Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen,
Så hører i allerede nyt fr mig igen! Det er om at holde bloggen opdateret i øjeblikket, da der sker så mange ting og tiden bare flyver afsted.
Rikke og jeg er idag ankommet til en lille kystby der hedder Agnes Water. Men det jeg vil fortælle om er vores tid i Airlie Beach og vores bådtur til whitsunday øerne.
Airlie beach er ikke særlig stor og består hovedsagligt af én hovedgade, en lagune og en havn. Men den er rigtig hyggelig. De folk der kommer igennem byen plejer enlig bare at overnatte i Airlie dagen inden deres bådtur og evt dagen efter, alt efter hvornår de skal videre. Rikke og jeg skulle være i airlie i 4 dage inden vi skulle om bord på Solway Lass, som ville tage os ud til øerne.
Vi kom ret hurtigt med på en pubcrawl, og vi havde det bare enormt skægt! Og nogle venner, som vi havde fulgtes med helt tilbage til cairns, kom tilbage fra deres bådtur og det var George's fødselsdag. Så det skulle selvfølgelig fejres. Der blev Airlie gjordt usikker af danske, engelske, irske, franske, australske og canadiske unge mennesker, vi havde et brag af en fest!
I løbet af dagene i Airlie beach plejede Rikke og jeg vores tømmermænd ved lagunen eller også fristede airconditionen på vores værelse så meget, at vi blev indenfor. Luftfugtigheden er ikke ligeså høj som den var i Cairns, så det er meget mere til at være til. Men det er stadig varmt og når solen står på, så er det virkelig solcreme, solcreme og solcreme, ellers så bliver huden svitset.
Båden som skulle sejle os rundt omkring imellem whitsunday øerne blev bygget i 1902, 10 år før Titnic. Så det var en ældre dame der tog os ud, Solway Lass hedder hun. Men hun var i god stand og passet godt på, så det var bare hyggeligt :-)
Vi var en meget blandet gruppe på båden, helt unge mennesker til den lidt ældre generation. Det var ikke en party båd, men heller ikke en 'kedelig' båd, så jeg syntes der var en ret fin balance i det.
The whitsunday var lidt noget andet end jeg havde forventet. Jeg havde lidt forventet hvide sandstrande over det hele, mega flotte koraler og kæmpe fisk. Skilpadder og delfiner over det hele. Og bare generelt være overvældet af skønhed.
Men øerne så faktisk ganske normale ud. Der var ikke nogen hvide sandstrande over det hele, bare en stenstrand og øerne var fyldt med skov og myg. Når det så er sagt, så var det stadigvæk rigtig rigtig smukt. Det er nok mig der bare havde sat forventningerne lidt for høje.
Men når man så kommer til whitehaven beach så får man lige nøjagtig det og langt mere, som man har forestillet sig. En hvid strand så blændende, at man er nød til at have solbriller på og vandet så klart at man kan se hver enkelt sandkorn. Det er den smukkeste strand jeg nogensinde har set. Sndet består af 99% silika, man kan børste tænder i det og pudse sine smykker op. Det var stadigvæk køligt selvom solen stod skarpt på. Virkelig en smuk strand!
Koralerne i whitsundays er pæne og man kan se nogle ret seje ting, så som skilpadder, gigantiske fisk og i et sjældent tilfælde en delfin, men det jeg så under vand var ikke mere imponerende end great barrier reef. Fiskene var der mange af og også store af, så det var lidt sjovt at snorkle imellem fisk, som havde samme længde som min arm.
Oplevelsen af at være på en båd i 3 dage og 3 nætter var rigtig fed! Jeg følte mig ikke fanget eller rastløs på noget tidspunkt. Men 'båden' var også ret stor og rummelig, så der var masser af plads at bevæge sig på :-)
Jeg vil smutte videre i mit eventyr herovre i Australien, vi ses jo også snart derhjemme i Danmark igen :-)
Pas på jer selv.
Kærlig hilsen
Stephanie
- comments