Saa er der nyt igen :)

21/4: (Koh Lipe)

Vi havde en dejlig afslappet dag med strandtur og massage. Utroligt laekkert! Vi gik lidt rundt paa Koh Lipes walking street og kiggede i butikker og smagte paa pandekager med banan og nutella, hvilket hurtigt blev en favoritbod blandt gadekoekkenerne ;)

22/4:

Jeg var desvaerre blevet smaasyg med feber og ondt i halsen, saa heller ikke denne dag blev brugt paa vilde udflugter. I stedet brugte vi det meste af dagen paa at laese og spille spil. Om aftenen bevaegede vi os dog ud blandt andre mennesker og fik bestilt en tur til Malaysia den efterfoelgende dag.

23/4:

Vi stod tidligt op, pakkede vores rygsaekke og gik ned til en strand, hvor vores baad laa til. Efter at have faaet stemplet passene blev vi sejlet til en oe i Malaysia kaldet Langkawi, hvor vi fik nye stempler. Vi havde ikke rigtigt forstand paa hverken valutavaerdien eller omraadet vi var i, saa vi foelte os lidt malplacerede. Vi fandt dog ud af, at det var meget dyrere end i Thailand. Vi brugte lige saa mange penge i Malaysia paa en dag, som vi brugte i Thailand paa fem dage! Efter den opdagelse besluttede vi os for at goere vores ophold i Malaysia saa kort som muligt, og bestilte billetter til Thailand, saa vi kunne komme tilbage allerede dagen efter.

24/4:

Denne dag stod i transportens tegn! Vi havde en veltraengt god nats soevn (dog for kort ifoelge os) i et rigtigt vaerelse med aircondition og dyner. Vi foelte os som konger! Det var noget anderledes, end hvad vi ellers har sovet i (utroligt smaa bambus bungalows, hvor man kan hoere firben, mus og rotter kravle rundt paa vaegge og loft, mens man beder til, at de er paa ydersiden af vaeggen!). Vi stod (meget) tidligt op og blev hentet af en minivan, der koerte os til en havn, hvor vi skulle sejle med en faerge til Satun. Derfra blev vi koert i en lille bus videre til et sted med skift til en stor bus, som vi koerte med i lidt over to timer, foer vi kom til en stor by. Her skulle vi vente i halvanden time og saa videre med minivan til Surat Thani, hvor vi skulle med en faerge til Koh Tao kl. 23. Da vi endelig kom frem til Surat Thani, fik vi at vide, at faergen var aflyst pga. daarligt vejr, hvilket vi syntes var maerkeligt, da vejret var helt fint. Vi blev i stedet indlogeret paa et hotel og maatte tage afsted med faergen den foelgende morgen. Vi gik derfor paa opdagelse i Surat Thani by, og fandt et kaempe nightmarket med forlystelser og smaa gadekoekkener og boder. Vi koebte os noget frugt og aftensmad fra et gadekoekken (bonus info: jeg har nu naesten laert at spise med pinde. En ydmygende oplevelse eftersom thaierne ved vores bord grinte af mig, da jeg haabloest fiskede rundt i min nuddelsuppe og med lidt held fik fat i en enkelt nuddelstreng. En saerlig tak til dig, mor! ;) Hvorfor skulle vi dog ogsaa laere at spise med pinde hjemmefra?... en venlig thaimand har nu laert mig, hvordan jeg kan faa lidt mere end en nuddel op med pinde ;)). Efter at have overstaaet spisepindelektionen sluttede vi aftenen af i en dartpilebod, hvor man skulle ramme balloner. Elizabeth var ret god! :)

25/4:

Endnu en dag i transportens tegn! Vi stod igen tidligt op og blev hentet paa hotellet. Vi blev koert til et andet sted, hvor vi skulle med en stor bus. Efter et par timer i bussen naaede vi til havnen, hvor faergen mod Koh Tao var. Vi sejlede foerst til Koh Samui saa til Koh Pha-ngan, hvor vi skulle skifte faerge og derfra til Koh Tao (som betyder Skildpaddeoeen).

Koh Tao er kendt for at vaere den oe, der er det bedste og billigste sted at tage dykkercertifikat, og der var ogsaa mange dykkerresorts! Elizabeth har, siden jeg landede i Krabi, forsoegt at overtale mig til at tage et dykkercertifikat. Det lykkedes hende endelig, og jeg startede min foerste dykkerlektion en time efter, at vi ankom. Elizabeth har allerede et Advanced Adventurer Open Water certifikat (30 meter ned), saa hun gik igang med et Rescue kursus.

26/4:

Jeg havde dykkertraening i vores dykkerresorts pool, hvilket var baade skraemmende, men ogsaa sjovt. Vi laerte her, hvordan vi gjorde udstyr og tank klar, hvordan vi tog det paa og saa lavede vi en masse oevelser. Vi skulle desuden se videoer omkring teori samt laese en masse teori. Noget af det vigtigste vi laerte, var det omkring ned- og opstigning. Naar man dykker ned, skal man huske at udligne trykket i oererne, og naar man skal op, skal man vaere meget opmaerksom paa ikke at holde vejret, men traekke vejret hele tiden. Luften bliver nemlig presset sammen, jo dybere ned man dykker. Det betyder, at den udvider sig igen, naar man stiger op. Stiger man op for hurtigt, eller har man holdt vejret, saa vil luften i lungerne udvide sig, og de kan i vaerste tilfaelde eksplodere. Traekker man vejret regelmaessigt, saa vil lufttrykket blive udlignet i takt med, at man stiger roligt op og husker at holde safety-stop.

27/4:

Vi havde den endelige test, som alle i min gruppe bestod. Vi havde vores foerste to dyk i havet, som var en utrolig vild oplevelse! Her fik vi ogsaa laert at svoemme i buddyteams (to og to skal man holde oeje med hinanden, foelges og hjaelpes ad, hvis der opstaar problemer), og min foerste buddy var en dansker, Sigurd, og sammen udgjorde vi Team Denmark! Om aftenen lavede vi logbog over vores dyk, og vi fik vores certifikater til Open Water (18 meter).

28/4:

Vi havde de sidste to dyk med Open Water kurset. Jeg havde desvaerre problemer med at udligne paa vej ned, saa det tog mig lidt laengere tid. Da jeg endelig kom helt ned, var det saa fantastisk! Vi svoemmede rundt mellem store klipper med koraller og saa fisk i alle former og farver! Jeg tilmeldte mig Advanced Adventurer (30 meter) kurset om aftenen sammen med to andre fra gruppen. Den sidste fra gruppen, en amerikaner kaldet Chris, havde ikke mod paa det. Saa den nye dykkergruppe til kurset til de 30 meter bestod af: Rob (englaender), Sigurd (dansker), Matias (argentiner), Charlee (englaender) og mig.

29/4:

Vi havde tre dyk:

- Deep Dive (30 meter)

- Wreck Dive (dyk ved et kaempe skib fra anden verdenskrig)

- Night Dive (dyk om natten, hvilket jeg var rimelig skraemt ved tanken om!)

Min nye buddy var Matias. Det var utroligt spaendende at dykke rundt! Det foerste dyk var fantastisk, og vi fik set saa mange smukke koraller, anemoner og dyr! Desvaerre var sigtbarheden ved skibsvraget ikke saerligt god, men paa trods af det, saa kunne man sagtens se og fornemme, hvor kaempe stort skibet var. Det var et amerikansk skib fra anden verdenskrig - det er senere blevet brugt i filmen "Saving Private Ryan", inden man sank det.

Vi sluttede dagen af med natdykket, hvilket var meget specielt! Det er en smule anderledes at dykke rundt i moerke med smaa lommelygter til at orientere sig med, og man er altid lidt spaendt paa, hvad lyskeglen viser, naar man peger rundt med den. Vi saa desvaerre ikke nogle skildpadder paa trods af, at vi var ved Skildpaddeoeen, men det maa jeg saa have til gode :)

Vi maatte skifte vaerelse, da vi havde bedbugs paa vores vaerelse. Ulaekkert! Og desvaerre var der kun dormrooms ledige, hvilket betoed at vi skulle dele vaerelse med to andre. Det var en smule graenseoverskridende for mig, men jeg overlevede ;)

30/4: Vi havde vores to sidste dyk:

- Navigation Dive

- Perfect Boyancy Dive

Navigationsdykket gik ud paa, at vi hver fik et kompas og en dykkercomputer. Man blev delt ud i sine buddyteams og skulle gennemfoere nogle proever. Den foerste gik ud paa, at man enten var navigatoer eller "sparker". Instruktoeren gav navigatoeren en kurs og et antal grader, som vi skulle foelge. "Sparkerens" opgave var at taelle det antal svoemmespark, som instruktoeren har givet. Fx skulle vi oeve os i at svoemme efter kompasset i en firkant. Jeg fulgte mit kompas 30 grader mod nord, mens Matias havde en haand paa min skulder og talte 25 svoemmespark. Naar han naaede de 25, gav han min skulder et klem, saa jeg vidste, at jeg nu skulle skifte retning 90 grader. Vi svoemmede saa 25 spark 30 grader mod oest. Efter endnu et klem paa skulderen skiftede jeg igen retning 90 grader, saa vi svoemmede 30 grader mod syd. Efter 25 spark og et klem skiftede jeg til sidst retning 90 grader mod vest. Efter 25 spark mod vest var vi tilbage ved udgangspunktet. Efter opgaverne fik vi lov at svoemme rundt paa egen haand i vores buddyteams. Inden vi dykkede ned, havde vi kigget paa et kort over dykkerstedet, og der var flest klipper og koraller mod vest, saa det var den retning Matias og jeg satte kursen mod. Udover at have faaet viden omkring dykning, har vi ogsaa laert lidt om nogle af de forskellige dyr, vi kan moede, naar vi dykker. Fx laerte vi, at the Titan Triggerfish, som er en riiimelig stor krabat af en fisk, godt kan vaere temmelig aggresiv og snildt kan finde paa at angribe dykkere. Nogle af Titan Triggerfiskene bliver saa store, at naar de gaar til angreb, saa bliver dykkeren slaaet bevidstloes. Hvis den er aggressiv, kan det ses ved at den rejser en finne paa hovedet ("trigger"). Matias og jeg svoemmede rundt paa egen haand i omkring 10 minutter mod vest, da det var der, der ville vaere mest at se. Jeg svoemmer forrest, og fordi sigtbarheden ikke var super god, saa jeg ikke den kaempe triggerfisk, der svoemmer lige mod mig, foer den er omkring to meter fra mig. Foerst tager jeg det roligt, da vi foer har moedt triggerfisk uden de har vaeret aggressive, men da den rejste sin finne paa hovedet og svoemmede hurtigt hen mod mig, blev jeg ret bange og proevede at daekke mit hoved til med armene, hvis den skulle finde paa at angribe. Idet jeg vendte mig om for at svoemme tilbage til Matias, er der endnu en kaempe triggerfisk, der gaar til angreb paa mine finner (heldigvis!). Jeg proevede at svoemme vaek fra dem og hen til Matias, men da de blev ved med at foelge efter mig og angribe mine finner og svoemme rundt omkring mig, var jeg ikke helt saa koncentreret om min retning, hvilket betoed at jeg kom opad i stedet for henad. Det mindede min kaere dykkercomputer mig heldigvis om, da det begyndte at bippe hoejt, for at fortaelle mig, at jeg steg opad for hurtigt, i forhold til trykket og luften. Matias blev ved med at give tegn til at jeg skulle kigge paa ham, og ikke se mig tilbage, mens jeg skulle komme hen til ham. Jeg svoemmede derfor lidt ned igen og kom endelig hen til Matias, som fik jaget fiskene lidt paa afstand ved at sparke mod dem med finnerne. Fiskene blev ved med at foelge efter os et godt stykke tid - stadig med oprejst finne og smaa angreb paa finnerne ind imellem. Til sidst fik vi dog rystet dem af os, og vi besluttede os for at svoemme i en anden retning, saa ikke vi rendte paa de smaasure fisk igen ;) Vi moedte Rob og Sigurd og fulgtes lidt med dem. Resten af dykket var ikke saa spaendende, men moedet med de to triggerfisk var naesten ogsaa spaending nok i sig selv! :)

Det sidste dyk - boyancydykket - var naermest en legeplads paa havets bund. Her skulle vi oeve os i at svoemme igennem ringe, lave loops, svoemme under, over og igennem roer og net og en masse andre ting og oevelser. Ret morsomt! :) Bagefter det svoemmede vi bare rundt og noed havets skoenhed. Da vi kom tilbage paa resortet skulle vi igen lave logboeger og saa fik vi vores nye certifikat, der giver os lov til at dykke 30 meter ned i havet over hele verden! Det har virkelig vaeret fantastisk at opleve havet paa den maade, og nu kan Elizabeth og jeg dykke sammen paa Bali, hvor nogle af verdens bedste dykkersteder siges at vaere. Vi sluttede aftenen af med en (eller to...) oel sammen med de andre fra dykkerteamet og havde en rigtig sjov aften!

1/5:

Ikke mere dykning (desvaerre).. I stedet gik Elizabeth og jeg rundt i byen og kiggede i butikker og hyggede os. Vi har ogsaa sagt farvel til baade Rob, Matias og Charlee, der skulle videre. Sigurd tager afsted i morgen tidlig og vi tager selv afsted i morgen aften. Lidt soergerligt at sige farvel til dem efter saadan en god og spaendende uge sammen. Maaske nogle af os kan moedes i Danmark til sommer :)

Det var vist det for denne gang! Vi tager som sagt videre i morgen. Naeste stop er Bangkok, hvor vi skal vaere et par dage, inden vi flyver til Bali! (Juhu!) Jeg haaber, I har det rigtigt godt. Savner jer! :)

Mange knus herfra!