Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag den 3. december - torsdag den 7. december:
Jeg er kommet godt tilbage til York igen og brugte min søndag på at se Netflix næsten hele dagen - bortset fra et par timers møder om aftenen.
Mandag var jeg igen på uni, men puha det er svært at få lavet noget, når jeg har holdt fri fra mine opgaver i over en uge og ved, at vi snart skal hjem herfra og gerne vil udnytte den sidste tid så meget som muligt. Mandag aften mødtes jeg dog med nogle af de andre internationale for at spise aftensmad på uni og for at deltage i en pubquiz. Vi var igen ikke super gode, men vi havde en virkelig hyggelig og sjov aften sammen!
Tirsdag var igen unidag.. Desværre lige så lidt motivation som i går. Jeg fik dog opdateret bloggen med både billeder og blogindlæg, så lidt produktiv var jeg dog ;-)
Onsdag havde vi sat af til absolut hygge i York centrum. Eva, Paul, Jonas og jeg (dagens billede er af os foran York Minster) mødtes klokken 13 og fik lækker frokost på The York Roast Co., hvor vi også spiste i starten af semestret. Mmh, det var lækkert, men hold op man bliver også mæt af den fede mad. Bagefter gik vi rundt og souvenirshoppede lidt, nød Yorks stemning og var endnu en tur i York Minster. Det er simpelthen en af de flotteste kirker, jeg nogensinde har set. Koret derinde var ved at øve til en julekoncert, så vi fik også hørt lidt julesange, inden vi igen forlod kirken.
Klokken var nu blevet 16, så vi syntes, at det nu var acceptabelt at drikke øl, så vi drak et par øl på en lille pub, der hedder "The Hole in the Wall". Vi endte faktisk med at sidde der et par timer. Inga (Tyskland) kom også og tilsluttede sig også der. Vi gik derefter ned på en indisk restaurant (Mumbai Lounge) og fik rigtig lækker aftensmad. Jeg kan ikke spise stærk mad, så jeg valgte den ret, hvor der stod "Very tasty and mild", og det passede perfekt til mig. Og så var der ananas i, mmmmh.
Efter aftensmaden gik vi ind på en anden lille pub (The Yorkshire Terrier), hvor vi sad et par timer, indtil vi blev smidt ud. Vi spillede Trivial Pursuit Genius udgaven fra 1987, så det var meget svært, når spillet var så gammelt. Vi stillede derfor bare de spørgsmål til hinanden, som vi måske kunne kende svaret på! En rigtig rigtig hyggelig dag og nu er det ekstra svært at tænke på, at vi snart forlader York..
Torsdag er igen unidag. Motivationen har jeg stadig ikke fundet, men det kan være, at den kommer i løbet af de næste par timer. Nå ja, i morgen tager jeg til Paris på weekendtur for at være sammen med nogle LEOs. Jeg glæder mig så meget!
- comments