Vi ELSKER Tasmanien!!

Hvor er vi glade for, at vi har valgt at bruge 10 dage her paa Tasmanien. Det er et fantastisk sted.

Vi havde hjemmefra bestilt en 6 dages oplevelsestur med Adventure Tours Australia, som jeg saelger gennem KILROY (Ellers skal vi sige solgte gennem KILROY, da jeg jo nu skal arbejde for Jysk Rejsebureau, naar jeg kommer hjem)

Turen startede i Hobart, hvor vores guide "Wombat" samlede alle 19 mennesker op, som skulle med paa turen. Det var et godt mix af englaendere, japanere, koreanere, tyskere, kinesere og saa os to danskere.

Den foerste dag var stille og rolig. Vi koerte en del og holdte ind et par steder, mens vi bevaegede os mod den oede vestkyst af Tasmanien. Vi gik et par smaa ture og saa nogle flotte vandfald og fik os et godt indtryk af, hvilken fantastisk natur der ventede os de naeste dage. Vi lagde ogsaa haardt ud med at kigge efter vilde koalaer, men fik efter en halv dags soegen saa at vide, at de slet ikke findes paa Tasmanien. Fint nok saa kunne vi jo bruge alt vores energi paa at lede efter tasmanske djaevler i stedet.

Da vi ankom til Strahan, som var vores foerste stop, skulle vi bo i det fineste gamle hus, som var bygget i engelsk kolonial stil. Vi har taget en masse billeder, saa Steffens bror toemmer Thomas kan bygge os et magen til, naar vi engang bliver rige:)

Naeste dag startede med at Steffen og jeg tog ud paa en 20 km lang cykeltur ud til en fin strand, hvor vi spottede flotte fugle og fandt fine sten. Det er dog lidt siden jeg lige har cyklet 20 km paa grusvej kl 8 om morgenen, saa min bagdel var lidt oem resten af dagen.

Aktiviteterne stoppede dog ikke der, da naeste stop var en gaatur paa Tasmaniens store strandklitter. Ja vi kender dem jo hjemmefra, men det var alligevel flot at se, hvordan de gennem 100 aar havde daekket naermest en hel skov til.

Paa 3. dagen skulle vi saa ud paa vores foerste store trek, da vi nu var ved Cradle Mountain national park, som er et meget populaert sted her paa Tassie. Det var dog kun Steffen og Wombat som tog helt op paa toppen af bjerget. Jeg og de andre opgav, da vi hoerte at man skulle kravle, hive og slaebe sig selv rundt og vi "noejedes" derfor kun med at gaa en del op af bjerget. Det var dog haardt nok og jeg var glad for, at de havde sat kaeder op, som man kunne bruge til at hive sig selv op af de stejle klipper.

Men det var en sindsyg god dag og vi var godt traette efter alt den hiking og var glad for at eftermiddagen gik med at koere videre mod oestkysten som var vores naeste stop.

Det foerste vi stoedte paa, var den strand som har ligget paa 2. pladsen over verdens flotteste strande Bay of Fire. WOOOOOW den var flot og vandet var bare saa blaat man ikke kunne forestille sig, at det var virkeligt. Samtidig laa der en masse klipper og sten paa stranden, som var helt roede pga en mystisk svamp, saa det var et virkelig flot sted og kan anbefales til alle der lige slaar et smut forbi oen her:)

Slut med at nyde den smukke tur. Naeste dag skulle vi have gang i den helt store trekkingtur igen. Steffen og jeg valgte den laengste tur selvfoelgelig (skal jo have noget for pengene ik?) Det var i den smukke Freycinet nationalpark som er kendt for Wineglass bay. Et smukt navn men en uhyggelig historie. Navnet er kommet fordi at hvalfangerne engang slog saa mange hvaler ihjel i den bugt. Derfor var vandet altid saa roedt, at hele bugten lignede, at den var fyldt op med roedvin. Nu er der ingen hvaler tilbage og de viser sig ogsaa kun sjaeldent andre steder ved Tasmaniens kyst.

Vi oplevde dog 3 delfiner der kom naesten helt ind til strandbredden samtidig med at en lille kaenguru (Wallabi) hoppede rundt paa stranden for at tigge mad. Hmm ja ikke helt det samme som de duer der tigger broedkrummer derhjemme vel?:))

Vi vadede naermest ogsaa lige ind i en sort tigersnake som laa og solede sig paa stien, hvor vi gik. Den var over 1 meter lang og meget giftig saa jeg var hurtig til at komme videre. Er dog glad for at Steffen stoppede op og tog et par gode billeder af den store giftige satan.

Den sidste dag gik med at besoege den gamle faengselsby Port Arthur. Vi var paa spoegelsestur om aftenen og hoerte historier om alle de fangere, som blev sendt hertil, da de var for grusomme til at vaere paa fastlandet af Australien. Der var desvaerre ogsaa et masseskyderi tilbage i 1996 hvor en mand gik amok og draebte 35 mennesker. Det var et utrolig historisk og interessant sted, men man kunne tydelig maerke, at der laa en "sort sky" over omraadet og den skaebne som hviler der.

Nu er vi tilbage i Hobart. Traette men glade. Vi fik desvaerre ikke set en vild djaevel som kun lever her paa oen, men fik set saa meget andet og er mere end tilfredse med vores tur her paa Tasmanien.

Vi er dog begge enige om at australske pensionister er mere udholdelige end unge japanske hvinende, skrigende, barnlige piger som skraemmer alt levende vaek i den skoenne natur.

Roger over and out.

Lotte og Steffen paa deres liv eventyr:)