Profile
Blog
Photos
Videos
Så har vi alle overlevet inka trail. Det var en super fed oplevelse og er rigtig glad for, at jeg har haft muligheden! Vi startede alle med at skulle pakke vores tasker, som kun måtte veje mellem 8 og 10 kg. Mange af os, inklusiv mig selv, kunne ikke holde den grænse, så endte med at have lidt over 12 kg. i rygsækken. Kl. 05 stod vi op dagen efter, da vi skulle med bussen kl. 05.30. Inden vi nåede til startpunktet, som var km. 82, havde vi lige et stop, hvor vi fik morgenmad. Da vi nåede km. 82, var vi alle rigtig spændte og humøret var i top. Første dag var ikke en særlig hård dag, da det var meget fladt og lidt op ad bakke. Efter 5 timers vandring nåede vi campen hvor vi skulle slå lejr. Vi havde 19 bærer med, hvor 3 af dem var kokke. De skulle bære vores telte vi sov i, mad, gas, stole, borde, osv. til os. De går med 25 kg. på ryggen og spurter bare derud af når vi går. Så har virkelig stor respekt for dem. Derudover går de senere i seng end vi og står tidligere op. Næste dag skulle vi op kl. 05, hvor vi blev vækket med Coca te. - Coca hjælper mod højderne. Herefter havde vi 45 min. til at pakke vores taske og så var der morgenmad. Vi kom afsted ca. kl. 07. Vi fik her også hilst på vores søde portere. Den yngste var 19 år og den ældste var 56 år. Denne dag var den hårdeste dag på turen. Det gik op ad hele vejen og vi skulle op i 4.200 højdemeter. Det var lidt af en sejr da vi endelig nåede toppen! Ikke alle kunne klare højderne, men kom alligevel med til tops. Herefter gik det ellers bare ned ad til campen. Vi var alle trætte og udmattet da vi nåede campen. Vi havde heldigvis fri resten af eftermiddagen og aftenen, så vi kunne få slappet af. Dagen efter kunne vi sove helt til kl. 06, hvor vi tog afsted lidt i 08. Dette var den længste dag på turen, da vi skulle gå 16 km. Det ville tage ca. 10 timer. Dette er dog med frokostpause og andre pauser undervejs. Tiden gik heldigvis stærkt, men man begyndte så småt at mærke ens ømme og trætte ben. Vi kom til campen kl. 17 om eftermiddagen, så det havde været en lang dag. Maden vi har fået på turen har været helt fantastisk. Der har ikke været noget at klage over. Så kom vi endelig til den sidste dag, hvor vi kun skulle gå i omkring 2 timer. Her blev vi vækket kl 03, for at vi kunne nå til check point i god tid. - der er 3 check points undervejs på turen, for at være sikker på at alt er i orden. Efter check point skulle vi gå mod solporten, hvor vi havde første udsigt ud over Machu Picchu. Det var simpelthen sådan en fantatisk følelse! Det var det hele værd! Så gik turen ellers videre ned mod Machu Picchu. Og hold da op hvor er det flot. Vores guide gik rundt og fortalte om stedet. Vi alle var bare så trætte, men spændende var det. Vi skulle første med toget hjemad kl. 19, g var først helt "hjemme" i Cusco kl. 23. Så det var bare på hovedet i seng. Nu skal vi ellers bare slå tiden ihjel indtil vi skal hjem. Underligt at vi begynder at flyve i morgen aften. Så er der virkelig ikke længe til. Glæder mig rigtig meget til at komme hjem til rugbrød og havregryn. Men det har været nogle helt fantastiske måneder og har nydt hvert et sekund!
- comments