Profile
Blog
Photos
Videos
12. dec.
Vores plan om solopgang lykkedes ikke helt, da der var helt skyet. Så vi tog en ekstra time på øjet inden vi skulle afsted, da Sisse skulle skydive. Vi skulle være der kl. 8, men da vi kom frem til flyvepladsen var der kun en søvnig mand som sagde det først var kl. 9. Så vi brugte ventetiden på at pynte vores mobile hjem op til jul, så nu er den i vaskeægte Gertrud Sand stil. Da det endelig var tid til at Sisse skulle kaste sig ud fra et fly, stod Carina og ventede på hun kom svævende ned i en faldskærm. Efter sigende skulle skærmen have været sort og grøn, men det viste sig at den var gul og blå, så der blev ikke taget nogle billeder. Bagefter kørte vi til Mission Beach i vores nypyntede bil og da vi ankom tog det ikke mange min. før vi var i vandet. Samtidig skulle der også lige tages nogle billeder med nissehuer på nede ved vandet, så der var mange sjove blikke fra folk på stranden. Efter nogle timer kørte vi videre til Townsville og overnattede, på en forbudt rasteplads, så vi kunne spare nogle penge.
- comments