Hej smukke folk..

Det er simpelthen gaaet for staerkt det her. To maaneders sjov og ballade i alverdens omraader i Ecuador - og bom - pludselig finder jeg nu mig selv paa en af de skoenne Galapagos oeer, og skal nu agere voksen og fornuftig i et lille samfund et par huse stoerre end min egen hjemby, Nyborg. Pludselig skal jeg tage ansvar for at lave et eller andet noedvendigt stykke arbejde paa skolen jeg har meldt mig som voluntoer paa, og planlaegge intensiv engelsk undervisning for 15 unger. Hmm... For at tage nu og her foerst:

Skolen jeg arbejder med er en lille, meget fattig skole i udkanten af Puerto Ayora, hvis elever kommer fra indianer-familierne her i omraadet. "Stammen" kaldes Salasaca - hvilket navn skolen ogsaa har taget. Typisk er boernene de foerste der nu faar en form for uddannelse, og skolen er meget obs paa at uddanne boernene til at beholde deres historie og samtidig se fremad. Derfor undervises der ud over matematik i spansk (hovedsproget), quichua (Ecuadors mest udbredte indianersprog) og engelsk (med blik mod internationaliseringen og turisme) fra preescolar (3-4 aarige, boernehaveklasse) og fremefter. Et meget ambitioest projekt set i mine oejne - og hvad jeg har oplevet indtil nu ogsaa i praksis. De helt smaa kan ikke skelne imellem sprogene - hvis du spoerger hvad 3 hedder paa engelsk, svarer de paa quichua. Skolen kaemper endvidere med virkelig daarligt indeklima (ingen lydisolering, ingen luft, daarligt lys, etc), for mange elever i 2. klasse (30 elever - de andre klasser ligger paa omkring 15), en skolegaard uden aktiviteter (dét arbejder vi paa - har forloebig lavet balancestier og en borg af traktordaek), skoleinspektoerens kontor er et hjoerne af et klasselokale, etc. Her er masser at tage fat paa, og jeg droemmer pt om en snak med laererne om undervisningsplanerne, som jeg tror er for overambitioese for denne 5 aar gamle skole. I hvert fald har vi konstateret at boernene i 4. klasse efter 4-5 aars engelsk undervisning knap kan det samme som en dansk 4. klasse kan efter deres foerste aar med engelsk studier. Her er altsaa nok at se til - vores skema lyder: 8-10 hjaelpelaerer i klasserne, 10-12 male skolegaarden, 16-17 engelskundervisning for 2.-4 klasse (mandag starter vi et forsoeg med 1. klasse ogsaa, efter udtrykt oenske fra foraeldrene - dog med modkrav om assistance fra foraeldrene i disse eftermiddagstimer, da vi kun er 3 der taler spansk og vi koerer turnus).

Det er lidt underligt at vaere i Puerto Ayora - det er en af de mest befolkede byer paa Galapagosoeerne og derfor ogsaa meget turistet (for foerste gang paa denne tur er vi virkelig blandt andre "gringoer"). Det er ogsaa underligt at vaere midt i en ret veludviklet - og ny - by, naar nu vi ved vi er paa Galapagos som er stedet for naturfolk og darwinister. Derfor har vi naturligvis brugt et par dage paa at opdage "det rigtige" Galapagos.

Sidste loerdag gik vi ud til Darwin-centret, som ligger 15 minutters gang fra centrum. Her fik vi hilst paa kaempeskildpadderne (Lonesome George gemte sig denne dag, men alle hans damer var der da), de almindelige landskildpadder og leguanerne. Vi tog turen uden guide - vi bragte selv et par Darwin-fans og en dykker, saa de kunne faa lov at lege kloge-Aage for en gangs skyld.

Og igaar (loerdag) tog vi saa et enkeltdags-cruise til en af nabooeerne, Floreana, som er kendt for uroert natur, kaempelandskildpadder og "det aegte" Galapagos - storslaaet natur! Her var markant mere oede end Santa Cruz hvor vi bor - kun 180 indbyggere. Fantastisk at sejle ind i en havn, hvor der vel laa 20 huse, et par skure der skulle forestille vaertshuse, og en knaldhytte hvor militaerpolitiet holder til (godt vi ikke blev tjekket - vi har ikke tilladelse til at rejse uden for Santa Cruz med vores voluntoer-visum - i saa fald skal vi koebe turistvisum til $100 (500 kroner for at se Galapagos-oeerne - de maa da vaere fuldstaendig vilde!) og det gider vi da ikke hvis vi kan undgaa det). Fra havnen tog vi chiva'en (aaben bus med tagpladser) op til skildpaddereservatet, hvor de forsoeger at opretholde kaempelandskildpadde-bestanden paa oeen i deres naturlige omgivelser, og videre op saa vi stedet hvor et tysk par i 1928 slog sig ned midt i den vilde natur, da de flygtede fra nazi-Tyskland. Denne familie er en af de vigtigste grunde til den store turisme herovre nu, da de lokkede de rige amerikanere ud i Det Stille Hav for at se de smukke vulkanoeer og de skoere tyskere. Dengang valgte de at slaa sig ned i skoven - paa trods af der faktisk fandtes et indianersamfund som de ogsaa laerte at kende senere. Senere paa dagen stod den saa paa snorkeling ved kysten, hvor det var muligt at se hvide hajer, farvestraalende smaafisk, rokker og havskildpadder. Herfra sejlede vi til et andet punkt hvor soeloeverne holder til og her var der ligeledes mulighed for snorkeling inden turen gik tilbage mod Santa Cruz. Paa vej tilbage fik vi da ogsaa fornoejelsen af de store havskildpadder i parring og senere delfiner i spring:) Se dét er Galapagos som vi vil ha' det - ikke alle de der uhyggelige leguaner, irriterende salamandere og pelikaner.. Dertil kan tilfoejes en vis fascination dog over boobie'rne (det hedder de altsaa), som er en naemest maagelignende fugl som findes i tre modeller: blaa foedder, roede foedder eller maske. Disse skulle eftersigende vaere yderst dumme, og det skulle vaere muligt at sparke til dem uden at de vil reagere (jeg har nu ikke taenkt mig at proeve det efter, men det er hoejst sandsynligt rigtig nok).

Forinden alt det her Galapagos-pjat (som jeg forventer folk er dybt misundelige over! Det koster mig kassen..), havde vi et par ret afslappende uger som slut paa programmet. Mener min sidste hilsen kom fra Baños - en smuk, rar, komfortabel, hyggelig, sjov, turistvenlig men ikke turistet by, hvor jeg valgte at laegge mig syg med bronconeumonia (nu er jeg i tiptop stand igen). Efter en uge i Baños med mountainbiking, foedselsdagsfest for Simon inklusiv spanking som traditionen foreskriver, rafting og en overnatning paa sygehuset, tog vi turen op i bjergene for at se den lille indianerby Guamote. Her var ikke planlagt meget for de 3 dage her - en mountainbike tur i bjergene (som jeg ikke kunne tage del i, da jeg efter strenge ordrer fra laegerne skulle forblive sengeliggende i bjergene) og saa ellers hygge med film i opholdsstuen og en tur gennem loerdagsmarkedet inden turen mod kysten blev skudt igang med 7 timers bustur mod Cuenca, en smuk kolonitidsby omringet af bjerge, optraedende paa UNESCO's Verdensarvsliste - kun brudt med et hurtigt smut inden om storslaaede Inga Pirca (Inka borg-ruin) - som for mig var en af de stoerste oplevelser herovre (som de fleste ved er jeg ganske forgabt i central- og sydamerikansk indianerkultur). Cuenca var bestemt smuk med sin storslaaede arkitektur - men bestemt ogsaa farlig, da soppingmulighederne var mange og gode. Og saa naturligvis et besoeg paa Panamahat-fabrikken - den aegte!

Efter et par dage i Cuenca tog vi saa bussen til Guayaquil - Ecuadors stoerste by - hvor vi skulle have en overnatning inden surferbyen Montañita ventede. En tur der foerte os op gennem de smukke, enorme, blaendende og kvalmende Andesbjerge. For foerste gang paa denne 2 maaneder lange rejse var vi pludselig alle ligblege og MEGET stille og fokuserede i bussen. Ud af bjergene og ud mod det flade kystland, hvor vi naaede Guayaquil efter kun 3-4 timer i bus (forventet rejsetid: 7 timer). Vi naaede ikke meget her - en tur i El Parque de Leguanas efter at blive sat af det forkerte sted af en ellers rar taxamand.

Til slut saa en uge i Montañita - en lille sjov, ferie- og surferby som jeg faldt totalt for efter at vaere blevet praesenteret for linjen "Todo día es viernes - Hver dag er fredag" - saa ved man hvad klokken har slaaet, right? ;p Vores guide, Hilde, har under hele turen praesenteret os for sine bekendtskaber hvor vi er naaet frem, og saaledes ogsaa i Montañita. Hendes stambar blev vores (og i udbredt grad min og Fridas - vi blev her "the wild chicks" som naturligvis skulle har en enkelt drink eller to dagligt, nu vi jo er paa ferie) og vi faldt rigtig godt i spaend med ejeren, Henry, og hans venner.. Hvilket endvidere ogsaa gjorde det billigere at gaa i byen i form af rabatter og gratis drinks. Fik mig ogsaa en ny lillebror her (rolig, Uffe, han blir paa denne side af baeltet) - en 16 aarig knaegt med stort ego og mod paa livet - som de foerste dage loej sig til at vaere 18, formentlig som led i forsoeget paa at smelte de lyse skandinavere (os) ned i hans hoejde.. Ret sjovt:) Ja aerligt talt - jeg lavede ikke meget her. Et par morgener var jeg med som fotograf ved stranden da de andre havde surfingtimer - jeg sprang disse over, da jeg bestemt ikke havde brug for hverken havvand indenbords eller forkoelelse oven paa min lungesygdom som jeg netop var sluppet af med. Saa hovedaktiviteterne for mig her var shopping og fest - hvilket passede mig glimrende efter at have misset en del oven paa de seneste ugers sygdom.

Mandag den 9. november drog vi saa tilbage til Quito for at bruge et par dage paa at afslutte adventureprogrammet, sige farvel til dem som ikke skulle med til Galapagos og samle op paa det sidste. Her fik vi saa endelig kriminaliteten at foele, da det lykkedes os at miste en taske paa en restaurant vi kendte i forvejen (inkl portier) uden at vi saa nogen i naerheden af vores bord, én blev holdt op paa gaden onsdag nat kl 1 og fraroevet sit kamera (om end vi stod i en gruppe af 4 piger) og til sidst fik et par af drengene stjaalet deres rygsaekke i Quito Lufthavn, da vi var paa vej til check-inn mod Galapagos! Flot klaret alligevel... Saa nu har vi ogsaa det med i rygsaekkene hjemad.. Hmm..

Guuuud, det blev langt det her - for langt?? Nu klarede vi den alligevel...

Kaerligst, Stine