Hejsa alle hjemme i DK.

Vi kan se på vejrudsigten, at vi virkelig skal værdsætte vejret her. Da vi forlod DK, var der masser af solskin, vindstille og mildt - er det ovre nu?
Det er næsten ubeskrivelig, hvor meget Lotte og jeg nyder at have rygsækken på igen og drage rundt på eventyr. Tosomheden er vidunderlig dejlig, og vi kysser og krammer, så de andre bliver røde i hovederne... :-)Vi nyder også livet her med masser af lækker og billig sushi, har fået det fem ud af de første otte dage, nåede f.eks. kun til London i sidste uge, før vi allerede sad på det første sushi-train, fut-fut!
Forstaden Fremantle (til Perth) er utrolig hyggelig med afslappet atmosfære, flotte huse i gammel kolonistil og livlige markeder, og der havde vi vores bopæl i et lille fængselslignende hostelværelse. Dog ikke helt som cellerne i selve fængslet her i Fremantle, som lukkede i 1991, hvilket gav os muligheden for en guidet natgysertur! Vores værelse var dog ikke mindre end at vi godt kunne få plads til den længeventet indkøbte didigeridoo, som vi glæder os til at vise frem og selvfølgelig spille timelange koncerter på...for de døve og andre interesseret!
Hele Australien fejrede 17. oktober en kanoniseringen af den første australske helgen, den katolske nu sankt Mary MacKillop. Der var storskærme med live udsendelse fra Rom, udstillinger, optrædener, souveniers, og jeg støttede arrangementet med at hænge ud i den australske BBQ-pølsevogn! Vi nød byen, ferielivet, hinanden og sejlede efter fire dage 19 km til havs, hvor Rottnest Island ligger. Her lejede vi cykler for fire dage, så vi rigtig kunne udforske den lille ø på egen hånd. Og nøj, hvor var der smukt, og nøj, hvor fik vi ondt i numsen af alle de timer på cyklen :-( Øen er kun 11 km lang og 4,5km bred, men med alt det dyreliv og de fantastiske strande, så gjorde vi mange hold, så brugte hele dagen på vejene. Eksempelvis lå vi på vores helt egen kæmpe strand, nærmest en helt vig, i 3 timer, inden vi begav os videre på jernhesten. Vi var selvfølgelig lige ude i det Indiske Ocean og svømme først. Her er høj solskin og tæt på de 30 grader, men eftersom det jo kun er forår, er vandet stadigt lidt køligt...læs: omkring de 20 grader! :-)
Øen har sit navn fra de søde dyr på øen, nemlig et lille pungdyr ved navn Quokka. De er sjældne i resten af Australien, men her er der små 10.000, og Lotte måtte endda gribe én i nakkeskindet, da den optimistisk troede, den kunne snige sig gennem Lottes ben ind på vores værelse i jagt på føde! :-D En hollandsk søfarer syntes i 1696, at de lignede rotter, så han opkaldte øen Rotterede(Rott-nest). Sidenhen har øen været et fængsel for over 3000 aboriginals og brugt til krigsfanger under WW2, så det har været lidt af en befængt historie, inden det nu er rent ferieparadis primært for de lokale og nogle turister.
Dyrelivet er unikt i den forstand, at det er så intenst og roligt - det virker nærmest ikke spor bange for alle turisterne. Der er kun få motoriseret automobiler på øen, så nok derfor har vi kunne komme utroligt tæt på rovfugle(Ospreys), DØDELIGE GIFTIGE SLANGER(Dugite snakes), kæmpe firben(King skinks), pelikaner(Pelicans...okay, den havde i regnet ud eller hva´?), alverdens vadefugle(shearwaters, terner m.m.), fasaner, delfiner og masser af quokkas. Og udenfor kysterne har vi set mange hvaler kaste sig rundt i bølgerne, både unger og familier - ihh, hvor er her skønt. Da vi sad og spiste vores første aftensmad på en cafe med en terrasse hængende ud over vandet, kom der en lille sød delfin helt ind til kysten på jagt efter mad. Vi troede nærmest ikke vores egne øjne - det er for vildt et dyreliv her! Og vores glæde over naturen er oprigtig, selvom Lotte i kådhed udtalte tilbage i DK efter de første otte måneders rejsen, at hvis hun så flere delfiner, så ville hun kaste op, hi hi! Her sad vi så og spiste alt godt for havet, bl.a. lækker hummer og fisk - det er vel nærmest en fornærmelse at gøre det så tæt på deres hjem! Slangernes farlighed skal man jo bestemt ikke fornægte, dugite'en er trods alt Australiens 9. farligste slange, men når jeg ser én, ser jeg straks gode fotomuligheder. Lotte er ikke helt samme sted, så hun foretrækker nu at cykle midt på vejen, så langt væk som muligt fra de varmeslugende slanger på asfalten i vejkanten ;-) En kastet pind fik dog ikke den første slange til at fjerne sig midt fra vejen, så vi måtte med hjertet i halsen cyklede uden om den og håbe på det bedste - scary!
Nu er vi efter en dejlig sejltur fra Rottnest Island og op gennem Swan River endt i Perth, som vi i denne gang nyder et par dage, inden vi flyver til Darwin for at begynde vores 21 dages tur ned langs vestkysten, tilbage mod Perth!

Snakkes ved, kære allesammen. Glæder os til at høre fa jer derhjemme, nu hvor vi lige har haft jer så tæt på og føler os opdateret igen.



Kram fra Down Under alias The Lovebirds!


PS. Den allersidste frokost på øen foregik på klipperne ved stranden i strålende solskin, mens mere end seks hvaler gav blåst og sprang rundt nogle hundrede meter ude i havet! Åh, vi elsker hvaler!