr. :-) Efter maden gik vi direkte i seng, da vi var vildt trætte efter en oplevelsesrig dag:-)

Dag 46
Der blev serveret morgenmad kl. 7, så endnu engang måtte vi tidligt op:-( Deres morgen buffet manglede bestemt heller ikke noget, og endnu engang fik jeg spist for meget:-( Jeg kunne ikke lade være med at have ondt af den hest, der skulle bære rundt på mig senere på dagen. Den ville sikkert have ønsket, at jeg havde nøjes med en portion morgenmad:-(

Kl. 8 hoppede vi i sadlen og red ud over stepperne. Det var nogle rigtige dygtige heste, som lystrede vores anvisninger. Rideturen var derfor en rigtig god måde at komme rundt i området, samtidig med at vi var på udkig efter vilde dyr. I starten af turen red vi forbi en lille sø, hvor vi så vandbøfler og 1 stk. af verdens største gnaver(Canavar). Gnaveren er et rigtig sødt dyr, der ligner et marsvin på størrelse med en labrador. Vandbøflerne var i sin tid blevet bragt til området, idet man håbede de kunne beskytte kvæget mod jaguarere. De havde desværre ikke været i stand til at yde beskyttelse mod de store katte, men de trives fint i de våde områder, så nu blev de opfostret som kødkvæg.

På turen så vi også diverse rovfugle og papegøjer, men efter at have set krokodiller og en Jaguar, skal der altså mere til at imponere os end en dum piphans. :-( Jeg blev dog alligevel imponeret, da vi stødte på en kæmpe myresluger. Den gemte sig i en grøft, men ved hjælp af vores heste omringede vi den, og tvang den ud i det fri, så vi kunne se den. Den så super sød ud med dens lange snude og buskede hale. Den var ca. på størrelse med en stor schäferhund, og den havde nogle drablige klør. Klørene brugte den, når den skulle åbne et termitbo, hvilket krævede ekstremt skarpe klør, da termitboene, var hårde som beton.:-) Da vi havde nydt synet af den i 5 min red vi væk, og den fik lov til at lunte videre. Den virkede på intet tidspunkt bange, og jeg er derfor ret sikker på, at den ikke led overlast:-)

Vi red i ca. 2 timer inden vi returnerede til ranchen, hvilket åbenbart var i overkanten for mig, for da jeg steg af hesten kunne jeg næsten ikke samle mine ben, og måtte vralte tilbage til hotelværelset. :-( Mine ben blev dog hurtig normale igen, og det skulle selvfølgelig udnyttes. Derfor gennemførte Kate, Carina og jeg 45 minutters cirkeltræning på græsplænen. Min oprindelige plan havde været, at jeg ville løbe hver dag på ranchen, men efter at have set jaguaren, havde jeg pludselig ikke længere lyst til at løbe:-(. Cirkeltræning var derfor en rigtig god måde, at forbrænde kalorier på, og efter måltiderne de sidste par dage, havde jeg helt sikkert rigeligt kalorier at forbrænde:-(

Efter træningen fik vi et bad på vores lækre badeværelse, som forøvrigt var beboet af en lille frø, som klatrede op og ned af væggene. Den var helt gennemsigtig, og man kunne derfor se dens organer. Den var ret sød, og da vi ikke vidste om den var giftig valgte vi at lade den bo på badeværelset:-) Efter badet mødtes vi igen i undervisningslokalet, hvor en braziliansk biolog fortalte om de forskellige katte man kunne møde i Pantanal. Ud over jaguarere fandtes der pumaer, og 5 mindre katte. En af disse katte var en mini udgave af en jaguar. Den havde samme pels, og samme tandsæt, som en jaguar, men den vejede kun ca. 40 kg, mens en jagurar vejede omkring de 100 kg.

Hans foredrag var endnu mere spændende end det vi havde hørt dagen før, men jeg var desværre også endnu mere træt, hvilket betød, at jeg kun hørte de første 5 min af foredraget:-( Heldigvis sad jeg på bagerste række, og jeg snorkede ikke, så jeg tror ikke, at underviseren bemærkede at jeg sov. Jeg gjorde da også mit bedste for at holde lav profil, og mit hoved var kun synligt, når jeg kortvarigt vågnede op for at tørre savlen væk fra mit ansigt:-)

Efter undervisningen stod frokosten på bordet, og igen igen havde jeg planer om at nøjes med en enkelt portion, men endte alligevel med at spise to portioner af hovedretten og to portioner af desserten. Jeg var heldigvis lige akkurat i stand til at vralte fra restauranten og hen til en hængekøje, som blev mit "hjem" de næste to timer. Carina fulgte mit eksempel, og sammen lå vi og faldt i søvn til lyden fra Sams klaverspilleri blandet med lydende fra 100 papegøjer. Det lød som en helt symfoni , og der gik ikke længe før vi begge sov:-)

Da vi vågnede 2 timer senere mødtes vi med de andre, og vi blev i en safaribil transporteret til floden, hvor vi bordede en to etagers sumpbåd. Da vi begyndte sejlturen så vi en kæmpe abeflok, som hoppede fra træ til træ, og derved bevægede sig langs floden. Der var ca. 30 aber i flokken, og det var imponerende at se dem kaste sig fra træ til træ. Jeg fik et godt foto, hvor man kunne se en abe hængende i fri luft mellem to træer. Mens de hoppede, blev de jaget af fugle, som forsøgte at skræmme dem væk. Ulli forklarede, at aberne spiste fuglenes æg, og at det var derfor fuglene forsøgte, at skræmme dem væk.

På sejlturen så vi desuden "alle" slags fugle og mindst 100 krokodiller, og vi nød virkelig at flyde ned af floden, mens vi var på udkig efter vilde dyr:-) Halvvejs gjorde vi holdt, og guiderne fandt fiskestængerne frem. Der blev sat rødt kød på krogene, og så blev der ellers fisket efter piratfisk:-). Jeg var så heldig, at jeg som den første fangede en piratfisk, og det skete endda på mit første forsøg. Jeg tænkte derfor at det måtte være super let, men der var faktisk mange, som aldrig fik held til at fange en piratfisk. Jeg fangede heller ikke flere end den første. Det var ikke fordi der ikke var fisk nok, men de spiste maddingen uden at bide på krogen. Der gik ikke mange sekunder før madingen var væk. Det lykkedes også Carina af fange en piratfisk, og vi fik begge taget et foto, hvor vi stolte holdt den "store" fangst frem. :-)

På vejen tilbage kastede de en fisk i vandet til en falk, som sad i et træ ved floden. Den lettede straks, og vi fik fra første parket set, hvor let og elegant falken fangede fisken uden at røre vandet:-) De sidste fisk blev brugt til at sætte på en pind og på denne måde fodre krokodillerne. De holdt pinden ca. 1 meter over vandet, og vi fik set, hvordan de hoppede op ad vandet og klappede deres stærke kæber rundt om fisken. Det var ret fedt at kigge på, og efter at have set dette er jeg glad for at vi holdt hænderne indenbords i kanoen den foregående dag:-)

Da vi kom hjem til ranchen, blev der serveret juice, kage, popkorn, og piratfisk suppe:-) Suppen smagte nu ikke specielt godt, men popkornene og juicen smagte rigtig godt. Efter det lille snackmåltid havde vi to timers fri, som vi brugte på at skrive dagbog. Herefter stod aftensmaden på bordet. Inden maden lavede vi en aftale om, at vi kun ville spise en enkelt portion, men igen måtte vi bryde aftalen. Jeg må åbenbart have glemt, at pakke min rygrad, da jeg pakkede til denne tur:-)

Efter maden bordede vi safari bilen, som var en ombygget lastbil, hvor man sad på nogle bænke på et åben lad. Oppe foran sad en person med en kraftig lygte, og det var hans opgave, at spotte dyrene i mørket ved hjælp af lygtens reflektioner i dyrenes øjne. Turen startede rigtig godt, for allerede inden vi kørte fik vores spotter øje på en vaskebjørn, som gik rundt på hotellets område. Turen varede i to timer, og det var virkelig fedt, at komme så tæt på de vilde dyr. Både Carina og jeg var vildt begejstrede og kunne slet ikke få nok af vilde dyr. På turen så vi 8 vilde ræve, hvoraf to af dem var unger, 1 stk myresluger, 50 kæmpe marsvin, 50 krokodiller, 5 vaskebjørne, og 3 af de små jaguarere. Det var virkelig en fed oplevelse, og jeg tror aldrig jeg vil glemme denne dag:-) Mens vi holdt stille i mørket og kiggede på et dyr på bilens højre side, var der pludselig en krokodille, som udstødte et højt skrig ca. 2 meter til venstre for Carina og jeg. Jeg tror vi begge lettede en meter fra sædet, men jeg tror ikke, at der var nogen, der bemærkede det, for alle blev vist vildt skræmte:-).

Da vi kom hjem gik vi direkte i seng, for vi var vildt trætte efter en oplevelsesrig dag. Vi var begge enige om at dette sted var helt fantastisk:-)