Profile
Blog
Photos
Videos
Overlandtour Part 2 (Botswana à Namibia)
Efter vores wildlife adventures I Okavango Delta bevægede vi os gennem Botswana og diverse huserede på diverse camps langs vejen. Vi havde retning mod grænsen og kom igennem uden problemer - det eneste man gør at at udfylde en masse formularer - ren og skær papirarbejde.
Da vi kom til Namibia kørte vi mod Etosha National Park som er et kæmpe naturreservat med tusindvis af dyr. Vi camperede uden for parken og var klar til at køre ind ved daggry næste morgen og brugte hele formiddagen på at køre en slags safari gennem store dele af parken. Dyr overalt - giraffer, zebraer, springbok, kuduer osv osv. I løbet af eftermiddagen nåede vi en camp inde i parken hvor vi slog lejr. Det var en rigtig lækker camp, bl.a. med en lille vandhul der var oplyst om aftenen og natten, hvor man så sad som i et amfiteater rundt om vandhullet. For os der ville var der en eftermiddags safari og uptivupti det var godt man tog med der for her så vi løven :D En kæmpe hanløve der slentrede rundt i solen omkring et vandhul. Vi ventede flere timer i håb om der skulle komme en kudu og måske se et kill :D men det gjorde der desværre ikke så vi kørte tilbage til lejren om aftenen. Næste morgen var det videre gennem Etosha og ud mod kysten, nærmere betegnet Swakopmund som er en stor turistmindet kystby. Men før vi nåede ud til kysten havde vi overnatning i en gepardpark mellem Etosha og Swakopmund.
Først var vi inde og gå med nogle tamme geparder, store store kattedyr! Når de spinder lyder det som en traktor der står i tomgang!! Derefter så vi en lille gepardkilling (eller hvad der hedder) og fuuuck den var søij! (og jo Ditte den stikker Malse på alle leder og kanter ;D for bevis så bare se billederne). Derefter fik vi sat telte op og brugte eftermiddagen i baren og ved poolen indtil vi blev samlet op og smidt bag i en trailer. Så skulle vi ud og fodre knap så tamme geparder med store lunser kød :D Mere actionpacked end det første. Som vi kørte ud i bushen flokkedes de om os og guiderne skiftedes til at kaste store lunser kød ud til dem. Om aftenen hang vi bare i baren og spillede lidt dart. Vi skulle tidligt op og køre mod Swakopmund.
Da vi nåede Swakopmund havde vi 4 dage at slå os løs i! Vi boede på et hostel og behøvede altså hverken at slå telt op eller starte bussene til kaffen ;) og sidst men ikke mindst MADRASSER hvilken luksus det ikke er når ens oppustelige liggeunderlag er fladt (far du må lige diske op med noget ordentlig grej næste gang ;)Swakopmund er som sagt en slags turistby med en masse adrenalinsusende aktiviteter og vi var alle sammen opsatte på at benytte nogle af tilbuddene og fik os da også hurtigt meldt os på Quadbiking og Sandboarding, som er to ting der foregår ude i ørkenen der ligger lige op til byen - her er nogle enorme sandbakker som byen bl.a. også er kendt for. Egentlig var vi en god slat som var klar på at skydive, men priserne var steget betydelig i forhold til hvad vi først havde fået opgivet så alle alle på nær Loz droppede det. Men bare roligt i Australien eller New Zealand skal det skydive pjat nok ske ;)
Men ja som sagt bookede vi os stort set alle sammen på Quadbiking og Sandboarding og vi startede med førstnævnte. Her blev vi hentet af firmaet og bragt ud til alle deres quadbikes som var linet op i dem med automatisk gear og manuel gear, forskellen på dem var at de automatiske var en smule langsommere og selvfølgelig bare fik gas som en scooter ved at dreje håndtaget, hvorimod de manuelle kørte en del stærkere men så skulle man også selv skifte gear med foden (som en motorcykel/crosser). Pørtner har jo benzin i blodet og har kørt crosser 1000 gange så han har styr på gear og hele molevitten, hvorimod jeg aldrig har prøvet at skifte gear i andet en kadetten og peugotten derhjemme ;) Men både Hammond og Pørtner fik mig overtalt til at tage den manuelle og ved den søde grød hvor er jeg glad for det i dag!.. Det tog ikke så djævlens længe at komme ind i sagerne og for helvede hvor de rykkede :D Det var den fedeste tur vi havde gennem ørkenen og op ad siden på den kæmpe sandbakker - det var super fedt og alle var nærmest helt rastløse og ville af sted igen, da vi kom hjem.
Dagen efter blev vi igen hentet og kørt udi ørkenen - denne gang for at sandboarde - hvilket egentlig er præcis det samme som at snowboarde men på sand i stedet for sne! Vi startede blidt ud og tak gud for det, for det eneste ski-erfaring vi har os er en uge tilbage i Bad Gastein med gymnasiet, der vist mere gik op i druk end hvordan man skulle samle fødderne og bøje i knæene. D Men lidt erfaring var bedre end ingenting og Pørtner brugte da også den førnævnte uge på snowboard så det var ikke helt af hækkenfældt til da vi kom i boardet oppe på sandbakken! Jeg (Søren) havde mig en god tur på snotten lige i starten (det der med balance og fart - huuuuha), men ellers gik det faktisk nogenlunde og vi sluttede dagen med at suse over et hop. Mange faldt, men Jason og Pørtner havde nogle okay fede jumps, mens Hammond nok havde dagens værste! (se billeder.. det er ham som kommer flyvende med hovedet først!!) :D
Om aftenenen (Fredag) linede vi op i baren, da der var erklæret partynight! Vi lærte folket gode gamle "mønt" og da det nærmest er den danske nationalsport kunne vi uddele en del slurke til Robert the Robot som ikke var helt tilfreds. Folket blev småbeduggede og vi bevægede os mod en pub vi havde været på aftenen forinden for at se champions league. Her var vi stort set hele aftenen og tog hjem engang i løbet af natten. I dag har vi bare slappet af og daset, hentet rent tøj fra vaskeriet og i aften regner nogle af os med at tage en smut i biffen.. Men der er late departure i morgen så der er ingen stress på før vi bevæger os mod Sossusvlei og Fish River Canyon..
..'till we meet again!!
Rasmus og Søren
- comments