Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag den 8/5:
I dag har vi været inde i Los Angeles City og set Walk of Fame. Det var vildt mærkeligt og fedt endelig at se det i virkeligheden, og jeg fandt heldigvis mine yndlingsstjerner som Tom Hanks og Russell Crowe.
Vi fik også rundvisning i en af de første biografer, hvor vi hørte en masse om Hollywoods historie.
Vi så også det sted, der bliver uddelt Oscars, og faktisk er det bare i et butikscenter! Vejen foran det butikscenter var spærret, fordi der om aftenen skulle være premiere på den nye film Godzilla!
Til frokost fik vi lækker lækker mad på Hard Rock Café - bacon cheese burger med fantastiske pomfritter!
Efter frokosten skulle vi på guidet biltur for at se nogle af de kendtes huse, og det var rigtig fedt - men vores guide var lidt underlig.. Han startede med at være mega sur og snakke til os, som om vi var små børn, der ikke forstår engelsk.. Heldigvis blødte han lidt op, men han var stadig en meget spøjs mand!
Aftenen brugte vi selvfølgelig på at kigge butikker igen, men i dag klarede jeg mig ved at bruge kun 10 dollars!
Aftensmaden i dag stod på mega god sushi sammen med Amalie, Cæcilie og Emilie :-)
- comments