Solskin fik vi ikke meget af, men vi har alligevel haft nogle fantastisk dage i Byron Bay! Vi havde fra flere forskellige folk, både lokale australiere og europæiske backpackere, hørt om et sted kaldet Arts Factory, hvor der skulle være godt at bo. Vi kørte derfor hertil, fik en plads til Daisy, og kunne så bruge hostlets faciliteter. Det viste sig at være et SKØNT sted! En meget afslappet atmosfære og hyggelig stemning, baggrundsmusik (gerne Bob Marley eller meditationsmusik), duft af røgelse og mange små hyggekroge og udsigt over en lille sø. Havde man ikke en camper kunne man bo enten på normale værelser eller i små tippier - alt i alt et hyggeligt hippiested vi havde fundet os :)
Vi gik ned i selve byen om eftermiddagen, hvor vi bestilte surftimer til de næste dage. Byen var hyggelig og med en fin strand. Om aftenen var der talentshow på Arts Factory, så vi nød lidt musik efter at have brugt penge på, at bestille ting til de kommende dage i Sydney. Om natten blev vi vækket af en security-mand, der mente vi havde en ekstra person i vores bil, som ikke havde betalt. Han var ligeså forvirret som os, havde ikke rigtig styr på det og gjorde ikke andet end at snakke om den ukendte person... Næste morgen vidste ingen i receptionen noget, så han må enten have været skør eller fået vækket folk i den forkerte bil...

Næste formiddag gik med afslapning og læsning, så vi var friske og klar til eftermiddagens aktivitet, surfing! Vi blev kørt til en strand lidt længere væk og trak i flotte "surf-elev-bluser". Udstyret med et surfboard gik vi ellers igang med instruktioner på stranden, hvor vi lærte teknikken til at rejse sig op på boardet osv. Så var det afsted og ud at prøve i vandet - og hvilken succes! På skift blev vi skubbet igang i de gode bølger af instruktøren, og vi var overraskede over, at vi straks begge kunne stå længe på boardet! Efter lidt træning blev vi ganske gode og stod ofte ca. 50 meter uden at falde! Efter et par timer kørte vi trætte hjem med en følelse af succes i kroppen. Vi havde haft en sjov og god dag, som blev fejret med mexikanske pandekager og is om aftenen - seje surfere som os fortjener god mad :)
Dagen efter bød på solskin, så vi var straks afsted til byen, hvor vi sad ved stranden og hyggede os. Om eftermiddagen gik vi hvert til sit, for Sofie skulle have endnu en surftime, hvor der blev fanget flere bølger på egen hånd og der var større sikkerhed på boardet. Lærke blev på stranden og gik lidt rundt i byen. Aftenen var ikke så lang, for vi måtte tidligt i seng, da vækkeuret var sat til kl. 5.00!

Og hvorfor så tidligt op? Vi skulle da selvfølgelig op og smukkesere os og spise godt med morgenmad inden dagens højdepunkt, nemlig skydive! Vi var dog meget nervøse for, om det også skulle blive aflyst denne gang, da vejret var lidt gråt. Da bussen denne gang kom blev vi meget glade, men det gik samtidig op for os, at vi nu rent faktisk skulle gøre det. Da vi kom frem til skydive-stedet fik vi udleveret flotte, røde bukser og blev spændt dejlig stramt fast i en sele - vi lignede nogle fra et Mario-spil. Efter en instruktion og afprøvning på jorden af, hvordan man hopper ud af et fly på den korrekte måde, kørte vi ud til flyvepladsen. Her mødte vi vores tandemmakker samt hver vores kameramand - ja, når man springer ud af et fly, så skal det da dokumenteres! Det betød dog også, at vi skulle lave et lille interview før springet, som nemt kunne vinde priser for "mest akavede hjemmevideo". Vi blev sat ind i flyet, tæt pakket på to lange rækker, hvor Lærke skulle ind som den sidste - lig med ud som den første, hvilket hun ellers netop havde sagt, hun helst ikke ville. Sofie skulle springe som nummer fire, men man sprang ud af flyet rimelig hurtigt efter hinanden. HVILKET SPRING! Det kan slet ikke beskives med ord, hvordan det føles at læne sig ud og falde gennem luften med så stor fart, at man kan mærke vinden trække i huden og små iskrystaller, der rammer armene. Det kæmpe sus og den vilde fornemmelse er nok noget, der skal opleves på egen krop, før man virkelig forstår det. Efter ca. 60 sekunders frit fald blev faldskærmen udløst og man kunne svæve let og elegant ned mod jorden. Da vi mødtes igen på jorden var glæden stor og smilene ikke til at fjerne fra vores ansigter - vi havde med glæde gjort det endnu engang!
Resten af dagen snakkede vi ikke om andet, end hvor fedt springet havde været, hvor heldige vi havde været med vejret (det regnede resten af dagen efter vores spring), og hvor sejt det egentlig var, at vi havde sprunget faldskærm! Vi fejrede dagens begivenhed med god mad og vin om aftenen.

De sidste par dage bød på regnhygge, oftest ved vores stambord på den overdækkede tagterrasse, hvor vi hver medbragte en taske fyldt af bøger, anden underholdning og en god portion småkager eller andet godt til at hygge sig med!
Den sidste dage klarede det dog lidt op, så vi tog på tur til Crystal Castle, hvor vi så en masse buddhafigurer og krystaller i smukke, bjergrige omgivelser. Eftermiddagen blev brugt i byen, hvor vi købte en mega lækker is!

Selvom Byron ikke blev dage med sol som vi håbede på, var det nu her vi helst ville være i dårligt vejr. Regnvejr kan ikke nemlig stoppe hippiehygge og adrenalinsus!
Nu glæder vi os til de sidste par dage i Daisy, der skal tilbringes i Blue Mountains, før vi tager til Sydney og nyder byen samt dens attraktioner.