Profile
Blog
Photos
Videos
Første blogindlæg til Jer, der har lyst at følge lidt med på min rejse :)
Så blev det den 2. april, og dermed også dagen hvor min rejse til Asien begynder. Rygsækken er pakket, og sommerfuglene er for alvor vågnet! Det bliver den længere rejsetid derhen. Jeg flyver fra Kastrup lufthavn i eftermiddag, og efter mange timer i luften bliver der et pitstop på fire timer i Dubai sent i aften og derfra videre til "one night in Bangkok" fra den 3. til den 4. april. Torsdag morgen rejser jeg videre fra Bangkok til Krabi, der ligger i Sydthailand, hvor jeg bliver hentet af Elizabeth i lufthavnen. Hele vores rejse er ikke særligt fastlagt og planlagt endnu, så efter en masse gensynskram bliver det nok den, vi kigger lidt nærmere på og beslutter os for, hvad vi har lyst til at se og opleve. Vi ved dog, at vi skal være i Thailand en månedstid (muligvis med et besøg til Malaysia), og derefter rejser vi videre til Indonesien i starten af maj, hvor vi tænker os at aflægge Bali, Lombok, Komodo og Giliøerne et visit. Vi slutter rejsen tilbage i Thailand og kommer hjem i igen i juni.
Det var alt for nu. Næste gang har jeg forhåbentlig noget lidt mere interessant at skrive om ;)
- comments