Puha, der er gaaet lang tid siden jeg har skrevet herinde sidst - det beklager jeg, der er sket saa meget - har virkelig sjaeldent en dag fri..

Og hvad er der saa sket mon. Som I har set - billeder fra Cotopaxi, en 5900 meter hoej vulkan, som vi var ude at slaas med en dag. Foerst en lang sej gaatur op (ret hurtigt aandedraetsbesvaer - specielt hvis man som jeg leger med en slem forkoelelse samtidig), frokost i 4800 meters hoejde, og saa mountainbiking ned. Super fedt og det foerste rigtige moede med den storslaaede natur herovre. Herfra fortsatte vi afsted til Latacunga, hvorfra vi naeste dag skulle starte vores 3 dages hike i bjergene.

Det er sgu fascinerende at komme helt der ud, hvor der bare ikke er noget som helst, og saa har en indiansk bonde alligevel fundet paa at anlaegge mark op at en bjergskraent jeg aldrig ville bevaege mig ud paa. Lige saa fascinerende stilheden og de primitive liv der leves her ude er, lige saa fandens haardt er det at trave op ad en naermest lodretgaaende skraent, hvor 400 meter tager en time eller mere til. Ja man mister altsaa bestemt ogsaa tidsfornemmelsen..
Sidste aften holdt vi til i en lille bjerglandsby med mere kvaeg end indbyggere, det lykkedes os dog at opspore et par friske indianerboern og endnu nogle backpackere til en omgang fodbold paa en lille asfalteret sportsplads. Det kan hertil tilfoejes spillet gik ganske langsomt - ja i perioder naermest i staa, da vi var saa hoejt oppe vi bare skulle loebe tre skridt og saa var vi ved at falde om af iltmangel - virkelig skraemmende selv de som syntes at vaere i topform havde store problemer saa snart vi rodede os ud i de mindste fysiske udfoldelser. Og naar saa det faktisk er landskamp - Danmark mod "de andre", ja saa skal vi jo gaa til den. Og tror maaske endda ogsaa vi vandt - det var i hvert fald taet men vi mistede vist alle overblikket foer eller siden.

Vi fortsatte til Otavalo, en smuk, autentisk by, med oplandet fuld af indianere. Her tog vi en dag paa hesteryg - jeg roeg som aldeles uerfaren rytter (som de fleste andre i gruppen) op paa en gammel valak som nu ikke var meget for noget vildere end en halvsoevnig trav. Utroligt nok havde vi ikke nogen ulykker af nogen art - den anden gruppe maatte sende en til doktormanden efter et spark paa skinnebenet.

Den foelgende dag, fredag, var vi saa paa besoeg i en lille indianer landsby ved Otavalo, som igennem de sidste 10 aar har drevet et projekt hvor de deler udgifter og indtaegter, hjaelpes ad med at faa alle boern igennem en form for grunduddannelse indeholdende baade traditionelle skolefag men ogsaa oplysning om sundhed og samfund. Projektet er ledet af et belgisk par og volontoerer. Vi spiste frokost i en form for kunsthaandvaerks vaerksted/butik/restaurant. Her havde vi ogsaa mulighed for at koebe de varer de producerer - af en eller anden grund har denne gruppe nemlig ikke tilladelse til at saelge paa det store marked i Otavalo. Saa vi handlede som sindssyge - uden at bruge ret mange penge, for ting koster naermest gratis herovre. Efterfoelgende havde vi saa turens sidste hike ud til en bjergsoe og tilbage igen - ca. 2-3 timer, saa det var nu langt fra saa tungt som de foregaaende, omend haardt.

Sidste dag stod vi saa op kl. 6.30 for at drage til det tidlige dyremarked inde i Otavalo. Der var godt nok forhold der, som kunne sende folk i faengsel hvis det var DK - burhoens i DK er jo ikke burhoens! Jeg vaelger at lade billederne blive ude fra denne side, det er sgu skrappe sager at se paa. Efterfoelgende tog vi tilbage paa hostallet og fik morgenmad saa vi var klar til shopping paa byens (i Ecuador) beroemte loerdagsmarked - som indtager de fleste af byens gader og ikke bare en enkelt plads eller to som vi kender det i DK. Det var enormt og vi fik alle pruttet om priserne og gjort fund vi ikke kunne goere andre steder i verden, tror jeg.

Nok for nu - der kommer maaske mere allerede i morgen, da jeg er endnu nogle uger bagud i min beretning.

Ciao!