Hej allesammen,

Så er næste bid i Rikkes og min rejse ned af østkysten blevet taget.
Efter Cairns havde vi et 2 dages stop i Mission Beach, hvorefter vi tog videre til Townsville.
Vi havde hørt at Mission Beach var ret småt og at der ikke skete særlig meget. Rikke og jeg fandt ud af, at Mission Beach bogstaveligt talt kun var en gade, med strand på den ene side og huse på den anden side. Så vi brugte vores tid i Mission Beach på at slappe af og nyde livet. Det lyder rigtig hårdt, ikke? :-)
Townsville havde vi lidt forventet var en større landsby. Men vi turde ikke skrue forventningerne op efter vi var landet i øde Mission Beach. Men vi havde ikke lavet vores lektier ordentlig. Townsville er kæmpe i forhold til det vi havde forventet. Der var biler på gaderne, vi stødte ind i flere mennesker på 1 minut end 1 dag i Mission beach og så var der restauranter og forretninger - tilbage til civilisationen!

Den 3 dec tog vi færgen fra Townsville til Magnetic Island. Færgen var en tand hurtigere end Fanøfærgen, det galt om at holde fast! Magnetic Island er næsten ikke større end at man kan gå rundt om øen på en dag. Alle kender hinanden på øen. Og der er ingen tvivl om hvem der er turist og lokal. Men meget venlige og hjælpsomme lokale mennesker på Maggie, som Magnetic Island bliver kaldt af de lokale.

Rikke og jeg skulle bo på Base Backpakers Hostel, som vi ret hurtige fandt ud af var partystedet på øen. Vi lejede nogle scootere for en dag på øen og kørte kryds og tværs på øen, jeg tør næsten at sige, at vi har set alt det der skal ses og som kan ses på 2 dage. Scooterne kom lidt i mindre udgave end hvad vi kender hjemme fra Danmark, men de var ret morsomme at køre på.
Maggie er en rigtig smuk ø og gemmer på mange smukke bugter. Picknik bay, Nelly bay, Alma bay, Geoffrey bay og Horseshoe Bay fik vi allesammen besøgt i vores 2 dage på øen.

Vi var bla. også inde i en wildlife park. Vi betalte 19$ og man fik meget for pengene. Vi fik lov til at røre alle dyrene, udover krokodillerne, hvilket vores verden ikke ligefrem gik under ved. Både koalar, slanger, andre reptiler, wombats og papegøjer fik et lille klap af os den dag. Vi sluttede af med at fodre vilde fugle.
Nu er jeg ikke den største fugle kender, men de normale fugle på Maggie svarer nok til fugle man ser i zoologisk have derhjemme. Jeg følte mig lidt som de ældre damer man ser på film, hvor duerne sidder overalt på dem, da jeg var med til at fodre dem.
Jeg har noget der svarer til panisk angst for slanger. Indtil igår var jeg ikke helt klar over hvor dyb den irrationelle frygt enlig sad. To slanger kom lige pludselig ud af deres bur da vi sad ligeså fredelig og kiggede på koalaer. Der var mulighed for at holde slangerne og få taget billeder med dem. Jeg var allerede tæt på tårer bare tanken om at de ikke var låst inde. Så jeg skulle overhovedet ikke nyde godt af nogen som helst kontakt med en af slangerne. Men på den anden side, så tænkte jeg, at det var en god mulighed for at stille sig frygten. Desværre leverede jeg nok lidt underholdning til resten af holdet, men jeg fik rørt ved slangen og havde den halvt på mine skuldre i ca 2 sek. Det er mere end jeg havde forestillet mig kunne lade sig gøre for mig. Så det var da lidt fedt. Men mit slangebehov er godt dækket ind for det næste stykke tid! men jeg takker pythonen Jimmy for en ny oplevelse! :-)
Parken var ikke særlig stor, men man fik virkelig noget for pengene.

Rikke og jeg endte også ud i en ret aktiv gåtur til fortet på Maggie. Udsigten på vej til toppen var utrolig smuk. Jeg havde selvfølgelig ikke fået oplader med til mit kamera, så Rikke overtog fotograferingen den dag.
Men det var enlig en ret rar oplevelse at se med øjnene, istedet for igennem en linse. Det er om at suge det hele til sig imens man er der.

Til alle jer, der er så søde og interesserede i at følge min blog;
Jeg beklager virkelig, at det er så tydeligt i mine blogindlæg at man kan se om jeg har haft tid til at skrive dem eller om jeg har været tidsmæssigt lidt presset! Nogle gange så går det lidt stærkt herovre i Australien :-)

Imorgen om 2 måneder præcis, stiger jeg om bord i flyet, som tager mig hjem til Danmark igen. Jeg kan kun sige det igen, jeg forstår ikke hvor tiden er blevet af. Jeg føler ikke, at det er særlig lang tid siden, at jeg stod i Kastrup lufthavn og sagde farvel til min mor, mormor, Line og Iben. Det føltes som om det var for 2 måneder siden.
Jeg er trist ved tanken om at skulle forlade Australien, jeg er vild med landet. Men jeg kommer tilbage til Australien igen, det er helt sikkert. Men på den anden side, så glæder jeg mig selvfølgelig også rigtig meget til at se min familie og mine venner igen! :-)

Jeg håber I har det godt derhjemme. Og at Bodil har været søde ved jer og der ikke er sket noget med nogen af jer. Og nyheden om Mr. Mandela nåede også over til mig imorges. Jeg ønsker mig, at der bliver flere mennesker, som deler hans tanker og ønsker for menneskeheden.
"Death is something inevitable. When a man has done what he considers to be his duty to his people and his country, he can rest in peace. I believe I have made that effort and that is, therefore, why I will sleep for the eternity" - Nelson Mandela

Kærlig hilsen

Stephanie