Saa har jeg endelig fundet en internetcafe!

Det bliver nok et liidt langt indlaeg denne gang. Der er sket saa meget!

8/4 - 10/4:

Vi sejlede fra Ao Nang til Koh Phi Phi med en lille faerge og derfra blev vi sejlet med en longtailboat til hotellet. Det var et meget hyggeligt sted, men vores bungalow laa et stykke oppe ad bjerget, saa det var naesten en mindre bjergbestigning , hver gang vi skulle op paa vaerelset (det gjaldt om at huske alle ting, inden man gik ned derfra - fordi turen op og ned var simpelthen alt for haard at tage to gange! ;)). Dagen efter tog vi paa en sejltur meed longtailboat (se billeder i album) til forskellige smaa oeer. Vi kom bl.a. forbi Maya Bay, hvor filmen "The Beach" med Leonardo Dicaprio er indspillet. En ret smuk strand hvis ikke det var fordi, at stranden var FYLDT med turister, der (selvfoelgelig) skulle se det beroemte sted. Heldigvis skulle vi ikke vaere der saa laenge, og efterfoelgende lagde vi til ved andre super laekre strande, som vi naesten have helt for os selv. Vi hoppede ogsaa i vandet fra baaden, hvor vi badede, men ogsaa snorklede, hvilket jeg synes var ret vildt at proeve. Vandet er mange steder helt klart, saa det er fantastisk at snorkle rundt og kigge paa de mange flotte fisk! Om aftenen slappede vi af med lidt laesning og en aftenbadetur. Onsdag blev vi sejlet tilbage til Koh Phi Phis havn, hvorfra vi skulle sejle videre til Koh Lanta. Uheldigvis blev det daarligt vejr undervejs, saa det blev en noget gyngende sejltur i regn og torden og store boelger.

10/4 - 12/4:

Da vi ankom til Koh Lanta, var det egentlig planen kun at blive der en enkelt overnatning for at skifte baad og sejle videre til Koh Muk dagen efter. Uheldigvis sejlede baaden til Koh Muk kun en gang om dagen, saa da vi ville koebe billetter for at tage afsted den 11. april, maatte vi aendre vores planer, da baaden allerede var sejlet tidligere om morgenen. Vi valgte i stedet at tage paa elefanttrekking med en efterfoelgende vandretur til et vandfald. Begge ting viste sig desvaere at vaere en lille smule skuffende. Elefantturen foregik i en gummitraesplantage, og var ikke super spaendende - elefanten, Wunda, var dog smadder soed, og vi fodrede hende med ananasstykker, da turen var slut. Vandreturen til "vandfaldet" var ret flot. Vi gik det meste af vejen i en lille flod i junglen, men selve "vandfaldet" var der ikke meget ved, og det var ikke synderligt imponerende. Det var en lille straale vand, der faldt… Ergo kan det selvfoelgelig kaldes et vandfald ;) Vi saa ikke mange dyr paa turen, men paa vej hjem saa vi nogle store oerne (jeg er sikker paa, at du ville blive ellevild, mor! Maaske var den ene Oerni? Haha (sorry, lidt indforstaaet)).

12/4 - 14/4:

Dagen efter stod vi tidligt op og pakkede alt vores habengut, saa vi kunne naa at komme med baaden til Koh Muk. Undervejs paa sejlturen blev vi noget overraskede, da vi fandt ud af, at det ikke var en direkte sejltur til Koh Muk, men derimod en tur med stop paa fire oeer og med flere snorkelstop. Paa trods af Elizabeths utallige forsikringer om, at ingen dyr i havet vil angribe mig, formaaede jeg alligevel baade at blive bidt af fiskene og braendt af bitesmaa jellyfish paa kroppen og i ansigtet, da vi snorklede. En oplevelse, der fik mig til at holde en smule mindre af havet. Da vi endelig gjorde holdt ved Koh Muk, blev vi sat af paa en strand paa den ene side af oeen. Da vi gerne ville overnatte paa et Family resort kaldet Koh Muk Garden Beach Resort (som selvfoelgelig laa paa modsatte side af oeen), blev vi koert derhen af en taxi (scooter med vogn paa) af en dreng, der naeppe kan have vaeret aeldre end 12! Der var ingen biler paa oeen. Kun scootere og cykler. Resortet vi boede paa var styret af en lokal familie, saa det var dem, vi boede hos. Dog med egen bungalow. Det var nogle virkelig soede mennesker, og de tog sig saa godt af os! :) Vi laante nogle cykler af dem og cyklede rundt paa oeen, hvor vi fik set en masse lokale steder, der paa ingen maade var beroert af turisme. Det var en sjov oplevelse - ikke mindst pga. cyklernes kvalitet (mine bremser svigtede mig paa vej ned ad en bakke, der naesten foraarsagede en kollision med en scooter. Elizabeths sadel faldt af, hvilket vi fik grint meget af, da hun maatte sidde paa bagagebaerret i stedet). Om aftenen moedte vi en hundehvalp (vi kaldte ham Karsten), der havde valgt at bosaette sig vores bungalow. Vi var ikke helt enige om den beslutning, saa vi fik smidt ham ud og lod ham sove foran doeren (der kunne lukkes, men ikke laases... Minor detail...) Han var tydeligvis ikke glad ved udsmidningen og valgte derfor at sparke doeren ind til bungalowen midt om natten. Efter en haard kamp for at faa ham ud igen (vi turde ikke roere ved ham af frygt for at faa overfoert alverdens sygdomme og smaakravl), fik vi ham endelig smidt ud igen og maatte barrikadere doeren med den ene af vores store rygsaekke. Vi maatte efterfoelgende lytte til Karstens graad og hylen resten af natten. Loerdag gik vi en tur rundt paa oeen, og fik set endnu flere lokale steder end forrige dag. Husene, de lokale bor i, er virkelig smaa og faldefaerdige. Der er skrald og affald mange steder, for ikke at naevne de mange fritgaaende gaarddyr, der ogsaa giver deres bidrag for at goere stederne om muligt mere ulaekre ;) Det er lidt tankevaekkende at gaa rundt og se, hvor daarlige kaar de lokale har i forhold til de hoteller og resorter, de arbejder paa. Det var Songkran (thailandsk nytaar), hvilket betyder, at alle kaster vand oploest i noget hvidt pulver (maaske saebe eller kalk) paa hinanden. Man bliver ogsaa smurt ind i pulveret eller beskudt af smaa boern med vandgevaer. De lokale synes, at det var voldsomt sjovt at gaa efter os, eftersom vi begge er farang (vesterlaending), og vi synes ogsaa selv, det var vaeldig morsomt. Om aftenen kom familien hen med en tallerken med blaeksprutte og fisk til os, og da det er "unfriendly", som de siger, ikke at smage paa maden, kom jeg i lidt af et dilemma! Jeg smagte paa fisken, men blaeksprutten kunne jeg simpelthen ikke faa mig selv til at spise, saa Elizabeth maatte tage en for holdet ;) Soendag brugte vi paa endnu en sejltur med snorkling og besoeg paa Koh Kradan og en svoemmetur igennem en grotte, The Emerald Cave, der ledte ud til en smuk lagune. Jeg var ikke naer saa vild efter at komme i vandet efter havets attack paa mig sidst, men da vi naaede til grotten, kunne jeg alligevel ikke dy mig for at springe i. Grundet Songkran (der aabenbart varer et par dage), var der virkelig mange thaier, der ogsaa skulle besoege grotten. De havde allesammen redningsveste paa og holdte fast i hinanden, saa de lavede utrolig lange kaeder af mennesker anfoert af en guide med lygte. Vi havde ikke redningsveste paa, saa da vi kom ind i grotten, som var kulsort, og blev mast og skubbet mellem kaederne af redningsveste og ben, der sparkede, blev det naesten lidt for spaendende. Vi proevede derfor at komme ind til siden, men da vi ingenting kunne se, og da der var ret smalt, fik man lidt skrammer fra grottens kantede vaegge. Da vi kom ud til lagunen, var der thaimennesker over det hele! Mange af dem kom over og spurgte om de maatte tage billeder af os, og generelt virkede de mere interesserede i os end omgivelserne. Efter at have svoemmet til og fra lagunen igennem grotten, valgte jeg at snorkle med ved det sidste sted. Der var utroligt smukt, og jeg var glad for, at jeg gjorde det - paa trods af, at jeg blev bidt igen...

15/4 - 17/4:

Vi havde begge sovet daarligt, da det havde regnet voldsomt det meste af natten. Om morgenen pakkede vi endnu en gang rygsaekkene og gik langs stranden hen til Koh Muks havn, hvor vi blev sejlet til fastlandet. Derfra blev vi koert til Trang, der er en lidt stoerre by i Sydthailand. Vi gik paa opdagelse i byen og fandt smaa markeder og et center, hvor vi fik shoppet lidt. Som vi er kommet laengere og laengere sydpaa er der faerre og faerre turister, og da vi gik rundt i Trang moedte vi stort set ingen. Flere thaier paa gaden udbroed ogsaa "Uh! Farang!", naar vi gik forbi. Om aftenen fandt vi det famoese nightmarket, hvor vi spiste aftensmad. Vi koebte nogle laekre kyllingespyd med groentsager - inklusiv en lille groen chilli. Toeset og kraesen som jeg er, turde jeg foerst ikke smage den, men efter at have spist sin, forsikrede Elizabeth mig om, at den paa ingen maade var staerk. Jeg tog (til min store fortrydelse) hendes ord for gode varer, og maatte med taarer i oejnene og braendende mund og svaelg fortaelle Elizabeth, at hun nok bare havde vaeret heldig med sin. Tirsdag den 16. tog vi paa en heldagstur vaek fra Trang. Med privatchauffoer blev vi koert afsted mod foerste stop: Botanisk have. Der var ret smukt og fredeligt, paa et tidspunkt skulle man op og gaa paa nogle haengebroer, der laa i forskellige niveauer paa henholdsvis 10, 15 og 18 meters hoejde. Der var en flot udsigt over skovene. Man sluttede haveruten af med en tur igennem sumpskoven, hvor vi fik set firben, salamandere, smukke sommerfugle og andre smaadyr. Paa trods af skiltningen om giftige dyr og planter, saa og foelte vi ikke nogen. Naeste stop var ved et vandfald. Turen op ad bjerget var ca. paa en kilometer igennem jungleterraen og med forhindringer i form af store sten og vaeltede traeer. Undervejs forlod vi stien og klatrede ud paa sten og traestammer i floden og udforskede stedet. Uheldigvis gled min sandal paa en af de glatte sten i floden, saa jeg fik slaaet den ene albue ned i en sten. Det gaar lidt bedre med den nu, saa jeg slipper forhaabentlig for at aflaegge Dr. Thai et visit :) Da vi naaede op til vandfaldet, blev vi meget overraskede over, hvor stort det var. Det var omkring 300 m. hoejt og for foden kunne man bade. Vi var igen de eneste "farang"turister. Der var kun en thaifamilie, som var meget ivrige efter at faa os med ud at bade og rutsje ned ad det nederste af vandfaldet. Paa trods af, at vi ikke kunne forstaa dem - og omvendt - saa havde vi det ret sjovt med dem, og til sidst blev vi ogsaa modige nok til at kravle nogle meter op ad vandfaldet og sidde der og nyde udsigten. Det er aabenbart ret normalt, at thaierne i deres ferier og helligdage tager ud til vandfald og holder picnic og bader. Og det er altsaa med medbragt mad og shampoo og hele molevitten. Efter at have tilbragt et par timer ved det foerste vandfald blev vi koert videre til et andet. Her gik vi ikke med det samme hen til vandfaldet, der ellers laa lige for. Vi fandt i stedet en sti, som vi nysgerrigt valgte at foelge. Hvad der startede som en spadseretur endte med at blive en vild vandretur paa lidt over 10 km igennem en varm, insektfyldt jungle op ad bjerget i smaa kjoler og sandaler. Ikke just det optimale vandretoej ;) Det var en utrolig spaendende tur, hvor vi indimellem stoedte paa thaier med kaempe tandloese smil, der gerne ville tale med os, men ikke kunne tale engelsk, saa det blev en blanding af engelsk/thai/smil-og-vink kommunikation. Saamaend ogsaa meget sjovt :) Vi kunne desvaerre ikke naa op til toppen grundet tidsnoed, saa vi maatte vende om, og gaa tilbage til vandfaldet, der heldigvis viste sig at vaere smukt :)

17/4 - 20/4:

Vi tog fra Trang til Pak Bara, hvor vi skulle have vaeret med en baad til Koh Tarutao. Desvaerre var vejret for daarligt, til at de kunne sejle ud, men vi fik at vide, at vi godt kunne sejle til Koh Adang, der ogsaa er en del af Koh Tarutaos nationalpark. Efter at have koebt billetter og ventet paa at kunne komme afsted, fik vi at vide, at vejret var blevet vaerre og boelgerne for hoeje, og derfor ogsaa for daarligt til at sejle til Adang. Efter en halv times tid fik vi at vide, at vi godt kunne sejle ud alligevel, hvilket vi skulle finde ud af, ikke var den bedste beslutning. Det var en utrolig voldsom sejltur paa to timers tid med enorme boelger! Mange paa baaden blev daarlige og kastede op, og bagagen (samt mennesker og andre loese dele paa baaden) vaeltede rundt. Paa et tidspunkt sejlede vores dygtige kaptajn ind i noget, hvilket betoed at baaden stoppede saa brat, som havde man klodset bremserne i en bil. Lidt ubehageligt... Paa trods af boelgernes voldsomme kasten med vores baad, kom vi helskindet frem til en anden baad, hvorfra vi skulle stige ned i de foeromtalte smaa longtailboats og blev sejlet til henholdsvis Adang og Koh Lipe (nabooe til Adang). Koh Adang er, sammen med en masse andre oeer, en del af en marinenationalpark og der var meget koent. Torsdag den 18. havde vi planlagt at udforske oeen, men efter morgenmaden var Elizabeth blevet traet og valgte at tage en lur, mens jeg tog paa opdagelse paa egen haand. Det blev til en klatretur paa store klipper langs stranden, og da klipperne til sidst blev for svaere at klatre paa, klatrede jeg i stedet op ad den skovbeklaedte bjregryg. Klip-klapper var ikke just det bedste fodtoej. Da jeg kom op, var jeg saa heldig at komme lige ud paa en lille sti i junglen. Nysgerrig efter at finde ud af, hvor den foerte hen, fulgte jeg den i lidt over en time og naaede til sidst op til et "vandfald", Pirate Waterfall", der ikke engang var et vandfald. Lidt skuffende, men heldigvis var turen derhen og tilbage lidt en oplevelse i sig selv, da den var fyldt med forhindringer i form af vaeltede traeer, store sten og snaevre, mudrede passager, hvor kanten var en stejl skraent. Generelt var der meget glat at gaa, eftersom det store regnskyl dagen forinden havde gjort bunden godt fugtig. Da jeg kom ud fra min jungletur og var naesten fremme ved vores bungalow, blev jeg noget overrasket over at se, at en flok aber havde valgt at holde picnic under bungalowen, der var haevet en halv meter over jorden. Min foerste tanke var: "Aber! Nej, hvor fedt! Jeg skynder mig at tage et billede." Anden tanke var: "LOEB!!!" Eftersom flokkens store hanabe pludselig saa sig voldsomt sur paa mig og loeb med blottede taender og et arrigt abeskrig imod mig. Jeg tog derfor benene paa nakken og skyndte mig et stykke vaek. Efter at have staaet et par minutter for at komme mig over chokket og for at udtaenke en plan for at komme ind til Elizabeth, der stadig sov, blev aben igen sur og kom med sit second attack, der tvang mig til at flygte endnu en gang. Efter at have ventet et godt stykke tid tog jeg endelig mod til mig og loeb hurtigt ind i bungalowen, mens aben kiggede den anden vej. Med hamrende hjerte vaekkede jeg Elizabeth og fortalte om min (naesten) naerdoedsoplevelse med aben. Da vi havde vaeret holdt fanget i bungalowen af aberne i en god times tid, ville vi gerne ud at bade. Paa Koh Adang kommer der nemlig ikke stroem foer kl. 18, saa vores blaeser virkede ikke, og vi var ved at gaa til af varme. Vi vovede derfor pelsen og stak afsted til stranden uden yderligere abekomplikationer. Vi brugte resten af dagen i sikkerhed paa stranden, der var virkelig laekker og med meget hoej bountyfaktor. Om aftenen saa vi paa stjerner dernede og var endda saa heldige at se et stjerneskud :) Den 19. tog vi fra Adang til Lipe (nabooeen) og fandt et hotel med billige og MEGET basale bungalows. Vi tog ned til stranden, hvor vi brugte det meste af dagen. Meget afslappende. I dag, den 20., har vi vaeret ude at sejle kajak. Virkelig fedt! Den foerste halve time sejlede vi rundt over et stort koralrev, og vandet var saa klart, at man kunne se alt oppe fra kajaken. Naesten som at snorkle. Vi sejlede et godt stykke rundt om oeen og fandt til vores store glaede en lille strand blandt klipperne, som vi sejlede ind til og havde helt for os selv. Et par meter ude i vandet var der ogsaa koralrev, saa vi snorklede rundt og fik set en masse fisk, heriblandt ogsaa "Nemo"fisken :) Et rent paradissted! Resten af dagen har vi mest brugt paa at opsnuse en internetcafe, hvilke aabenbart ikke haenger paa traerne.

Det var vist alt for denne gang. Jeg haaber, I har det godt derhjemme :)

Mange knus og varme(!) tanker fra Thailand.

P.S. Vi har bevaeget os laengere sydpaa, fordi vi har planer om at tage til Malaysia en af de kommende dage for at lave et visarun (fornyet visum). Vi regner ikke med at blive i Malaysia, men rejser bagefter nordpaa mod Bangkok, hvorefter vi flyver til Indonesien.