Halli hallå allesammen.

Jeg ved simpelthen ikke, hvad der er galt med mig, men jeg er simpelthen så glad. Smiler over hele femøren og har overskud til alt. Ved ikke, om det kan være glæden over at være på pre-honeymoon, nydelsen af tre ugers ferie i Filippinerne, glæden over et snarligt gensyn med familie og venner(24 dage), en snigende juleglæde i maven, forelskelses kærlighed eller bare at jeg de sidste 11 måneder har sovet ti timer om natten, og jeg nu endelig er udhvilet?

Man er ikke i tvivl om, at man finder sig i et asiatisk land, når Michael Learns to Rock er nr.2 på deres radiohitliste med I'm not a actor! Vores taxachauffør sang denne sang, når han gik amok i Karoke. Og karoke er jo det helt store i Filippinerne, og de mener sågar, det var dem, som opfandt det. Ordet karoke betyder godt ansigt, hvilket filippinerne havde, da nogle japanerne havde sunget efter denne sangløse melodi til et tvprogram. Ja, hvad ved vi, men det lyder i hvert fald bare helt super!
Det er jo en noget anden verden, som vi er ankommet til. West Australia havde 1,8 mio. indbyggere på 2.525.500 km2 (mere end 60 gange DK's størrelse eller 63% af EU's størrelse med ca. 495 mio. indbyggere). I hovedstaden Manila, hvor vi startede, bor der så 11. mio - i én by på kun 638 km2! Igen sætter det Danmark og vores betydning på verdenskortet meget i perspektiv! Så er her jo tiggere, både børn og voksne, total kaos, larm og myldretrafik. Tohjulet transportmidler med varer stablet i flere meters højde og bredde med skummadrasser, plastik dingenotter, mursten eller hvad ved jeg? Intet af det oplevede vi i Oz., så vi skal lige vænne os til bl.a. at skulle råbe til hinanden på gaden for at kunne høre hinanden og beregne lange transporttider over korte afstande. Men hvad gør det at sidde en time i en taxa tværs gennem byen på vej mod en attraktion, når det kun koster 24 kr.? Men chaufførerne vil gerne frem, så de kører gerne mod ensretninger, sågar på flersporet hovedveje, for at komme af med os hurtigst muligt! :-O Der er altid gang i Manila: da vi forlod byen i sovebus ved midnat, så vi stadigt folk arbejde på højhusbyggepladserne, folk der sov på gaden og børn der rendte rundt og tiggede penge! Når man sidder i DK og læser om kinesere, der bor i små bure, tænker mange hvor frygteligt. Her og f.eks. Indonesien også ville mange ønske, de havde råd til et bur! Børn og voksne sover på gaden, på deres arbejdsplads, under biler, i deres cykeltaxaer, på byggepladser og mange andre mystiske steder. F.eks. gik et par drenge rundt og samlede efterladte papkasser på rutebilsstationen - ja, det gælder jo om at finde nogle gode nogle, for de udgør jo deres madras i nat!

Jeg har altid haft opfattelsen, at vi i Danmark spiste mange indre organer, hvilket jeg plejer at gøre opmærksom på, når folk finder andre nationers retter ulækre. Nu har jeg ikke været i Korea (endnu), men Lotte og jeg havde glæden af at være på koreansk restuarant...! Det skulle være den bedste af sin slags i Manila, og 11 mio. kan da ikke tage fejl! Så derfor var jeg også det mere overrasket, da 90% af menukortet bestod af indvolde. Det gjorde vegetar-Lotte lidt skeptisk, og vores tapaslignende forret, som vi var blevet forsikret ikke indeholdte kød, lignede og smagte en del af sener! Lotte begyndte at fortælle om Tanzania og Spaniens utrolige mange retter med indre organer. Og Grønlændere griner jo af én, hvis man skyller en fisk, for så ryger alt det gode jo ud. Jeg har vist meget at lære endnu, og Lotte og jeg fik tankerne væk fra maden ved at grine af tjenerinden. Hun gjorde alt for ikke at syne interesseret i kundernes ønsker, så kiggede generelt så meget væk som muligt, mens gæsterne tiltalte hende! Hi hi, enten havde hun en dårlig dag eller så havde hun bare tillært sig denne evne. Det så ret komisk ud og synede ikke til at være en joke. Vi havde valgt en vinduesplads for hyggens skyld, som vi normalvis nyder, men vi kendte ikke helt den filippinske underholdningsværdi ved dette. Der kom et hav af gadesælgere hen til vinduet og forsøgte at sælge alverdens ting gennem det lydtætte vindue. Eksempelvis var der denne malerisælger, så hver gang mine øjne faldt på vinduet, så så jeg et nyt kæmpe farverigt sofastykke blive holdt op af denne utrolige vedholdende og åbenbart udholdende mand. Jeg ved ikke, om de havde regnet med, at jeg pludseligt så en dvd eller maleri, som jeg bare måtte eje og ville forlade Lotte og min mad for at gå ud og starte en forhandling om køb! :-) Nå, men hvad er bedre på en restaurant end tv? Så en kæmpe storskærm blev tændt med nyheder, og der viste de jo så den yderst spændte situation mellem Nord- og Sydkorea. Så her sad vi med munden fuld af indvolde, tjeneren var umulig at kommunikere med og resten så tv og håbede så blot på, at alle i restauranten enten var fra Nord eller Syd, så den hyggelige stemning ikke blev ødelagt...!

Det er lige præcist alt ovenstående som gør Asien så sjov at færdes i, for du bliver konstant overrasket over komiske oplevelser, som du ikke havde skænket en tanke kunne være muligt!

Efter at have rejst i denne del af verdenen det sidste års tid, har jeg lært, hvor omsiggribende Anden Verdenskrig egentlig var. Jeg troede, langt de fleste slag blev slået i europa, men japanerne var bestemt også aktive. Australien blev bombet flere gange og Filippinerne var besat med massive krigshandlinger her. Var f.eks. på besøg på et gammelt fort, hvor de i et par celler fandt 600 lig af amerikanere og filippinske modstandsfolk efter krigens afslutning.

Lige nu sidder vi blandt 2000 år gamle risterrasser i den nordlige del af Filippinerne. Nu åbenbart med internet, hi hi! Her regner og er overskyet, så havde en fantastisk mudret tur op og ned ad bjergsiderne for at besigtige nogle marker! Ja, Lotte og jeg er virkelig interesseret i landbrug! Disse marker var dog risterrasser, som står på UNESCO's world heritage list, så vi syntes, vi skyldte dem et selvsyn. Det medførte dog en meget humoristisk bumletur i en lille pink knallertcykel på en delvis sammenstyrtet grusvej langs bjerget! Vi var ude og skubbe andre biler fri og måtte til tider ud af vores fantastiske køretøj, så det kunne forcere muddermasserne. Imorgen kigger vi måske på lidt flere terrasser og ellers kører vi op til Sagada i en jeepney, som er deres lokale små jeepbusser. Deroppe findes nogle besynderlige gamle gravpladser, hvor der hugget kister ind i klippesidderne. Og lidt syd derfor i Kabayan findes mumier i nogle underjordiske huler, som vi håber på at få vækket til live...eller blot kigget på! Nu må vi se, hvad vi gør. Det hele er så billigt her, at vi har råd til at købe os til lige den løsning, som vi ønsker. Har f.eks. også siddet et par timer på denne restaurant med gratis wifi og blot spist igennem menukortet. Sidder lige nu med cheese-tomato-omelet, chokoladepandekage og bananmilkshake foran os, hver ret til 9kr.!

Galaktisk kærlighed fra de omrejsende onkel Mac's
alias Lotte og Steffen
-eller skal jeg kalde hende Turwej, som taxamanden skrev på bonnen, efter hun havde stavet hendes navn højt!