Førstehåndsindtrykket af Combodjas hovedstad var langt bedre, end Balle og jeg havde regnet med. Vi troede, byen ville være mere larmende, beskidt og "tilbage i tiden", end den har vist sig at være - virkelig positiv overraskelse! Vi ankom om eftermiddagen, så efter at have smidt vores bagage på hotellet tog vi os en gåtur i nærområdet, herunder Royal Palace og boulevarden op langs Riverside, hvor utallige hyggelige barer og restauranter ligger. En god gåtur inden den stod på aftensmad på en mexicansk restaurant og et par drinks på Top Banana, der er en bar og et guest house for backpackers.

Dagen efter stod i historiens tegn. Turen gik med tuk-tuk til Tuol Sleng Prison (S-21) og senere til The Killing Fields uden for midtbyen. S-21 fungerede under Khmer Rouge-regimet i årene 1975-1979 som torturfængsel, inden ofrene blev slæbt til The Killing Fields og dræbt. De grusomme ting, der skete i den tid, var begge steder veldokumenteret i form af vidneudsagn, billeder, lydfiler, knogler, torturredskaber etc.. Værst af alt er at tænke på, at det ikke er så længe siden, at disse ting er foregået!

Tilbage på hotellet, støvede og beskidte efter den lange vej i tuk-tuk støder vi på to af Jeppes venner, som vi var i byen med for blot én uge siden! Virkelig sjovt sammentræf, der endte ud i en "lille" tur i byen samme aften. Dagen derpå var samtidig sidste dag i hovedstaden og blev brugt på at ose på markeder. Balle trængte til en lur om eftermiddagen, så jeg tog en bog under armen og satte mig og nød den sidste eftermiddagssol i parken foran Royal Palace efterfulgt af en omgang massage. Livet er nu godt.

Billede: Royal Palace, Phnom Penh