Profile
Blog
Photos
Videos
20. dec.
Vi overnattede på en rasteplads i Tin Can Bay, hvor man godt nok ikke måtte holde, men da der var flere der gjorde det, blev vi enige om det var okay. Da vi vågnede næste morgen fik vi et mindre chok, der stod nemlig en tom dåse inde i vores bil (vi har bagklappen åben og et myggenet omkring.) Bilen var også fuldstændig smurt ind i cola... sådan nogle idioter!!! Men heldigvis havde de ikke gjort andet, vi synes bare det var lidt skummelt!!
Da vi havde fået lidt morgenmad tog vi ned til havnen, hvor vi havde hørt man kunne fodre vilde delfiner. Vi blev dog lidt skuffede til at begynde med, da der var temmelig mange mennesker, og vi havde hørt det ikke var så turist præget. Men det blev alligevel en god oplevelse og vi blev ved havnen efter de fleste var kørt, og så kunne vi stå uforstyret i vandkanten, hvorefter delfinerne selv kom hen og "snusede" til os.Ihh hvor var de søde :o)
Derefter kørte vi en tur til Rainborw Beach hvor vi var ude at bade i de kæmpe store bølger. Det fik vi en masse sjov ud af. :) Vi havde lavet vores egen lille picnic kurv og blev og spiste ved stranden.
Om eftermiddagen kørte vi til byen Beewah, hvor "Australia Zoo" ligger, og den skal vi besøge imorgen.
Vi holdt ind på en rasteplads for at sove, og der mødte vi et par fra Schweiz. Vi lavede noget mad og drak noget vin, og havde en rigtig hyggelig aften sammen med dem.
- comments