Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag den 9/5:
I dag har vi været i Hollywood og se Universal studios! Vi startede med at være på en guidet tur, hvor vi så nogle scener fra forskellige film og forskellige lokationer. Men desværre så vi ikke Wisteria Lane fra Desperate Housewives, fordi de var ved at optage en ny serie på den gade :-(
Det var en vildt fantastisk tur, hvor vi blandt andet så en masse biler fra forskellige film, en scene fra King Kong som var alt alt for livagtig (føj for den) og hajen fra Dødens Gab.
Efter den guidede tur havde vi en masse timer til at rende rundt i parken. Jeg fik både set en 4D film med Shrek, prøvet en forlystelse fra Transformers filmene, fik taget billede med hhv. Shrek, the Simpsons og Scubidu.
Vi så også det vildeste "teater", der er lavet på filmen Waterworld. Det handlede om fremtiden, hvor isen på jorden er smeltet, så der er vand over alt - derfor navnet Waterworld Man følger så nogle, der lever i en fæstning, og en af dem tager ud for at finde jord - og det lykkedes. Hun bliver på vej hjem forfulgt af nogle skurke, som bryder ind og dræber de fleste i fæstningen, men til sidst vinder de gode selvfølgelig! Det fede ved det stykke er alle dens special effects. Der var både ildkampe, stunt, slåskampe, et flystyrt osv - det så bare alt for vildt ud!
Senere prøvede vi også en forlystelse fra the Simpsons og fra Grusomme Mig. Alle forlystelserne er stimulationer, så man føler, man fx kører i en rutsjebane, men i virkeligheden bevæger vognen sig bare lidt.
Efter vores frokost så vi et show, der viser, hvordan de laver nogle af de special effects, som de bruger i filmen - imponerende arbejde og vildt hvad man kan finde på!
Efter Universal Studios tog nogle af os metroen ind til midtbyen, hvor vi skulle se en basketkamp mellem LA Clippers og Oklahoma Thunder, og det var bare alt for vanvittigt! Det var bare så underholdende, og man kunne ikke lade være med at leve sig helt ind i det. Desværre tabte Clippers, som vi heppede på, med 6 point, men kampen havde også været tæt det meste af tiden :-)
- comments