Profile
Blog
Photos
Videos
Så kan i lige få en lille opdatering inden Machu Picchu venter om to dage. Da vi forlod Galapagos havde vi lige en overnatning i Guayaquil inden en 8 timers lang bustur ventede til Mancora i Peru. Turen var helt forfærdelig, da vi var kommet i en bus uden aircondition og et gear som ikke virkede. Vores tur til Mancora endte med at tage omkring 12 timer pga. en gennemsnitsfart på 60 km/t. I Mancora havde ikke nogle planer, så her festede vi i omkring 4 dage, indtil vi skulle med en 20 timers lang bustur til Lima. Lima var en rigtig fin by, hvor vi var på en citytour rundt i byen. Vi var ikke så længe i Lima, men vejret var rigtig fint, så det var dejligt. Derefter skulle vi Huacachina som er en oase midt i ørkenen. Det var så fantastisk at bo i denne oase omringet af ørken på alle sider. Dog var hotellet ikke så godt, da alle os piger skulle bo på ét værelse. Vi er 16 piger og havde senge til 18. Der var ikke nok brædder i alle sengene, så det betød, at vi selv måtte sørge for at folk kunne ligge i overkøjerne. Derudover skulle vi dele toilet og bad med resten af hotellet. Dog lavede vi en masse fede ting mens vi var der. Vi prøvede sandboarding og køre i buggies rundt i ørkenen. Derudover gik vi selv lidt rundt i ørkenen, så det var nogle rigtig gode dage vi havde i ørkenen. Efter Huacachina skulle vi igen med en 16 timers bustur til Cusco. Her var bussen forsinket, så det endte også med at være en lille 20 timers bustur. Vi skal være i Cusco indtil vi skal på inka trail. Her skal vi lige vænne os til højderne, da vi har været meget ved vandet og nu er kommer op i omkring 3.500 meters højde. I Cusco er det rigtig koldt i forhold til det vi har været vant til de sidste par uger. Dog skinner solen meget om dagen, så vi får alligevel varmen, men når solen går ned, bliver det rigtig koldt. Stedet vi bor på er et rigtig backpacker hostel, så her er mange unge, hvilket er super fedt. Det er også det første sted hvor vi har fået dyne, så vi klager ikke! I Cusco har vi været på citytour i to dage, hvor vi har set en masse flotte steder fra inkaernes tid. Det er rigtig spændene at se hvordan deres arkitektur var dengang. Derudover har vi været ude at se en lamafarm, hvor vi kunne se de forskellige lamatyper. Vi lærte også at kunne mærke forskellen mellem rigtig lama alpaka og falsk alpaka. Utroligt at vi var så naive en af de første dage vi ankom til Ecuador og troede at det var rigtig alpaka vi købte på markederne. I morgen skal vi igen ud på en tur for at se mere fra inkaernes tid. Det glæder jeg mig til at se. I aften har vi hørt om vores inka trail, som begynder tirsdag morgen. Turen varer 4 dage, og skulle være lidt af en udfordring. Glæder mig rigtig meget og tror det bliver en lidt af en personlig sejr, når vi ankommer til solporten på Machu Picchu til solopgang.
Det skal lige nævnes at det peruvianske køkken er helt fantatisk. Alt er så lækkert! Vi har fået en del alpaka, som smager rigtig godt!
Jeg har det rigtig godt, men begynder også så småt at se frem til, at turen går hjemad. :-)
- comments