Profile
Blog
Photos
Videos
Vi nåede ikke at få sovet den sidste nat, men kørte i lufthavnen kl. 02.00. Her blev de sidste immigrationspapirer udfyldt, og passet fik de sidste stempler. Ved check-in fik vi desuden "opgraderet" vores pladser på begge vores fly hjem, til sæder med god benplads - lækkert! Vi kom ombord på flyet mod Dubai, hvor vi endnu engang konstaterede, at Emirates er et dejligt flyselskab :)
I Dubai fandt vi gaten, hvorfra vores fly til København skulle afgå. Det var underligt pludselig at have andre danskere omkring sig, og vi måtte kontrollere vores kommentarer om folk, når der nu var andre, der forstod os :)
I skrivende stund sidder vi ombord på flyet og skal til at have morgenmad (igen...). Vi skal se film, have frokost og nyde den sidste del af vores fantastiske rejse!
Det har været 4,5 måneder med en masse vilde oplevelser, som på ingen måde kan opsamles og forklares kortfattet. Vi har udviklet os og lært en masse ting - hvordan vi reagerer i pressede situationer, at klare os i den store verden uden hjælp, vi har lært en masse om hinanden og om andre menneskers liv og kultur.
Vores venskab er kun blevet bedre og det bliver mærkeligt, at vi ikke længere skal være sammen 24/7. Vi har selvfølgelig glædet os meget til at komme hjem til Danmark, men når det nu pludselig er så tæt på, må vi indrømme, at vi nok sagtens kunne tage et fly videre til et nyt spændende sted! Vi har jo fået en hverdag "herude", som nu pludselig slutter.
Vi er SÅ glade for, at vi valgte at tage på denne rejse sammen - det har været intet mindre end fantastisk!
- comments