Morgenmaden er inkluderet i rejsens pris. Det er en buffet med gode ting som frisk frugt og æg, der tilberedes efter ønske. Vi spiser den hver morgen på terrassen med udsigt over havet. Det er ikke varmt, da det blæser meget, men vi vil alligevel helst sidde udenfor.

Frokost og aftensmad spiser vi "ude", dvs nogen gange på hotellets restaurant nogen gange andre steder, og altid i skyggen. Vi har mest spist internationalt, men onsdag aften fik vi begge afrikanske retter. Mette fik kylling domado, som er med jordnøddesovs, og jeg fik oksekød yassi. Smagen var fin, men mit oksekød var i udpræget grad ikke mørt, så jeg gumlede og gumlede og efterlod ca. halvdelen. Man venter ret længe på maden her, men det var åbenbart ikke tid nok til at mørne kødet.....

Vi betaler mellem 500 og 800 dalasi for et måltid for to inkl. drikkevarer - det svarer til ca. 100-160 kr, hvilket er billigt for os, men helt uden for den almindelige gambianers rækkevidde. Han eller hun tjener mellem 400 og 1.000 kr om måneden, heraf går ca 200 kr til bolig og 200 kr til ris, og så skal der også betales for skole. Så kan man jo godt regne ud, at der er nogen, der ikke har råd til det hele. Mange kvinder har et lille (!) stykke jord - som en lille køkkenhave - og så sælger de deres grøntsager på markedet. Vi syntes først, at det var komisk, at vi fik 2 cm pengesedler i dalasi, når vi vekslede 200 euro, - man kunne jo slet ikke have dem i sin pung. Den højeste seddel er 100 dalasi, altså ca. 20 kr. Nu kan vi godt se, at tykke pengebundter ikke er noget problem for gambianeren....

Jeg mistede 60 euro i går fra vores lejlighed. Vi opbevarer vores penge i pengeskab, men jeg glemte at lukke det på et tidspunkt om formiddagen, hvor der var rengøring. Vi har begge tænkt så det knager, men er kommet frem til, at jeg ikke kan have brugt disse 60 euro, da vi kun har betalt med dalasi, bortset fra de drikkepenge vi gav i lufthavnen. Så jeg er 99% sikker på, at de er stålet. Jeg var noget ærgerlig over det i går, men har besluttet mig for ikke at gøre noget ved det, da det jo i høj grad skyldes egen mangel på intelligens!

Der er rigtig mange ansatte på hotellet, som gør alt for, at man skal føle sig godt tilpas: receptionister, vagter, pengeskabsmand, vekselbureauindehaver, massører, minimarkedindehaverske, havemænd, rengøringspersoner, poolmand, livreddere, dj, tjenere, kokke, kokosnøddeknækkere...., nej, nu lyver jeg!

I dag har vi været rigtigt ude at bade i havet - nok mest mig.... Det er også blevet til solslik uden solstik og en tur i poolen. Efter frokost ringede vi til Salomon (den forsmåede taxaguide) og spurgte, om han ville tage os en tur til en krokodillepool i Bakau, som ikke ligger så langt herfra. Det ville han godt.

Vejen dertil gik delvist gennem fattige familiebosteder (compounds - http://www.accessgambia.com/information/compound-dwelling.html). Det svarede vældigt godt til min ide om fattige boligområder i Afrika. Jeg lægger nogle billeder derfra på bloggen.

Ved krokodillepoolen startede vi med at se et lille museum mest om folkeminder, hvor Salomon kunne supplere med sin viden og sine erfaringer. Der er nok en del ritualer og skikke bevaret, men meget er vist også blevet mere moderne. Fx bruger man ikke længere trommer til at sende beskeder til landsbyen - nu har man jo mobiltelefoner! Han er faktisk god at have med ham Salomon. På vej til poolen så vi et fascinerende 600 år gammelt silkebomuldstræ (kapoktræ).

Krokodillerne "løb" frit omkring ved poolen, hvilket Mette ikke syntes så godt om. Jeg syntes nu, at det var sjovt, selv om jeg da også havde en vis respekt....! Men jeg prøvede da at ae én (se billede). Krokodillerne fodres to gange om dagen, hvilket nok var mit held.

På vejen hjem tog vi en sodavand sammen med Salomon et sted, hvor vi kunne se ud over havet. Turen kostede 800 dalasi (160 kr) for os begge, inkl. drikkepenge entre til krokodilleparken. Dejligt billig og god oplevelse.

Jeg ligger nu her ved poolen og følger med i håndboldsemifinalen på tv2's live opdatering. Uha....!