Det her blir en ret kort blog for jeg er sulten:

Siden El Bolson tog vi tilbage til Bariloche for en enkelt nat, og naeste dag tog vi bussen til Buenos Aire. Det var SAA laekkert, vi havde SUPER CAMA billetter, hvilket betyder SUPER SENG, saa vores senge kunne laenes helt tilbage! Derudover havde vi hvert vores lille tv med tyve forskellige film at vaelge i mellem! (Nej vi fik ikke saa meget soevn) Og rigtig rigtig daarlig mad men masser af vin! Bus-stewarden forstod hurtigt situationen da vi bad om ekstra vin til maden, og fyldte derefter ellers paa os med vin, whisky og champagne. 22 timer senere stod vi saa naesten veludhvilede i busterminalen i B.A., hvor vi snuppede en taxa (det er skide billigt!) til vores hostel, som vi havde faaet anbefalet af nogle svenskere. Herefter fulgte nogle skoere dage i Buenos Aires, det var virkelig et sjovt hostel med gang i den, saa vi kom desvaerre til at sove laenge de fleste dage paa grund af sene naetter i nattelivet, men det er jo ogsaa en stor kulturel del af Buenos Aires, mener vi. Vi naaede dog til noget meget flot tangoshow, hvor vi havde aeren af at saenke gennemsnitsalderen i lokalet rimelig heftigt, der var nemlig naesten kun folk over 50-60 i deres paeneste toej, man kunne se de rigtig var ude til en fin aften. Flot, ja det var det. Udover det var vi paa Recoleta, hvor Sandra gik ind i et af de der gravhuse, skubbede laaget til side og roerte ved en menneskeknogle. Vi troede faktisk foerst det var en gren. Hvorfor taenker nogen? It's a once in a lifetime opportunity, siger Sandra! Yes... Vi besoegte ogsaa La Boca, hvor vi ogsaa fangede et lille tangoshow. La Boca er virkelig fint og farverigt og smaat og hyggeligt. Men det meste af tiden maa vi nok indroemme, blev brugt paa hostellet, hvor vi hang ud med nogle rigtig dejlige og sjove mennesker, baade personalet (en masse smukke unge maend med krudt i roeven, det kan vi li!) og de folk der boede der. Vi haaber at kunne komme tilbage en dag. Der var dog ogsaa en del freaks, for eksempel en technomusiker, som optog vores samtale paa dansk "because everything is f***ing music to me, everything!". Han var meget dyb. Og havde mange meninger. Fred vaere med det :) Men vaer lige obs hvis der kommer en technosang med to fulde piger der snakker dansk om en masse pinlige ting, for saa er det nemlig os. Nu kan jeg ikke komme paa mere om Buenos Aires, i hvert fald ikke mere der er foraeldrevenligt.

Derefter smuttede vi til Salta i Nordargentina, som er en virkelig fin og hyggelig by, med en masse muligheder. Vi havde dog kun to dage her, og den ene brugte vi paa Tren a las Nubes (Toget til skyerne) - en arkitektonisk vidunderstreg! Ej det er en virkelig kendt arkitekt som har bygget en togbane som gaar op til svimlende 4200 meters hoejde i Andesbjergene. Det var helt vildt smukt deroppe og mest af alt utroligt at opleve hvordan folk rent faktisk bor og har boet deroppe. Der er fuldkommen toert og goldt, med smaa bitte pletter af krat-agtig bevoksning. Vi skal nok uploade billeder snart, men det var for vildt. Turen tog dog 18 timer hvilket var rent lang tid i et tog, og den sidste time havde jeg ret meget lyst til at sparke mig selv i soevn, kupépersonalet havde nemlig arrangeret rigtig dejlig underholdning: foerst krydsord paa tid hvor det gjaldt om at kunne huske alle de fakta de havde fortalt paa den skrattende mikrofon paa daarligt engelsk gennem hele turen! Den heldige vinder vandt en badge. Saa skulle hver person i kupéen sige et par ord om sig selv ind i mikrofonen saa vi kunne laere hinanden at kende (hvorfor?) - vi besluttede os for at tale for hinanden og jeg sagde for Sandra "Hello I'm Sandra from Denmark... AND I'M SINGLE!" og Sandra valgte at erklaere paa mine vegne at "Hi I'm Sofie from Denmark, and I came to fall in love." Folk forstod det vist ikke rigtigt, men vi havde det sjovt. Efter det skulle vi have diplomer og blev kaldt op en efter en til kampmusik saa alle kunne se en faa sit diplom for at man havde koert med toget. HA! Der er bare ingen af jer der har faaet diplom for at koere i tog. Saa kom der en dejlig magiker, og et folkkloreband. Yes.

Dagen efter tog vi paa museum for at se nogle boern som er blevet ofret til bjerget for naesten 1000 aar siden af inkaerne. De er blevet fundet i 6700 meters hoejde, ekstremt, husk paa at de altsaa ikke havde klatreudstyr dengang (jeg taenker bare, hvordan kom de derop?), og er perfekt praeserveret (mummificeret) paa grund af kulden og den tynde luft. Det var ret vildt at laere om den side af inkakulturen, isaer naar vi havde vaeret oppe i selvsamme bjerge dagen inden.

I dag har vi saa taget bussen til San Pedro de Atacama MIDT i oerkenen i Chile - det var en virkelig smuk bustur, hvor vi saa flamingoer, bjerge, saltsoer og oerken, oerken, oerken. Da vi var oppe i 4500 meters hoejde ved en paskontrol blev jeg dog virkelig svimmel og kunne ikke traekke vejret og Sandra siger at jeg blev ligbleg i hovedet, men da jeg havde vaeret inde og faa ilt havde jeg det helt fint igen, saa det er slet ikke noget at bekymre sig om. Maerkelig oplevelse dog, men det var ret sejt at faa ilt, og vi kom helt frem i koen, wuhu. :)

San Pedro er virkelig en speciel lille oaseby, meget hyggelig og fin, og vi bor paa et rigtig hyggeligt hostel som bliver koert af en indianer og hans mor. Eller, inka? Jeg ved det ikke.

Nu vil jeg altsaa ha mad, men vi skal nok skrive igen snart :)

Kys kys kys Sandra & Sofie