Foerst undskylder jeg til min lillebror, at jeg ikke naennede at vaekke ham kl 6 torsdag morgen for at sige farvel - du faar et eller andet latterligt naar jeg kommer hjem som plaster paa saaret.
Her foelger saa lidt om turen herover og mine oplevelser og indtryk indtil nu...

Da jeg smed mig i toget fra Nyborg kl. 6.16 torsdag morgen for efterfoelgende at moedes med resten af den danske del af rejsegruppen i lufthavnen lidt over 8, var det med stor spaending og en bunke sommerfugle i maven. Der var nu lidt stille om bordene i cafeteriet i Terminal 2, som vi sad og ventede paa at tjekke ind. Nok et traels miks af soevnmangel og fremmedhed for hinanden. Det loeste sig dog hurtigt da vi skulle tjekke ind og fandt ud af der kun var to der var sikret pladser i flyet fra Heathrow til Miami - DAMN! Vi fik os joket godt igennem situationen - der er jo ikke meget at stille op mod flyselskabers dumheder og overbooking. Vi smed os i flyet til London - let spredte - og de fleste af os fik ret hurtigt taget os et lille nik (en bette lur, til ikke-jysk-kyndige) - JEG GJORDE I HVERT FALD!

Da vi kom til Heathrow var vi sgu lidt anspaendte - naar vi nu alligevel ikke Ecuador paa denne side af weekend? Jo da, selvfoelgelig gjorde vi det! Loesningen paa overbookede afgange er jo at hive folk ind paa den noget bedre turistklasse (frem for oekonomiklassen) - hopla, og saa var der pludselig benplads ogsaa, til mig og en flok af de andre piger. Én var endda heldig at ende paa business klassen med 3 retters menu und alles. De 6 langbenede drenge vi slaebte med fra DK - ja de fik naturligvis pladser bagest paa oekonomiklassen, med benene kroellet sammen et sted under hagen.

I Miami havde vi som forventet en overnatning paa et nogenlunde lufthavnshotel (nok naermest vandrerhjem klasse i DK). Efter en flyvetur paa 8 timer ca over Atlanten, ankom vi i Miami Airport omkring kl. 19 lokal tid (har egentlig ingen idè om tiderne, men det var da et bud) - her var det til gengaeld en udfordring at holde sammen 16 mand, eftersom der er ansat folk til at soerge for turister og andre mulige terrorister ikke staar stille paa noget tidspunkt (bortset fra naar der tages fingeraftryk og oejenfotos).. Proevede at joke med pas/emigrations betjenten, men var sgu noget toer og spurgte bare hvad jeg skulle i USA (transfer), hvad jeg skulle i Ecuador (opleve) og hvad tid jeg skulle med flyet sydover fredag (det ved jeg sgu da ikke efter at ha rejst en hel dag!). Herfra fandt folk hinanden igen ved loebebaandene da vi sku finde vores baggage - no problemos! Vi tog en saerlig vogn tilknyttet hotellet - beregnet til 10 passagerer, vi sprang ind 16. Paa hotellet sprang vi som det foerste i poolen - da vi ankom i lange jeans, sweatshirts og stoevler, var det jo naturligvis 32 grader i Miami, saa vi traengte ligesom bare til en dukkert og en ordentlig omgang amerikanerfede pizzaer efterfoelgende.

Sidste ryk - fra Miami til Quito (Ecuadors smukke hovedstad mellem vulkaner og Andesbjerge) gik ganske smertefrit, omend vi endnu engang maatte konstatere de er MEGET serioese omkring ens sikkerhed i de amerikanske lufthavne. Vi slap alle levende igennem og kom ogsaa alle med paa flyet - endda med al vores baggage ogsaa!
I Quito lufthavn blev vi hentet i en stor bus af vores to turguider (vi er splittet i gruppe A og B) Daniel (charmerende mestizo, dvs. halvt indianer halvt spanier) og Hilde (22 aarig hollaender som arbejder paa vores rejsebureau her i Quito) og blev koert gennem den travle fredag aftens trafik til Hostal Crossroads i la Mariscal - backpacker bydelen...

I indevaerende uge gaar vi paa sprogskole med niveauinddelte hold hvilket passer mig glimrende. Vores underviser er super dygtig og meget omhyggelig med at behandle baade sproglige og kulturelle emner. En del af denne del af programmet er at vi bor hos vaertsfamilier, for at traene vores spanske. Bor sammen med to andre piger hos en familie bestaaende af far, mor og to soenner; Pablo Andres paa 3 aar og Nikolay paa 6. Ydermere findes der i denne husstand en sindssyg hvalp, Niña, og to navneloese undulater.

I denne uge har vi ogsaa haft et par salsalektioner (skal have den sidste her til aften). Salsa er hvermandseje her - alle danser det, det er faktisk naermest svaert at undgaa faenomenet, og derfor skal vi naturligvis ogsaa involveres i denne (for min krop) fremmede maade at agere.. Er lidt en kegle (som I sikkert ved) og under foerste lektion i loerdags blev jeg endda droppet af min dansepartner - naturligvis efter at ha jokket en anden over anklen. Efterfoelgende har jeg kun danset med de rigtige instruktoerer: En ung herre med asiatiske(?) aner og en kvindelig mestizo som er klar til at soege om medlemskab i DKDK - hun kan umuligt vaere hoejere en 1,55m (Der findes billeder af denne smukke dans).