Profile
Blog
Photos
Videos
Overlandtour Part 3 (Namibia til Sydafrika)
Lad os starte ud med at undskylde forsinkelsen !! Men her kommer tredje part af vores blogindlæg.. Turen fra Swakopmund tilbage til Cape Town i Sydafrika!
Efter vores adrenalinfyldte dage i Swakopmund stod den på en god lang køretur mod vores næste destination "Sossusvlei". Det skal tilføjes her, at landskabet i Namibia ændrede sig drastisk fra i de foregående lande at have været forholdsvis grønt og frodigt mange steder til nu udelukkende at være ørken, sand, ørken og mere sand. Kort sagt er Sossusvlei en stor indtørret "ler-pande" omringet af store orange sandbakker! Området er især kendt for "Dune 45" som er en stor sandbakke man kan kravle op på og se ud over de mange andre sandbakker. Gavin, vores chauffør, havde været der flere gange før og mente at hvis vi ville gå lidt ekstra for det, så var der en endnu højere sandbakke han kunne vise os og det var vi klar på. Så efter morgenmaden stod den på en god lang gåtur i den ondeste middagssol - det er IKKE fedt at gå i løs, varm sand lige i middagssolen, det er hed er det! Som I kan se på billederne derfra krydsede vi de her tørre og sprækkede overflader og det tørreste tørreste ler, godt gennemristet af solen der bare står og bager dagen lang. Da vi nåede foden af "vores" sandbakke virkede det lidt uoverskueligt midt i al den hede, men som man begav sig op ad, vandt man lidt mere gejst da man begyndte at kunne se længere og længere og hvor langt ørkenen strakte sig, mens bjergene tonsede op i baggrunden - udsigten fejlede i hvert fald ikke noget! Da vi nåede op fik vi en lille snack og tog nogle billeder og begav os så ned igen, dog ikke samme vej men ad en lang og stejl side hvor alle spurtede, tumlede og væltede ned af (se billeder). Ved bunden stod den igen på sprækket, tør lerbund med døde træer stående midt i ingenting og efter et par timers tid var vi igen tilbage ved trucken..
Næste stop var Fish River Canyon - Afrikas svar på Grand Canyon i USA! Det skulle efter sigende være jordens 2. største kløft og det er da i sig selv meget flot - 2 klap til Fish River Canyon ;) Lidt fakta om den; den er omkring 160 km lang, på sit bredeste sted er den 27 km og nogle steder 550 m. dyb. Vi gik langs den en times tid og spiste så frokost og her var min frokost (søren), KONGE frokost (bestående af rugbrød, ost og spegepølse, sjældne ting ude midt i Namibias golde ingenting) kravlet ned i vandet i bunden af fryseboksen så det var mægtigt! Kiks til Søren..
Fish River Canyon var den sidste "attraktion" i Namibia, for ikke at sige på hele Afrika turen, der på det tidspunkt her var ved at lakke mod enden med et par dage tilbage. Vi slog lejr for natten inden vi krydsede grænsen til Syd Afrika dagen efter! Nu stod den snart på destinationen vi alle havde snakket om det seneste stykke tid, nemlig "Stellenbosch" med deres berømte VINSMAGNING - JO TAK!
Når man har vænnet sig til "T.I.A." This is Africa, så har man vænnet sig til at; der er mange sorte, der er mange fattige, der er Mzungu-priser for os hvide, der er mærkelige vilde dyr vi ikke har derhjemme, der er små landsbyer man ikke forstår hvordan kan køre rundt i ingenmandsland.. i det hele taget mange ting hvor man bare tænker det er Afrika afrika, men så bliver man altså forbløffet når man kommer til Stellenbosch der på INGEN måder var Afrika afrika. Der var mange hvide, ingen fattige, man betalte hvad der stod på prisskiltet hvad enten man var sort eller hvid og der var ikke noget landsby over det. Stellenbosch er en forholdsvis stor by med universitet og hele mekanikken og det var egentlig meget rart at komme til et lidt mere civiliseret sted med et bad så man kunne få vasket al sandet bag ørene væk ;)
Vi havde et par dage til rådighed på et forholdsvis godt hostel og vi spildte ikke tiden og tog på pub crawl første aften. Dog skulle det vise sig at torsdag aften i Stellenbosch er siddehjemmeoghyggemedpopcornogfilm aften, så der var ikke så meget gang i den, sammenlignet med hvordan det skulle vise sig at blive de efterfølgende aftner!
Dagen efter vores pubcrawl kom vi lige så stille ud af sengen og slappede lidt af i køkkenet hvor vi fik bakset noget morgenmad sammen og snakkede om hvad vi skulle få dagen til at gå med.Vi splittede op i lidt tilfældige grupperinger og alle gik ud for lige at se lidt mere af byen, sidde på internetcafe, spise og andet i den dur - Energien sku spares til om aftenen hvor vi sku ud og se om Stellenbosch sku have mulighed for at revanchere fra aftenen før! Efter alle os kneijter havde fået noget nemt aftensmad satte vi os atter på slagbænken i køkkenet og fik startet nogle solide drikkespil så vi ku få en lille brandert kørende og blænde ind i Stellenboschs natteliv! Efter at have fået tømt en håndfuld øl hver drog vi så af sted i samlet flok. Vores første sted var en rigtig go, åben cafe/klub som lå inde på en åben plads i byen, side om side med et par andre diskoteker. Og selvom kl. kun var 21 var der proppet med forstadskonger og dronninger, og ikke mindst fadøl til omkring en dansk 5'er. Efter at have været der en times tid eller 2 tog vi videre på et par andre klubber og for at gøre en lang historie kort, endte vi ved en 2-tiden på et ret famøs sted kaldte "Springbok". Det er nemlig sådan at alle diskotekerne i Stellenbosch lukkede kl. 1.30, men af en eller anden årsag måtte Springbok have åbent næsten lige så lang tid som de ville, hvilket naturligvis resulterede i, at hele Stellenbosch natteliv blev samlet der ud på de små timer, så der fik den ikke for lidt.
Da vi mente vi havde fået nok og sulten begyndte at melde sig, rundede vi lige McD og travede så ellers hjem i seng. På vejen hjem ad fik vi også et godt grin at gå i seng på - 2 godt stive kvinder på en 40-50 år prøvede, af en eller anden grund, at skyde en genvej hjem til køjen, så en af dem skulle lige se om det var muligt at klatre over en 2,5 meter høj pigtrådsbelagt jernport og så sad hun naturligvis fast og råbte på godt vissent tysk efter hjælp. Som de gentlemens vi nu en gang er, mente vi at en dame på 40-50 år var liiiiiige en tand for erfaren til vores smag, så efter vi var færdig med at trille rundt på jorden af grin, gik vi for alvor hjem ad - Det gjorde "pigtrådskvindens" veninde for resten også, så om der stadig sidder en fuld tysker på en jernport i Stellenbosch lader vi stå hen i det uvisse.
Efter et par timers nattesøvn var det så ud af sengen igen hvor verdens bedste tømmermændskur ventede os - Nemlig en heldags vintur rundt på 5 af Stellenbosch vingårde! Vi blev hentet i en lille shuttlebus af en værre technotramper som skulle forestille en guide (man kunne godt mærke han var timebetalt, da det gik pææænt tjuhej 120 i timen i 3. Gear så kører bussen). Men af sted kom vi og ud til første vingård, hvor vi blev vist rundt på selve bryggeriet og fik tilset maskineriet. Derefter stod den på diverse vine og en lille peptalk om hver enkelt hvorefter man kunne bestemme sig for om man ville købe den eller ej.. pff.. vi havde allerede betalt for turen, det var nok i sig selv, da det inkluderede omkring 1-2 flasker pr. snude i løbet af turen. Men ja, vi besøgte et par vingårde og smagte deres vine, en af gårdene havde ostesmagning oveni hatten - det var heller ikke dårligt. Vi endte med at købe en 1,5 liters vin det sidste sted som vi delte om aftenen.. Helt sikkert en god dag! Man sover exceptionelt godt på en 3 flaskers rødvinsbrandert!
En af dagene dukkede en pige op "Jess", hun havde tidligere været med på trucken men var taget tilbage til England, men i løbet af tiden på trucken var hende og Jason blevet gode "venner" så de skulle jo ses igen og hun var fløjet hele vejen tilbage til Afrika for at køre med os andre til Cape Town. Det gjorde vi så, altså tog tilbage til Cape Town, en ufattelig kort lille køretur i forhold til hvad vi ellers havde tilbagelagt af strækninger gennem det Afrikanske landskab. Cape Town lignede det samme som den gjorde en måned før og vi blev indlogeret på et hostel alle sammen og herefter var det kun et spørgsmål om tid før vi alle sammen spredtes over alle bjerge. Nogle blev en uges tid i Cape Town området, andre skulle videre og det samme skulle vi. Vi havde to dage før vi skulle på flyveren til New York.. Så vi tog den med ro og fik sagt farvel til alle sammen og ikke mindst til Afrika. Det var dælme en helt speciel tur gennem nogle helt specielle lande.. Bye bye Africa, next stop Neeeew Yooork ..
- comments