Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle jer derhjemme!
Det går rigtig godt med os, vi har jo fx fået oplevet Sydney siden vi sidst skrev blog! Vi var så heldige at Pia har en søster, Nicola, i Sydney og Pia tilbød at ringe til hende og høre om vi kunne komme og bliveet par dage når vi tog dertil. Det sagde Nicola ja til og hun blev også meget glad for at se os da vi ankom den 29 april til deres lejlighed. Hun bor på 15. etage i en rigtig lækker bygning i en forstad til Sydney og der gik heldigvis en bus helt derud som stoppede lige ude foran. Hun bor der med sin mand Mark. Nicola er så teknisk set ikke i familie med Ø (Nicola er Marias fætters kones søster hehe) men hun blev ved med at sige at der altid er plads til familien, rigtig hyggelige mennesker! Den aften vi ankom var vi lidt traette (vi havde haft problemer med det nyligt implementerede busbetalingssystem hvor man ikke kunne betale i bussen men skulle købe billetter i 7eleven. Og i 7eleven ville manden så ikke hjælpe os med at købe den rigtige billet. Dumme mand) og vi fik rigtig lækker italiensk mad at spise. Vi snakkede en del med Nicola og Mark før vi til sidst gik i seng og sov supergodt i den megagode gæsteseng, hvorfra der var udsigt over byen.
Den 30 april blev vi enige om at lave ingenting hele dagen. Der er et shoppingcenter lige ved siden af bygningen så vi var dernede og shoppe lidt, men ellers slappede vi bare af også lidt fjernsyn - det er jo vild luksus at have et fjernsyn med så mange kanaler man selv kan zappe imellem til rådighed! Sent på eftermiddagen kom Nicola tilbage fra arbejde (hun er vist director for Pilgrim-smykkerne i Australien, New Zealand og Fiji, ret vildt!) og så gjorde vi os ellers klar til at gå til fest. Nicola har supermange flotte sko og Ø lånte et rigtig flot par (jeg havde mine egne på) og så klædte hun os også på i flotte kjoler og med lækre smykker og vild make up. Så tog vi ellers til fest og det blev en lang nat! Vi var først i en bar og så gik vi hen til en lejlighed der lå tæt derpå og festede videre. Vi kom først tilbage til lejligheden kl 11 om formiddagen og der gik mig og Ø lige i seng og sov. Om eftermiddagen den 1 stod vi op igen, vi blev jo nødt til at få set noget af Sydney også! Vi tog bussen ind til midtbyen og fik set den kirke som Nicola og Mark blev gift i; Skt. Mary's Cathedral. Bagefter gik vi ned og så Sydney operahusetog Sydney Harbour Bridge lige mens solen var ved at gå ned, det var perfekt! Vi havde en rigtig flot aften nede på havnen, hvor vi satte os ned og fik henholdsvis en caffe latte (Ø) og en kop varm kakao (mig) mens vi så på solnedgangen. Så tog vi tilbage til lejligheden og fandt ud af hvor den nærmeste biograf lå, for vi ville nemlig ind og se Ironman II. Så der gik vi hen om aftenen og så film, det var kun ca 1 km fra lejligheden. Det var en rigtig god film med masser af action, men det var ikke ligefrem en klassiker og den havde et par små dumme fejl, som der ikke skulle have været i en ellers så gennemført film.
Den 2 maj stod vi op og gik med Nicola og Mark ned til Maroubra strand. Der spiste vi brunch lige ved stranden i det superfine vejr, det var en rigtig dejlig måde at starte dagen på! Med frisk luft, strand og dejlig mad. Vi gik rundt nede på stranden og fik set på surferne og de badende (Ø og jeg havde glemt at tage badetøj på desværre) og det havvandsbassin der var. Det er altså en smart idé! Et sted hvor man kan bade i et helt sikkert bassin uden alle mulige hajer og sådan noget, men vandet bliver skiftet hver gang det er højvande. Om eftermiddagen viste vi Nicola og Mark forskellige videoer fra nogle af de ting vi har lavet; skydive, bungy og nevis arc swing. Nicola og Mark havde været ude at skydive og vi så også ders videoer fra dengang. Om aftenen nød vi den flotte solnedgang som man jo kunne se helt tydeligt fra deres rigtig flotte (og store!) balkon ud over byen.
Den 3. maj stod vi op kl 6 for at se solopgangen ude over havet sammen med Nicola og Mark. Vi løb ned til vandet og nød det fantastiske syn af solen der kravlede op ude i horisonten og så hoppede vi ellers i saltvandsbassinet og kølede af, rigtig lækkert! Vi havde taget Ø´s kamera med, men havde desværre glemt at hendes batteri stadig sad i opladeren tilbage i lejligheden! Så vi har desværre ingen billeder af udflugten. Vi kunne ellers godt have tænkt os at havve bevis for at vi faktisk stod så tidligt op hehe. Senere på dagen tog Ø og jeg ind og så et rigtig hyggeligt område ved havnen der hed The Rocks. Det var det sted hvor de første settlere havde slået sig ned i Sydney-området. Det var nu ikke sådan et kulturelt sted nu men nærmere et område med mange cafeer og små hyggelige butikker. Bagefter stak vi hovedet ind i Museum of Contemporary Art, men desværre var alle på nær en udstilling lige lukket for at stille nye udstillinger op, øv! Har ellers hørt mange gode ting om det museum. Så besluttede vi os for at hoppe på en færge til Manly og det kom vi ikke til at fortryde! Vi tog ind og se Oceanworld og fk gået i en akvarie-tunnel og set en masse hajer, rokker og kæmpestore skildpadder. Det var en rigtig hyggelig oplevelser og så fik vi også leget pirater i en piratstol der stod der til formålet. I Manly var vi rundt og se byen, blandt andet deres ældste kirke og den flotte strand. Vi fik også fremkaldt et par billeder til Nicola, hun er meget glad for fotos og har dem hængende overalt. Hun havde også flere gange sagt at vi måtte få fremkaldt nogle billeder af os sammen og så besluttede Ø og jeg os for at lige give hende et par billeder som en slags tak for at have os boende. Vi fandt en superlækker restaurant men rigtig god mad. Vi sad udenfor og kunne endda se havet fra hvor vi sad og så kostede det næsten heller ikke nogen penge! (så kan det jo ikke blive meget bedre.). Da vi kom tilbage til lejligheden var det ret sent (vi skulle jo både med en færge og en bus derhen) og så sagde vi egentligt bare lidt farvel til Nicola og Mark og pakkede resten af aftenen, vi skulle nemlig meget tidligt op!
Den 4 maj stod vi op kl 5 (klokken 5 siger jeg dig!) og fik pakket det sidste i taskerne og samlet det hele. Mark kørte os ind til busstationen, vi skulle med kl 7. Det var heldigvis ikke så lang en bustur, kun 3 timer og så var vi i Newcastle. Vi sad i en time ved vandet og bare nød det dejlige vejr og fik spist vores medbragte mad, rigtig hyggeligt. Bagefter fik vi checket ind på et rigtig hyggeligt YHA-hostel med alle mulige gratis ting og sager, blandt andet gratis lån af body boards. Vi besluttede os for at låne nogle boards og tage ned til stranden som lå 1 minuts gang væk. Desværre blev det koldere i vejret da vi var dernede, så vi endte med slet ikke at gå i vandet, øv! Men vi skal nu nok få chancen igen. Så tog vi bussen ud til et sted der hed Blackbutt Reserve og det var vi ret glade for at vi gjorde. Det var en slags naturpark med hyggelige gåstier og så var der indhegninger med forskellige dyrearter fra Australien; emuer, kænguruer (to forskellige slags), vombatter, kookaburras (en slags fugl), papegøjer og ikke mindst koalaer! Det var rigtig hyggeligt bare at gå rundt og se på dyrerne og nyde at være ude i skoven. Da vi skulle tilbage igen missede vi bussen med 5 minutter og blev nødt til at vente 3 kvarter på den næste. Men så er det jo godt at man altid har lidt læsestof med sig i tasken! (og penge i lommetil at købe en is!). Da vi kom tilbage til hostellet fik vi lige slappet af en time og så skulle vi ellers med hen til en bar med nogle af de andre fra hostellet, der var nemlig gratis 'sausage sizzle' og bingo et sted. Vi spillede bingo og havde det sjovt med de andre (Ø vandt en times gratis internet hun kunne bruge på hostellet) og vi fik da også pølser - med ketchup i et stykke toastbrød! Tossede aussier. Men mad det var det, og jeg blev da mæt. Men de kan joikke lave gode pølser ligesom i de danske pølsevogne! Det blev en rigtig hyggelig aften hvor vi fik snakket med et dansk par fra København, Tina og Rasmus, og en canadisk fyr der arbejdede i Newcastle der hed Andy.
Den 5 maj tog vi med Greyhound igen, denne gang videre til Port Macquarie (et navn vi ikke ligefrem er eksperter til at udtale). Da vi have tjekket ind til vores hostel gik vi os en tur. Vi gik langs med vandet i håb om at se nogle delfiner, men det gjorde vi desværre ikke. Tilgengæld fik vi gået i omkring 3 timer langs med kysten og fik set nogle temmelig flotte udsigter over vandet. Da vi kom tilbage gav vi os i kast med et nyt madprojekt; risengrød! Vi havde købt de ris der virkede som om de lå tættest op af grødris og det var rissotto-ris. Resultatet blev overraskende godt med vores kanelsukker og smør ovenpå. Selvfølgelig ikke som mors risengrød (som jo er den bedste i verden) men det var da til at spise. Om aftenen spillede vi pool med nogle af de andre her på hostellet. Det var en variant hvor man før man spillede hver valgte to kugler som sine egne (uden at fortælle de andre hvilke to, man skrev det ned på et stykke papir) og så handlede det om at få sine to til at blive på bordet og få de andre skudt af. Det var temmelig sjovt og det spillede vi et par omgange af. Man skulle bare passe på tæerne for der var ikke nogle poser under hullerne, kuglerne trillede bare af bordet og ned på gulvet. Det har jeg aldrig set før!
Den 6. maj var en rigtig god dag hvor vi fik set de ting vi gerne ville i Port Macquarie. Vi var inde i en genbrugsforretning hvor Ø fik købt et par ting der matchede i turkis; højhælede sko, taske og pung, til ingen penge. Jeg fik også købt mig en lillebitte pung til at have mine få smykker i i min store taske, så de ikke går i stykker eller bliver væk. Bagefter tog vi ud i en slags solid gummibåd (jet boat? Sports boat? Kan ikke huske hvad de kaldte det) og sejlede i 3 kvarter. Det var eddermame sjovt! Det gik ret så stærkt og så hoppede vi op og ned på bølgerne! Det var en rigtig fed oplevelse som jeg ikke glemmer lige med det samme, wow! Og så satte kaptajnen farten helt ned på et tidspunkt fordi han havde set delfiner. Så så vi lige pludselig en helt flot delfiner lige ved siden af båden! Op mod10 stks på en gang faktisk. Det var også rigtig sjovt, så fik vi endelig vores delfiner at se! På vej tilbage stoppede han også op en gang for at vi skulle se en anden flok delfiner af en anden slags, de var mindre og mørkere i farven. Det var en ret vild tur som jeg godt kunne have taget en gang til! Da vi steg af igen havde vi lidt travlt, for vi ville gerne hen og besøge et koalehospital, men touren startede kl 3, der var ret langt derhen og vi havde kun 20 minutter. Men vi nåede det da heldigvis! For det var også superinteressant at se alle de her koalaer helt tæt på og se dem blive fodret af deres passere. De boede i udendørs indhegninger med høje træer og blade de kunne spise og så ud til at blive passet helt optimalt for at de kunne komme sig over de skader de havde pådraget sig før de kom dertil. Vi lærte en hel masse om koaler og mødte faktisk det danske par fra Newcastle igen derude, det var jo lidt hyggeligt. Om aftenen spillede vi lidt pool igen og så så vi en film; Clerks. Jeg synes selvfølgelig at den var genial (jeg kendte den i forvejen) og Ø syens at den var ret så mærkelig, hvilket er ret forståeligt.
Her i dag, den 7. maj, har vi bare checket ud af værelset, spist morgenmad og skrevet blog. Kl 14.20 skal vi med bussen videre mod Coffs Harbour, der bliver vi vist kun 1 nat. Men det er altid spændende at komme videre til et nyt sted!
Håber alt forløber vel derhjemme. Jeg ved ikke så meget om hvad der forgår hos jer for tiden, jeg prøver at bruge lidt mindre tid på nettet og lidt mere tid på at leve i nuet her i Australien, så jeg ikke går glip af alt for meget hernede fordi jeg savner jer derhjemme. Jeg kommer jo hjem igen en gang! Men skriv endelig en kommentar eller en email eller noget hvis I har tid og lyst, jeg skal nok få det læst en gang og måske endda også svaret på et tidspunkt hehe.
Kærlig hilsen Stine
- comments
Eva Det lyder som om at i får oplevet en masse. Og du står tidlig op, ;) flot klaret Stine. Vi snakkes ved. (måske på lørdag ) Knus
Henrik Hej begge. Jeg var lige ved at tro at blog-skriveriet var indstillet men så kom denne dejlige og lange ajourføring. Tak for det. Det lyder herligt. På en kold (5-6 grader) og rengfuld, grå og trist dag herhjemme kan jeg godt lukke øjnene og forestille mig alt det i oplever, og hvis det havde ligget til mig at være misundelig, så ..... Det er dejligt at følge jer og alle jeres eventyr. Skal I på Fraser Island ? Selv en dagtur kan anbefales meget. Alt er vel herhjemme, men forårsvarme er der ikke meget af, men alt er blevet flot lysegrønt. Pas fortsat på jer, og så glæder jeg mig til næste blog :-D
Julia Hey ! I don't really understand that much, but I hope you're having a great time! Looks like it on the pics ;D xxx
Nathalie Heeeej piger :D Det lyder fantastisk det I oplever, herhjemme har det været et par dage med fantastisk vejr men idag (mandag) øsregner det igen :( så NYD det skønne vejr :D Alle B-P pigerne var hjemme ved mig i lørdags, og vi spillede "Ego" og hyggede os :) DU var savnet :) Knus Nathalie