Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen,
Så er min tid hos familie Mortensen på Gold Coast ved at være ovre. Det har været så hyggeligt!
Familien jeg har boet hos har jeg kendt hjemmefra Danmark og er nogle af mine forældres rigtig gode venner. De var så flinke og rare at ville ha mig boende hos dem i nogle dage :-) vejret har været helt fantastisk 'kun 24 grader', poolen har været dejlig kølig, maden har været lækker og ikke mindst selskabet jeg har været i helt i top :)
vi har været i Surfers Paradise om dagen og om natten, om dagen er det næsten en stor byggeplads da de er ved at lave et tog igennem hele byen og om natten er Surfers Paradise svaret på Sunny Beach. Det er så underholdene at se hvordan størstedelen forvandler sig til et kødmarked. Der er mange fede gå i byen steder og også trendy mennesker, men der er virkelig også mange der har mistet smag for hvad der er sundt for dem. Pigerne kunne lige så godt lade vær med at tage tøj på, et vidunder at de ikke brækker fødder, ankler og ben når de er kommet hjem og drengene burde måske skrue lidt med for charmen. Men når det så er sagt, så er der en super fed feststemning i byen og helt sikkert noget jeg skal besøge igen :-)
I lørdags tog vi til Miami markette, hvilket er et lokalt marked med rigtig mange spisestande og et sted for de lokale at samles. Det er også et sted hvor mennesker som venter på deres gennembrud som kunstnere optræder, så der er hele tiden noget musik der spiller og underholdning i alle udgaver.
Jeg er helt ærgerlig over at skulle tage fra familien da jeg bare har nydt mine dage hos dem, de er bare en skøn familie :-)
Jeg håber I har det dejligt i Danmark.
Kærlig hilsen,
Stephanie
- comments