Livet er en gadefest!

Vi kom til Rio i gar og blev hentet i lufthavnen af Vanessa, som er Sandras faetters forlovede. En dame der er mere smil end dame. Vi korte i taxa ud til Vanessas lejlighed, som ligger lidt udenfor byen, og er vildt laekker. Her kom vi i bad og sad ude paa hendes terrasse og noed solen lidt, men her er virkelig virkelig varmt, saa man kan naesten ikke holde det ud. Lidt stramt at hoere om for jer hjemme i kolde Danmark, perdon! Derefter var vi ovre i et mall hvor Vanessa har sin chokoladebutik, som er en bod hvor hun saelger frugt overhaeldt med vanillecreme, chokolade og is, mm. Nam nam. Da vi havde chillet ved hendes bod og koebt de obligatoriske Havaianas klipklappere, tog vi vores faste taxa (Vanessas ven Roberto) til vores hostel, for at tjekke ind. Da vi kom fik vi at vide at vi skulle bo pa vaerelse 4 (det er sovesale med 9 personer i hver) og vi gik op for at laegge vores ting. Inde pa vaerelset moedte vi to engelske piger, som fortalte at der ikke var nogen ledige pladser pa vaerelset og at to piger endda matte dele seng. Og det var altsa ikke fordi vaerelset eller sengene var specielt store. Naa, vi gik ned til hostelmanden igen, som fortalte at han skulle smide de to piger ud om aftenen, sa der var plads til os. Besynderligt, taenkte vi. Saa smuttede jeg lige op for at laane toilettet inden vi skulle paa Copacabana beach. Da jeg sad og tissede aabnede brusekabinen overfor sig og jeg kunne sige paent hej til en eller anden dude. Der var altsa to toiletter lige overfor hinanden, to brusekabiner uden afskaaring fra toiletterne udover en glasdoer og ingen laas til hele arrangementet, altsa overhovedet ingen privacy. Derudover var der bare beskidt og klamt.

Paa vej ned til stranden besluttede vi os for at det maaske var lidt federe at bo hos Vanessa, som hun havde tilbudt, og regnede ud at det faktisk er billigere selvom vi tager taxa frem og tilbage til byen end hvis vi havde betalt de lidt over 1000 kroner det koster at bo paa lortehostel (og dele den oeverste koejeseng i et vaerelse uden aircon!) i tre dage under karnevallet. Saa nu er vi flyttet ind hos hende, har badevaerelse, koekken, computer, aircondition (tak Gud) og terrasse. Det er skoent! Godt nok havde det vaeret fedt at moede nogle andre backpackere, men dem vi naede at snakke med paa det klamme hostel skal ogsaa til Ilha Grande paa onsdag, ligesom os, saa der skal vi nok faa moedt nogle sjove mennesker. Det var i hvert fald nogle rigtig flinke australske gutter.

Efter hostellet lagde vi os ned paa Copacabana beach, hvor vi badede, drak iskolde oel og cola, og solede os. Da klokken blev seks gik vi op til en bloco (gadefest) oppe ved vejen. Der staar simpelthen en DJ og et band midt i det hele og begynder at spille samba musik og saa joiner folk efterhaanden som de kommer forbi og alle danser samba, drikker oel og har en fest! Selv folk paa vores foraeldres alder stod og grindede op og ned af hinanden! Vanessa fyrede den selvfoelgelig med sin brasilianske sambakrop, men der var godt nok mange der gloede paa os. Det maa ogsaa have set lidt maerkeligt ud med to blege spoegelser der stod og forsoegte at danse samba (uden rytme eller noget)! Men de syntes det var sjovt og det endte faktisk med at nogle raabte "baila, gringas, baila!" - dans, hvide piger, dans! Og saa maatte vi jo fyre den af, det var saa grineren. Alle var vilde med at proeve at laere os at danse samba, saa med al den undervisning er vi naesten rigtige sambadronninger nu!

Her er varmt, sjovt og spaendende.

Kys Sofie